Annonce
Erhverv

Indbetalingsgrænse kostede Danske Spil på pengepungen

Nanna Kreutzmann/Ritzau Scanpix
Det førte til et mærkbart fald i Danske Spils indtægter at indføre et loft over, hvad spillere må indbetale.

1. juli indførte Danske Spil et indbetalingsloft, hvor spillerne skal angive, hvor meget de maksimalt vil indbetale på deres spilkonto per dag, uge eller måned.

Annonce

Og det har ført til et fald i omsætningen på omkring 15 procent for den del af Danske Spil, der har med kasino- og sportsspil at gøre, oplyser Danske Spil i en mail.

I regnskabet bliver det beskrevet som et "mærkbart fald".

Selskabet tog forskud på en bekendtgørelse, der trådte i kraft 1. januar 2020. Her blev det fastsat ved lov, at man som spiller hos spiludbyderne skal kunne fastsætte en grænse for, hvor meget der kan overføres til ens spilkonto.

Danske Spil forventer også, at indbetalingsgrænsen vil have en påvirkning på omsætningen i 2020.

Og selv med grænser for indbetalinger øgede Danske Licens Spil, som afdelingen med kasino- og sportsspil hedder, sine indtægter på lidt over to milliarder kroner.

I alt har spillefugle, hvad end de spiller Lotto, Oddset eller kasinospil, samlet set givet Danske Spil indtægter for fem milliarder kroner.

Når alle udgifterne er betalt, har Danske Spil haft et overskud på 1,9 milliarder kroner i 2019. Her skriver Danske Spil, at det er det største overskud i koncernens historie.

Det skal dog medregnes, at Danske Spil i 2019 frasolgte virksomheden CEGO, som selskabet har været medejer af siden 2014. Det gav en direkte indsprøjtning til årets resultat på knap 380 millioner kroner.

I 2018 endte overskuddet på 1,7 milliarder kroner.

Danske Spil vil i løbet af 2020 indføre krav om id, når man vil lave væddemål i butikker. Det er for at forhindre unge under 18 år i at spille. Det skal samtidig gøre det sværere for kriminelle at hvidvaske penge.

Indførelsen af krav om id vil koste selskabet et trecifret millionbeløb, skriver Danske Spil.

/ritzau/

Danske Spils årsregnskab for 2019
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Der er lys - også i den mørke tid

Da Hitlers sorte fugle fløj over Danmark i de tidlige morgentimer for 80 år siden, var det begyndelsen på fem mørke år. Begivenhederne 9. april 1940 var imidlertid også begyndelsen til, at danskerne endnu engang indså, at det lille land højt mod nord ikke kan klare sig alene. Læren af besættelsen var derfor blandt andet, at vi aktivt skal indgå i samarbejder, der rækker langt ud over vores egne grænser, hvis vi skal kunne løse vores sikkerhedsmæssige, politiske og økonomiske problemer. Derfor er 9. april 1940 på den ene side en sort dag, på den anden side en lysets dag, fordi det da stod klart, at vi er nødt til at binde os tæt sammen med andre lande for at løse fælles udfordringer. Besættelsen er på sin vis baggrund for Danmarks engagement i krigene på Balkan, i Irak og i Afghanistan. Den er også årsagen til, at danske politifolk og jurister og folkeretseksperter har været udstationeret i talrige stater verden over. Og den er katalysator for vores tætte samarbejde med andre europæiske og vestlige lande i EU, FN, Nato, WHO og talrige andre internationale institutioner og sammenslutninger. Bevares: Det er ikke, fordi dansk forsvars- og udenrigspolitik har været konsekvent. Fodnotetiden i 1980'erne står som et lavpunkt i vores omgang med vores allierede. På samme måde er danskernes til tider meget valne holdning til EU-samarbejdet et problem. Det ændrer imidlertid ikke på, at vi qua besættelsen har forstået det betydningsfulde i at samarbejde med andre. Også, når epidemier raser. Engang var Danmark et lille, fattigt land. Lille er landet stadig, men det har udviklet sig til at høre til blandt de rigeste lande i verden. Det skyldes ikke, at vi har store mængder af naturressourcer eller et særligt gavmildt klima. Det skyldes vores evne til at samarbejde med andre lande. Besættelsen og de mørke år, der fulgte, understreger - ligesom alt, hvad der er sket i de seneste måneder - at det er vigtigt, at vi fortsat forpligter os i EU, Nato og andre organisationer, der er med til at holde verden rundt om os i balance. Uden EU og uden Nato ville vores økonomiske, politiske og sikkerhedspolitiske grænser engang været blottet. Derfor skal vi holde fast i at ville samarbejde. Også i disse tider. For der er lys i den mørke tid.

Annonce