Annonce
Odense

Imod aktivering af indvandrere på fuld tid: Rådmand advarer mod nyt aktiveringscirkus

Rådmand Brian Dybro (SF): - Jeg synes på ingen måde, det er en god idé at vende tilbage til det meningsløse aktiveringscirkus, vi tidligere har haft i Odense, for det får ikke folk i arbejde. Arkivfoto: Nils Svalebøg
Vi skal ikke tilbage til tidligere tiders aktiveringscirkus, der ikke får folk i arbejde, siger rådmand Brian Dybro (SF) til V og K's forslag om med det samme at aktiverere indvandrere på fuldtid.

Rådmand Brian Dybro, i foråret 2017 fremlagde Beskæftigelses Task Force Odense sine anbefalinger til, hvordan Odense skal få flere ledige i arbejde. Her hed det blandt andet: "Kommunen skal bruge ressourcerne på det, der virker. Fokus skal være på virksomhedspraktik og løntilskud. Aktivering skal stoppes." Hvordan har du det så med, at regeringen er kommet med et forslag om at aktivere indvandrere 37 timer om ugen?

- Jeg ved ikke helt, hvad regeringen vil. Det er fair nok at stille krav - det er også at tage folk alvorligt. Regeringen nævner selv Norge som et godt eksempel, men her har man investeret mange penge og ressourcer i at lave nogle forløb, hvor man både har forældrekurser om samfundsforhold og er ude på virksomheder. Det er et kvalitetstilbud, som løfter mennesker og giver mening. Og hvis regeringen vil den vej og er villig til at investere i sådan et tiltag, vil jeg være glad. Men jeg synes på ingen måde, det er en god idé at vende tilbage til det meningsløse aktiveringscirkus, for det får ikke folk i arbejde. Det fodrer bare den indre svinehund. Vi vil i stedet gerne have noget, som løfter folk og gør dem klar til de job, der er.

Hvad mener du så om V's og K's forslag om, at Odense skal begynde med aktiveringen allerede nu?

- Det vil jeg gerne advare imod, for vi risikerer at sætte en masse i værk, som vi skal lave om igen, fordi loven siger noget andet - og det vil koste os en masse penge. Jeg vil gerne undgå sådan en slingrekurs. Jeg synes i stedet, partierne skal prøve at få indflydelse på, hvordan loven bliver udformet.

Men er det ikke meget rimeligt, at man skal lave noget for den ydelse, man får fra staten?

- Min forgænger, den konservative rådmand Steen Møller, stod i spidsen for en større omlægning af hele vores indsats. Her gik vi væk fra det, jeg kalder aktiveringscirkusset med en masse meningsløse kurser, til at lave tiltag, som er målrettet virksomhederne. Det supplerer vi for eksempel med opkvalificeringskurser eller sundhedsindsatser, hvor det er nødvendigt. Det giver mening. Men hverken nyttejobs eller tidligere tiders aktivering har den store effekt og får ikke folk i arbejde eller uddannelse. Så hvorfor spilde millioner på det? Og hvis V og K vil lave noget som i Norge, så kræver det, at man investerer - medmindre man vil tage pengene fra nogle af de indsatser, vi har for andre ledige - blandt andet ledige akademikere og ufaglærte. Og det, synes jeg, er en dårlig idé.

Men det ændrer stadig ikke på, at 26 procent af de stærkeste ledige, ikke-vestlige indvandrere - efter forvaltningens egne oplysninger til Tommy Hummelmose - har fået udbetalt en ydelse det sidste år uden at have fået et tilbud fra forvaltningen. Hvordan kan det være?

- Det er bestemt ikke nogen ønskværdig situation. Jeg har efter din første henvendelse spurgt ind til tallene og fået dem specificeret mere ud, for vi skal kun kigge på dem, der har været på ydelsen i mindst et år. Og her viser det sig, at kun 78 personer ud af 1356, svarende til små seks procent, ikke har fået et tilbud. De tal skulle Tommy Hummelmose selvfølgelig have haft, da han spurgte til området. Men det viser også, at opgaven er mere overskuelig end det umiddelbart så ud til.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

Sprællevende 100-årig

Det kan ikke have undgået manges opmærksomhed, at det i år er 100 år siden, Genforeningen fandt sted. En begivenhed, som betød, at befolkningen på et landfast stykke Danmark efter at have været tysk siden 1864 igen kunne lade Dannebrog blafre i haven. At de igen kunne vælge, om de ville mødes for at diskutere politik i stedet for at spise kage ved store kaffeborde, som i de mellemliggende år havde udgjort den dansksindede bastion. Men det er nok de færreste, der ved, hvad årene inden Genforeningen førte med sig. Mens mange af os kigger mod andre grænsedragninger for at forstå, hvad fjendtlig magtovertagelse betyder, afslører Genforeningen, at vi er klædt af, når det kommer til vores eget lands historie. Også selv om det kun er få generationer siden, den udspillede sig. Tænk sig, at dansk i knap 50 år var forbudt som undervisningssprog, og at befolkningen søgte at omgå forbuddet ved at oprette skoler nord for den ny grænse, så eleverne alligevel kunne blive undervist i deres modersmål? At disse skoler skulle blive en form for forløber for efterskolerne, der 100 år senere stadig er i høj kurs, når unge skal finde deres identitet? Også selv om identitet i 2020 handler om meget andet end nationalitet. "Hvad kommer Genforeningen da mig ved", spørger den sønderjyskfødte skuespiller Bodil Jørgensen i Grænseforeningens humoristiske jubilæumsvideo, der florerer på internettet, og svaret er kort: Alt. Genforeningen er sprællevende. Hvis vi reelt vil give andet end evnen til at ramme et 12-tal ved eksamensbordet videre til de yngste, kunne vi passende benytte 100-året til at opsøge en af de 650 mindesten, der blev rejst i 1920 for at ære, at Sønderjylland igen blev dansk. Og som Slots- og Kulturstyrelsen har besluttet at frede - et par af dem befinder sig endda på Fyn. Det kunne være starten på en samtale om at høre til et sted, men også om hvad det mon havde betydet, hvis afstemningen i 1920 var blevet et "nej" og et "mojn".

Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Annonce