Annonce
Odense

Ikonisk tv-værts vitser vises på Mediemuseets udstilling

Researcher Sissel Fossat og museumsinspektør Lise Kapper, Odense Bys Museer, på jagt efter vittigheder, som skal bruges i den kommende udstilling. Publikum kommer til at vente med jokesene til oktober. Foto: Malene Birkelund
Fra oktober vil man kunne beundre den ikoniske tv- og radiovært Otto Leisners vittighedsarkiv i Mediemuseets kommende udstilling "Vinkler på verden – medierne mellem oplysning og underholdning". I denne uge ankom vittighederne.

Der er blevet lidt sjovere i Mediemuseet i Møntergården, efter at 3000 vittigheder er flyttet ind.

Museumsinspektør Lise Kapper og researcher Sissel Fossat fra Odense Bys Museer har fået lov at låne den ikoniske tv- og radiovært Otto Leisners vittighedsarkiv, som normalt befinder sig i Aller Medias arkiv. Forleden overleverede chefarkivar Kjeld Damgaard selv de mange bevingede ord og morfarvittigheder, der er samlet i tre kartotekbokse og inddelt efter emner som "kvinder", "skat", "mad" og meget mere.

- Vi ved ikke, hvornår Otto Lesiner begyndte at udbygge arkivet, men han var jo kendt for at bruge den slags i løbet af sin karriere. Han havde altid den helt rette vits parat til sine populære radio- og tv-programmer. Vittighedsarkivet er bygget meget systematisk op efter temaer og et nummersystem, siger Kjeld Damgaard.

Annonce
Otto Leisner var en gennemgående figur i monopoltidens underholdningsprogrammer, og hans vittighedsarkiv demonstrerer en meget professionel og systematisk tilgang til netop det at underholde.

Lise Kapper, museumsinspektør på Mediemuseet på Møntergården

Passer på historien

Det er knap fem år siden, Allers ugeblad Familie Journal erhvervede Otto Leisners vittigheder, som med et hammerslag på 58.000 kroner blev solgt over Lauritz.com. Siden har bladet udgivet et særtillæg med dem og har ellers sørget for at passe godt på vittighedsarkivet. Det sidste står Kjeld Damgaard inde for.

- Aller Medias historie rækker 146 år tilbage - til det, der hed Mønster Tidende, og som i dag hedder Femina. Vi er meget bevidste om, at vi rækker 146 år tilbage i tiden, og det vil vi gerne gøre opmærksom på. Det her er en måde at gøre det. Det er første gang, vi låner Leisners arkiv ud. Når vi valgte at købe det, skyldes det, at Otto Lesiner var knyttet til Familie Journal, hvor han først i 1960'erne havde en spørgekasse og skrev om det nye musik i klummen, Pladeparaden. Da Aller er en familiedrevet virksomhed på femte generation og altid har forstået at passe godt på historien, var det naturligt for chefredaktør Anette Kokholm at byde på arkivet, da det i 2014 blev sat til salg, siger han.

Lise Kapper husker godt, at man kunne byde på arkivet, men også at museet ikke havde mulighed for at byde på det femcifrede beløb.

- Derfor er det dejligt, at vi alligevel kan låne det til den næste udstilling, der åbner til oktober, siger hun.

Underholdningens rolle

Udstillingen hedder "Vinkler på verden – medierne mellem oplysning og underholdning" og skal ifølge Lise Kapper behandle temaet om underholdningens rolle i public-service tv.

- På Mediemuseet er vi meget glade for at kunne låne de tre arkivkasser af Familie Journal til museets kommende udstilling, for Otto Leisner var en gennemgående figur i monopoltidens underholdningsprogrammer, og hans vittighedsarkiv demonstrerer en meget professionel og systematisk tilgang til netop det at underholde, siger hun.

Udstillingen tager et aktuelt udgangspunkt og bliver derefter bygget op efter to spor - det underholdende og det oplysende. Undervejs vil besøgende opdage, at de to ting ikke er modsætninger, men også flyder sammen.

- Vi har en del remedier på vores lagre, som vi kan bruge til udstillingen, men vi skal ud og låne mere. Og det kan godt være, vi henvender os til Aller Medias arkiv igen, siger Lise Kapper.

Chefarkivar Kjeld Damgaard fra Aller Media er glad for at nogle af arkivets arkivalier bliver brugt i museumsregi i Odense. Foto: Malene Birkelund
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Debat: Vi skærer, hvor det gør ondt, mens der flyder millioner til Frederiksberg og Gentofte

Lokaldebat: Årets budgetlægning (i kommunerne red.) har været præget af stor usikkerhed og forsinkelse. Folketingsvalget kom sent, derefter var Socialdemokraterne og deres støttepartier længe om at få dannet en regering. I stedet for hurtigt at få lavet aftaler med kommuner og regioner, valgte den nye regering at holde sommerferie. Derfor vidste vi ikke, om vi skulle spare 25 eller 100 millioner før sidst i september. Det er ingen let opgave at være politiker i disse år. Vores udgiftspres stiger voldsomt år efter år på grund af flere ældre og flere borgere med tunge diagnoser. Og vores indtægter er meget under landets gennemsnit, så skal der skæres, hvor det gør ondt. Danmark mangler stadig en udligningsreform, der hjælper kommuner som vores. Når velstillede kommuner som Frederiksberg og Gentofte næste år får henholdsvis 90 og 50 millioner i udligning fordi de "har ryddet op i cpr. registret" og derfor mister indbyggere, er kommentarer vist overflødige. Heldigvis er vi i en situation, hvor den ansvarlige politik, de fleste af os har været enige om, gør, at det nu i nogle år er muligt bruge af opsparede midler. I år fremlagde administrationen et effektiviserings- og sparekatalog på 60 millioner med mange tidsler. Det gik heldigvis bedre end forventet, så der blev ”kun” brug for cirka 25 millioner. Det blev muligt at styre udenom de værste forslag omkring daginstitutionerne, skoleområdet, de tidlige indsatser, rengøring hos de ældre og reducering af nattevagter. Det lykkedes også at få et balanceret anlægsbudget, hvor rammen blev hævet fra 90-95 millioner. Det var vigtigt for Venstre, så vi også fortsat har penge til haller, skoler, trafiksikkerhed og cykelstier rundt i Faaborg-Midtfyn Kommune, samtidig med store beløb til byudvikling i Årslev.

Annonce