Annonce
Leder For abonnenter

Idrætsforeningerne må gentænke indsatsen over for de frivillige

Foreningerne skal blive bedre til at inddrage alle, der omgiver klubben.

Som PLUS abonnent får du adgang til flere hundrede PLUS-historier. Nyheder, baggrunde, analyser, interviews, portrætter og kommentarer. Den bedste lokale dækning.
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Skoleliv. Slikpædagogik virker ikke

Læserbrev: Nordfyns Kommune har afskediget en skoleleder, og to børn skal i en periode modtage undervisning i et alternativt undervisningstilbud, fjernet fra den klasse, de hørte til. Hvordan kunne det komme så vidt? Baggrunden er, at to forældre går til pressen og harmes over, at deres børn i andre elevers påhør er blevet kåret som klassens dårligste efter et pointsystem, der handler om at belønne god adfærd. De gode børn belønnes med slik, de dårligst scorende børn må gå tomhændede. Det er fristende for en lærer at bruge belønningspædagogik, når han f.eks. står over for en klasse med megen uro eller over for børn, der ikke lever op til skolens forventninger om regelefterlevelse. Den type pædagogik virker i overvejende grad glimrende over for almindelige børn. Den type pædagogik virker bare ikke så godt over for børn, der af forskellige grunde ikke kan leve op til lærerens ønsker og krav. Ikke fordi de ikke vil leve op til dem, men fordi de typisk ikke kan. Alle børn ønsker at gøre deres bedste, og alle børn vil gerne ses og høres for det gode, de gør. Når børn mødes af krav, de ikke kan leve op til, reagerer de forskelligt afhængigt af deres opøvede strategi til at mestre modstand. Nogle børn bliver kede af det og lukker sig inde, mens andre børn reagerer udad med vrede, nogle gange voldeligt. Selv voldelige børn gør deres bedste. Læreren har ud fra de bedste hensigter lavet et belønningssystem, der er ens for alle, men tilsyneladende forsømt at tage højde for, at børn ikke er ens, ligesom forældre ikke er ens. De børn, der fejler og ikke opnår tilstrækkelige point, vil oplagt også være de børn, der på andre områder har vanskeligt ved at begå sig i skolen. Det betyder selvsagt, at de blot får repeteret, at de ikke er gode nok til at indgå i fællesskabet. Når børn ikke trives, er urolige eller endog voldelige i skolen, er svaret ofte, at skolen kigger på samspillet med forældrene eller/og henter hjælp udefra og f.eks. iværksætter en psykologisk udredning af barnets vanskeligheder og funktionsniveau, hvilket bestemt kan være gavnligt og en hjælp til barnet og de mennesker, der omgiver det. Det sker desværre for sjældent, at der kigges på skolens rammer og indholdet af den pædagogik og undervisning, der tilbydes eleverne. Udvikling af et sundt undervisningsmiljø kan ikke reduceres til den enkelte lærers mere eller mindre tilfældige optræden i en given klasse, f.eks. med slik som adfærdslokkemad. Et sundt miljø omfatter først og fremmest, at alle de lærere, der optræder i klassen, i samklang besinder sig på, hvordan de optræder metodisk og med hvilke midler de sammen vil fremme inklusion og gode fællesskaber. Det ser i det nordfynske eksempel ud, som om forældresamarbejdet med nogle af forældrene er kæntret for længe siden. Marginalisering af problembørns forældre er ikke et ukendt fænomen. Marginaliseringen forstærkes, hvis skolens aktører ikke i tide skaber de nødvendige rum for samvær og kommunikation, hvor alle relevante parter inviteres til at deltage. Det gælder på tværs af forældregruppen og med deltagelse af ledere og lærere for den pågældende klasse – og måske vigtigst: med eleverne. Mennesker, der kender og forstår hinanden, er langt mindre tilbøjelige til at reagere med f.eks. vold og udstødelse. Det kræver tid og ressourcer, som leder og forvaltning må stille til rådighed.

Annonce