Annonce
Nyborg

Idrætscenter måtte bide i det sure æble

Man kan stadig købe sund mad i Idrætscenter Nyborg, men samtidig lokker caféen med både slik, sodavand, pomfritter og franske hotdogs. Det er nødvendigt af hensyn til økonomien, lyder det fra centerleder Keld Arentoft. Foto: Kasper Riggelsen
Ambitionerne var skyhøje, da det nye Idrætscenter Nyborg blev indviet i 2015. Også hvad angår maden i cafeteriet, der skulle være mere sund. Det såkaldte "Jump Food"-koncept eksisterer stadig, men der sælges også slik, sodavand og pomfritter. Det er det, kunderne vil have, forklarer centerleder.

Nyborg: Det var tænkt som en pilotprojekt, der skulle bane vejen for mere sund mad i kommunens idrætshaller, men vingerne kunne desværre ikke bære.

Sådan kan man sammenfatte erfaringerne med det såkaldte "Jump Food"-koncept, der blev indført i forbindelse med indvielsen af Idrætscenter Nyborg tilbage i 2015. For godt nok eksisterer konceptet stadig, og der bliver solgt masser af sandwich og burgere, hvor der er gjort ekstra ud af det grønne og det sunde.

Men idrætscentret har samtidig været nødt til at bide i det sure æble og genindføre en række af de knap så sunde madtilbud, fortæller centerleder Keld Arentoft.

- Når folk efterspørger franske hotdogs og pomfritter, og vi kun kan tilbyde sunde burgere, så spiller det ikke rigtigt. Vi har set flere eksempler på, at kunderne vender om og kører ned på en af de mange fastfood-restauranter i nærheden i stedet for. Derfor har vi blandt andet været nødt til at genindføre pomfritterne. Dog laver vi dem i oven og ikke i frituren. Det gælder både her i og Nyborghallerne. Man kan altid diskutere, hvor sundt det er, men det har været nødvendigt. Det samme gælder med slik og sodavand, siger han.

Øl er også på menuen. Man har dog valgt at skifte fadøsanlæget ud med flaskeøl. Igen handler det om at give kunderne, hvad de vil have, forklarer centerlederen.

Han mener dog stadig, at man lever op til kravet om at følge kommunens sundhedspolitik, sådan som det er skrevet ind i forpagtningsaftalen.

- Det gør vi blandt andet ved fortsat at tilbyde jump food og ved at sælge frugt. Til gengæld bliver der også solgt masser af franske hotdogs og lignende. Det kan godt være, at man har intentionerne om at gå i en retning, men når økonomien ikke følger med, så er du nødt til at følge kundernes ønsker. Ifølge vores forpagtningsaftale med kommunen, må vi ikke lave mad ud af huset. Vi er med andre ord afhængige af, at folk kommer til os, forklarer Keld Arentoft.

Annonce

Stort underskud på driften

Selv med genindførelsen af de knap så sunde madvarer kniber det gevaldigt med at få økonomien til at hænge sammen, når man ser isoleret på driften af cafeteriet. Samlet set har man et underskud på cirka 800.000 kroner fordelt på Idrætscenter Nyborg og Nyborghallerne, oplyser centerlederen.

- I Idrætscenter Nyborg har vi den udfordring lige nu, at svømme- og badelandet er lukket under ombygningen. Det betyder, at de kunder, der plejer at komme i løbet af weekenden, bliver væk. Heldigvis er vi på vej i den rigtige retning i forhold til at lave aftaler med foreningerne om, at de handler hos os, når de for eksempel har fællesspisning, fortæller Keld Arentoft, der ikke fantasi til at forestille sig, at man helt opgiver det sunde alternativ - økonomiske udfordringer eller ej.

- Nej, jump food-konceptet er så stærkt, at det holder vi fast i. Og vi vil gerne sælge endnu mere sund mad. Men økonomien skal som sagt kunne følge med, konstaterer han.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Assens For abonnenter

Johns kæbe var blød som bølgepap efter strålebehandlinger: - Den ville smuldre væk uden tandbehandlinger

Annonce