Annonce
Fyn

Inden et eventuelt salg af Fjernvarme Fyn: Her er de store knaster

Bag facaden på Fynsværket, der laver varme og el til stort set hele Fyn.
Der er meget, der skal tages i betragtning, hvis Odense Byråd beslutter sig for at sælge Fjernvarme Fyn til Energi Fyn. Her er fem af de mest afgørende punkter, der skal afklares inden et eventuelt salg.

Her er de fem afgørende punkter:

Annonce

1. Salgsprisen

Hvad er Fjernvarme Fyn egentlig værd - både nu og i fremtiden? Og hvad skal salgsprisen i givet fald være? Det kan ikke slås op nogle steder, så det vil bero på et skøn. Og når politikerne skal vurdere, om et salg er en god løsning, vil prisen have stor betydning.

I denne runde har der været nævnt et beløb på omkring en milliard kroner som en mulig salgspris. Da et salg var på tale i 2011, var skønnet på op mod 1,5 milliarder kroner i bedste fald, men dengang var der også tale om en åben salgsproces uden nogen forudbestemt køber, som der er nu i form af Energi Fyn, som er et forbrugerejet selskab.

Uanset hvad prisen måtte være, kan Odense Kommune kun indkassere 60 procent af beløbet, 40 procent går til afgift til staten. Og de 60 procent må endda ikke bruges på én gang, men skal spredes ud over ti år og kun gå til anlægsudgifter, f.eks. en nye bygninger, veje med videre.

2. Prisen på fjernvarme

Et meget omdiskuteret punkt er fremtidens pris på fjernvarme. Odense har i årtier været begunstiget af en forholdsvis lav pris på fjernvarme i sammenligning med andre steder i landet. Men vil prisen fortsat kunne holdes i ave, hvis en ny ejer skal have forrentet sin investering?

Det svar er også umuligt at give på forhånd, for det afhænger helt af, hvordan effektivt en ny ejer vil kunne drive det nye, store selskab. Det afhænger også af, hvilke investeringer der skal foretages i fremtiden, og for at have et realistisk bud på en fremtidig pris på fjernvarme, skal planerne for investeringer de kommende år kendes i en detaljeringsgrad, som kun ledelsen i de to selskaber er inde i.

3. Gartnerne

Den billige fjernvarme er især til gavn for de mange gartnere i Odense-området, som er kunder hos Fjernvarme Fyn. Kan de være sikre på, at de - også efter et eventuelt salg - stadig kan få fjernvarme til en pris, der gør driften af deres gartnerier rentabel?

Hvis Energi Fyn køber Fjernvarme Fyn, bliver gartnerne - ligesom enhver privat husholdning - medejer af selskabet, fordi Energi Fyn er et andelsselskab med alle medlemmer (forbrugerne) som ejere, og det er efter princippet: En mand - en stemme. Så en stor gartner får altså lige så meget - eller lige så lidt - at skulle have sagt som hr. og fru Hansen i Bellinge. Hvad siger gartnerne - og større virksomheder - til det? Giver det problemer?

4. Grøn omstilling

Bæredygtighed og den grønne omstilling står øverst overalt, når det gælder energi, hvad enten vi taler strøm, varme, vand eller renovation. Her skal der virkelig tænkes klogt af både private, virksomheder og forsyningsselskaber.

Det Fjernvarme Fyn-ejede Fynsværket har forpligtet sig til at stoppe med at bruge kul med udgangen af 2025, og den plan ser ud til at være på sporet. Samtidig er Energi Fyn optaget af at få så meget grøn strøm fra vindmøller ud i sit net som muligt, så begge selskaber har altså en grøn dagsorden. Kan den udnyttes endnu bedre, hvis de er slået sammen?

5. Investeringer

Fjernvarme Fyn står foran store investeringer i forbindelse med den grønne omstilling. Fjernvarme Fyn investerede desuden 135 millioner kroner i varmepumper i forbindelse med Facebooks datacenter i Tietgenbyen, så det er muligt at bruge overskudsvarmen fra de tusindvis af servere og computere i fjernvarmenettet. Hvis Facebook, som meget tyder på, beslutter sig for at bygge mere i Odense, vil der være øget behov for varmepumper - og nye investeringer. Er det en i en tid med store investeringer forude en fordel at være et kommunalt ejet selskab med adgang - via kommunen - til billige lån, eller kan det bedre betale sig at være slået sammen i ét stort energiselskab.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Debat: En god idé til gavn for hele Ærø blev trukket ned i et intrigant hængedynd

Læserbrev: Midt i en tilsyneladende uendelig debat om omgangstonen i avisdebatten og føljetonen om det ikke eksisterende samarbejdsklima i kommunalbestyrelsen - kom et lyspunkt. Borgmester Ole Wej luftede sammen med turist- og erhvervsforeningen en idé i avisen om at lade emissionsfri færgetransport omfatte af landevejsprincippet hele året. En idé, som er perfekt timet i forhold til den aktuelle nationale debat om klimahandlingsplaner, kommunal udligning (ligestilling), og som vandt genhør på Christiansborg. Tak for det, Ole! Avisens tryksværte var knapt tør, før Ærø Plus lod de fem kriterier for listens beslutninger og den samarbejdsvilje, som de har stået for, sejle af øen i iveren efter at "sælge billetter" til det kommunalvalg, som ligger næsten to år ud i fremtiden. "Er den demokratiske proces sat ud af spillet?" spurgte Carl Jørgen Heide og Inga Blom Thomas her i avisen 28. januar. Ja, den demokratiske proces i Ærøs kommunalbestyrelse er sat ud af spil så længe, at kommunalbestyrelsens medlemmer åbenlyst fører valgkamp i avisen i stedet for at sætte sig rundt om et bord på rådhuset og få renset luften. Med debatindlægget blev en god idé til gavn for hele Ærø trukket ned i det intrigante hængedynd som aktuelt handlingslammer kommunalbestyrelsen. Ingen tak for det. Midt i en valgperiode, som nu, bør vælgerne kunne forvente, at de folkevalgte forvalter deres mandat til gavn for samfundet (øen/kommunen) og venter med at føre valgkamp, til det er valgår (2021). Såfremt der fordres en uddannet konfliktmægler til at få gang i kommunalbestyrelsens samarbejde, står jeg til rådighed, også gerne med at anvise en uvildig mægler. Men noget bør forandres, vælgerne fortjener en kommunalbestyrelse, der samarbejder.

Annonce