Annonce
Erhverv

Efter 20 år i chefstolen: Imperiebygger forlader Fyns største hotel

Poul Jacobsen, direktør Hotel Nyborg Strand, foran et af sine mange byggeprojekter. Arkivfoto: Lasse Hansen
Den næsten evige udvider af Hotel Nyborg Strand har snart afsluttet sin sidste renovering af det store hotel. Poul Jacobsen stopper efter 20 år som direktør.

Fyns klart største hotel - og et af Danmarks største - skal have ny direktør. Efter 20 år i chefstolen på Hotel Nyborg Strand stopper Poul Jacobsen ved årsskiftet og går lidt senere på pension.

Set udefra har der i hele Poul Jacobsens tid som leder kun været meget små mellemrum mellem de talrige udvidelser og renoveringer af hotellet suppleret med opkøb af nabogrunde.

Ifølge en pressemeddelelse fra hotellet er der i de seneste 20 investeret 100 millioner kroner i renoveringer og bygget for mere end 400 millioner kroner.

Det betyder, at konferencestedet i dag har 160 ansatte, 422 værelser, 750 senge og et væld af plads i restauranter, konferencesale og møderum, som hvert år besøges af flere end 275.000 gæster. Investeringerne har ikke været forgæves, i de seneste tre år har overskuddene været på 14-16 millioner kroner om året - et væsentligt højere niveau end tidligere.

Annonce

Konsulent i tre måneder

Poul Jacobsen rejste i marts 2000 fra Hotel Fjordgården i Ringkøbing for at afløse Nyborg Strands daværende direktør Carl Alfred Munck - far til Munck Gruppens ejer, Hans Christian Munck. Efter sit stop som direktør 31. december fortsætter han som konsulent i tre måneder, hvor han skal føre hotellets store køkkenbyggeri sikkert i havn. Derved når han op på de 20 år i jobbet.

Nyborg Strand ejes af en fond, der "ledes i en kristen ånd og har til formål at afholde, støtte og fremme afholdelse af og deltagelse i større kristelige møder på Folkekirkens grund på Hotel Nyborg Strand," som det udtrykkes. Formand er Jens Maibom, der også er formand for menighedsrådet ved Jelling Kirke. Bestyrelsen har sat firmaet Krejsager & Partners til at finde en afløser for den afgående direktør.

Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Folketingspolitikere støtter flere tog på Vestfyn: Uld i mund om regningen

112

390 gram skunk fundet under forsæde

Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Fyn

Hjertestop-ordning har klaret sig over al forventning: Nu overvejer regionen at skrotte den

Annonce