Annonce
Nordfyn

Ikke fan af naturfond: - Dådyrene æder min skov

Gårdejer Christen Jensen på nogle af de kystnære marker, hvor dådyr kommer hver nat for at spise af både afgrøder og nærliggende skov. Foto: Frederik Nordhagen
Christen Jensen har marker ud mod vandet i Jersore. Her møder han dagligt store flokke af dåvildt, som vandrer fra Æbelø og ind på hans jord, hvor dyrene æder af både skov og afgrøder.

Æbelø: I 30 år har 85-årige Christen Jensen boet på en gård i Jersore, hvorfra der i alle årene er blevet dyrket agerbrug fra gården. I de første 15 år var det Christen Jensen selv, der dyrkede jorden, og i de seneste 15 år har det været sønnen, der har stået for driften. Og på den tid er der sket en mærkbar ændring i naturen omkring landstedet. Ændringer, der utvetydigt skyldes Aage V. Jensen fondens forvaltning af Æbelø, mener Christen Jensen.

- De taler mod bedre vidende, synes jeg, når de snakker om dåvildtet og siger, at det er Nordfyn, der føder Æbelø og ikke omvendt. Nu har jeg boet her i 30 år, og de første 20 år har vi kun set et enkelt stykke dåvildt en gang imellem, men det var sjældent. Og nu kan vi hver dag se en stor rudel (flok, red.) et eller andet sted. Så det hænger ikke sammen det der.

Og med "det der" mener Christen Jensen naturfondens forklaring af, hvorfor bestanden på Æbelø er vokset sig så stor, som den er.

- Det som naturfondens skovrider siger, er det rene vås. For mange år siden blev der jo etableret et hjortelaug, og det har fungeret rigtig fornemt, og vi har fået en dådyrbestand på hele Fyn, og alle jægere har fået lejlighed til at skyde dådyr, og det har været fint. Men så er det jo, at Æbelø ikke har holdt deres bestand nede. Det er omkring 100 stykker dåvildt, der må være på Æbelø, og nu står der 1100 eller sådan noget derovre.

Annonce

De har bare ladet det køre – hvordan kan de det, når de har fået otte millioner for at frede Æbelø? Altså jeg er ikke fan af den fond der.

Christen Jensen, gårdejer

Omlægning af landbrug

At dyrene i dag kommer på hans jord hver eneste dag, betyder både tid og penge i dyrkningen af jorden.

- Vi har måttet lægge vores landbrug om, for vores vinterafgrøder, kan vi ikke have. Der kommer jo en invasion af dådyr om natten og fouragerer her. Det er blandt andet hvede, som vi ikke kan have på de kystnære marker. Det koster både tid og penge for os. Nu har vi jo meget frø, heldigvis, for der kan de ikke ødelægge så meget. Men om foråret skal vi ud og jage dåvildtet ud af græsfrømarkerne.

Også på gårdspladsen er der for tiden syn for sagen.

- Vi har et stort kastanjetræ her ved indkørslen, og hvis vi kommer hjem sent om aftenen, så er gårdspladsen fuld med omtrent tyve dåvildt, der står og æder de nedfaldne kastanjer.

Skov forsvinder

Christen Jensen fortæller, at underskoven forsvinder fra hans skov.

- Førhen var vores skov jo undergroet med buske og læ for vildtet, men nu er det jo helt åbent og skrællet af. Træerne bliver afbarket, fordi dyrene fejer barken af med deres gevirer, og så går træerne ud.

For Christen Jensen er der ingen tvivl om, at det er på grund af fondens manglende indgriben, at jorden omkring hans gård bliver invaderet af vildt.

- Der kommer så mange dyr her, fordi de ikke har skudt dem væk, men bare ladet stå til. Og jeg kan ikke forstå, at dengang de købte øen, var betingelserne, at dåvildtet skulle ned på 100. Men så har de bare ladet det køre – hvordan kan de det, når de har fået otte millioner for at frede Æbelø? Altså jeg er ikke fan af den fond der.

Christen Jensen på gårdspladsen, hvor han nogle aftener møder op mod tyve dåvildt, der står og æder nedfaldne kastanjer. Foto: Frederik Nordhagen
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Tidligere rådmand Per Berga er død

Assens

Slanger i fokus på Terrariet

Leder For abonnenter

22-årige Kamilla fik afslag som smedelærling: Det er da for dumt

Årstallet er 2019, og ligestillingen og ligeberettigelsen har været her længe. Derfor kan sygeplejersken sagtens være en mand, ligesom smeden sagtens kan være en kvinde. Eller … nå, nej, det kan smeden så åbenbart ikke. Den 22-årige Kamilla Søndergaard berettede i hvert fald i avisen tirsdag om, hvordan hun måtte igennem en syndflod af afslag, hvoraf mange handlede om hendes køn, inden hun til sidst fandt en smedelærlingeplads på værftet i Assens. Inden da var hun blevet ramt af den ene dårlige forklaring efter den anden, herunder den dårligste af alle: Nej, du kan ikke blive smed, fordi du er pige. Alle disse rigide afslag er ikke givet i 1879 eller i 1919 eller i 1939. De er givet i 2019. Tænk sig: I 2019 siger nogle af de virksomheder, der bestandigt skriger efter arbejdskraft, stadig nej til at ansætte nye medarbejdere, blot fordi ansøgerne har et andet køn end de fleste andre ansatte på arbejdspladsen. Det er absurd. Og det er mistrøstigt. Danske virksomheder er ganske enkelt nødt til at åbne øjnene og rette interessen mod begge køn, hvis de fortsat vil have adgang til de bedste kandidater på markedet. Derfor er det glædeligt, at brancheorganisationerne Danske Maritime, Danske Havne og Danske Rederier er gået målrettet i gang med at styrke rekrutteringen af kvinder til job i typiske mandefag som maskinmester, skibsfører, smed og en række andre fagområder inden for Det Blå Danmark. For det er den eneste måde, hvorpå man kan sikre sig dygtige medarbejdere i fremtiden. Disse organisationer bør blive et forbillede for andre organisationer, brancher, virksomheder og uddannelsesinstitutioner, der stadig har bedst øje for det ene køn. For man er nødt til at henvende sig til både mænd og kvinder, hvis man vil styrke rekrutteringer. Det er nemlig ikke sikkert, at man bliver en god sygeplejerske, fordi man er kvinde. Eller at man bliver en god smed, fordi man er mand. Til gengæld er det sikkert, at man allerhøjst får fat i halvdelen af de klogeste talenter, hvis man kun henvender sig til det ene køn. Og det er da for dumt.

Fyn For abonnenter

Michael lider af paranoid skizofreni: - Min far kommer om natten og vil have mig med i graven

Annonce