Annonce
Nordfyn

Ikke et vejr at pløje i - heller ikke for heste

Det var en smattet affære for både hest og mennesker, da den årlige pløjning lørdag blev holdt ved Lindøhoved. Foto: Henrik Larsen
Den årlige pløjning med heste på Lindøhoved blev midlertidigt afbrudt. Visse steder lignede marken mere en sø. De fremmødte entusiaster forsøger at holde det gamle håndværk i hævd.

Lindøhoved: Den jyske hest er både stærk, rolig, udholdende og glad for at arbejde.

Derfor må lørdagens scener ved Lindøhoved også anses for at være en slags undtagelse, der bekræfter reglen. Decideret brok fra hestenes side var der ikke tale om. Fra både heste og menneskers side blot en nøgtern konstatering af, at marken var for mudret og fysisk anstrengende at pløje i, da entusiaster mødtes til gammeldags pløjning.

Hvis man da overhovedet kan tale om en mark. Visse steder lignede det mere en sø. De tunge heste sank i og måtte kæmpe sig gennem smattet, der også gjorde det noget nær umuligt at lave pæne og lige fuger. Da det så pludselig satte ind med endnu mere regn tilsat strid blæst, blev beslutningen at holde en midlertidig pause på den årlige dag på Lindøhoved, hvor de fremmødte forsøger at holde det gamle håndværk i hævd.

- Vi er her for at hjælpe hinanden og give hinanden gode ideer, fortalte Vagn Rasmussen.

Annonce
Det kunne godt betale sig at overveje fodbeklædningen, inden man begav sig ud på marken, hvor der skulle pløjes. Foto: Henrik Larsen

Vækker minder

Det er hans far, Jørgen Rasmussen, der har jorden, hvor der pløjes. Der er cirka 1000 jyske heste tilbage, og nogle af dem står hos den 77-årige gårdejer. Da han i sine unge dage var ude at tjene, foregik pløjningen med hest. I dag er det så usædvanligt, at det tiltrækker tilskuere. Således også lørdag hvor blandt andre plejehjemsbeboere fra Søndersø var blandt de tilstedeværende.

For Vagn Rasmussen er det en glæde at se, hvordan den årlige pløjning kan være med til at vække minder. Selv vil han huske dette års pløjning for vejrliget, og for hvordan at, mudder eller ej, hans to-årige hest Lukas tilsyneladende tænkte "skidt-pyt", at det var hårdt og bare knoklede på. Det var kun anden gang, at Lukas gik med plov og femte gang med seletøj.

Det var 12. gang i træk, at Jørgen Rasmussen arrangerede pløjning med heste på sine marker.

Der er omkring 1000 jyske heste tilbage. Henved 10 af dem var lørdag samlet ved Lindøhoved. Foto: Henrik Larsen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme For abonnenter

Gamle nyheder, 1994: Over 100.000 ulovlige kanonslag beslaglagt i Svendborg

1994 138.534 ulovlige kanonslag blev i weekenden fundet og beslaglagt af politiet i Svendborg. Fyrværkeriet lå hos to mænd på henholdsvis 26 og 33 år, men endnu i aftes havde politiet i Svendborg ikke med sikkerhed kunnet fastslå, hvorfra fyrværkeriet stammer. Den 26-årige mand, der er fra Svendborg, hævder at have købt det af en mand i Nyborg, der dog under langvarig afhøring i går nægtede at have solgt kanonslagene. Kæmpepartiet lå på to lagre i Rudkøbing og et i Svendborg, og ifølge politiet opbevaret helt i strid med alle sikkerhedsregler. Kanonslagene har en meget kraftig knaldeffekt, men alt tyder på, at det kun var lykkedes at videresælge en meget lille del af partiet, før politiet slog til. 1969 Folketingsmand, chefredaktør Jens Peter Jensen, Odense har ladet sig opstille til det fynske amtsråd – efter sigende med det stille håb at kunne blive amtsborgmester, hvorefter han skulle være villig til at kvitte sit folketingsmandat. Han er af Venstre-vælgerforeningerne i Odense Storkommune blevet opstillet som spidskandidat, dog ikke uden en drabelig holmgang med andre, der havde samme ønske. Der måtte efter forlydende fire afstemninger til, før positionen var sikret. Det ventes, at der også kommer en amtsrådsliste fra Venstre på landet i Odense og Assens Amter, efter forlydende med amtsrådsmedlem H. Kryger Madsen som spidskandidat og endelig en liste fra Svendborg Amt. 1944 Alle vordende mødre ved, hvor umuligt det er at skaffe garn til tøj til den ventede baby. Man skal være meget heldig, om man skal kunne få noget i forretningerne, men ellers må man udnytte ældre søskendes eller andre slægtninges overskud af strikkede beklædningsgenstande, der så trevles op og strikkes om. Det kommer derfor som en glædelig overraskelse, at Odense Kamgarnsspinderi i januar, februar og marts 1945 har besluttet at levere 30 fed af sit lækre, varmende ”Hjertegarn” til vordende mødre. Man meddeler i dag, at garnet kun leveres efter skriftlig anmodning til spinderiet, og at denne skal være ledsaget af en erklæring fra læge eller jordemoder om, hvornår barnet ventes født.

Annonce