Annonce
Nyborg

Idrætscenter måtte bide i det sure æble

Man kan stadig købe sund mad i Idrætscenter Nyborg, men samtidig lokker caféen med både slik, sodavand, pomfritter og franske hotdogs. Det er nødvendigt af hensyn til økonomien, lyder det fra centerleder Keld Arentoft. Foto: Kasper Riggelsen
Ambitionerne var skyhøje, da det nye Idrætscenter Nyborg blev indviet i 2015. Også hvad angår maden i cafeteriet, der skulle være mere sund. Det såkaldte "Jump Food"-koncept eksisterer stadig, men der sælges også slik, sodavand og pomfritter. Det er det, kunderne vil have, forklarer centerleder.

Nyborg: Det var tænkt som en pilotprojekt, der skulle bane vejen for mere sund mad i kommunens idrætshaller, men vingerne kunne desværre ikke bære.

Sådan kan man sammenfatte erfaringerne med det såkaldte "Jump Food"-koncept, der blev indført i forbindelse med indvielsen af Idrætscenter Nyborg tilbage i 2015. For godt nok eksisterer konceptet stadig, og der bliver solgt masser af sandwich og burgere, hvor der er gjort ekstra ud af det grønne og det sunde.

Men idrætscentret har samtidig været nødt til at bide i det sure æble og genindføre en række af de knap så sunde madtilbud, fortæller centerleder Keld Arentoft.

- Når folk efterspørger franske hotdogs og pomfritter, og vi kun kan tilbyde sunde burgere, så spiller det ikke rigtigt. Vi har set flere eksempler på, at kunderne vender om og kører ned på en af de mange fastfood-restauranter i nærheden i stedet for. Derfor har vi blandt andet været nødt til at genindføre pomfritterne. Dog laver vi dem i oven og ikke i frituren. Det gælder både her i og Nyborghallerne. Man kan altid diskutere, hvor sundt det er, men det har været nødvendigt. Det samme gælder med slik og sodavand, siger han.

Øl er også på menuen. Man har dog valgt at skifte fadøsanlæget ud med flaskeøl. Igen handler det om at give kunderne, hvad de vil have, forklarer centerlederen.

Han mener dog stadig, at man lever op til kravet om at følge kommunens sundhedspolitik, sådan som det er skrevet ind i forpagtningsaftalen.

- Det gør vi blandt andet ved fortsat at tilbyde jump food og ved at sælge frugt. Til gengæld bliver der også solgt masser af franske hotdogs og lignende. Det kan godt være, at man har intentionerne om at gå i en retning, men når økonomien ikke følger med, så er du nødt til at følge kundernes ønsker. Ifølge vores forpagtningsaftale med kommunen, må vi ikke lave mad ud af huset. Vi er med andre ord afhængige af, at folk kommer til os, forklarer Keld Arentoft.

Annonce

Stort underskud på driften

Selv med genindførelsen af de knap så sunde madvarer kniber det gevaldigt med at få økonomien til at hænge sammen, når man ser isoleret på driften af cafeteriet. Samlet set har man et underskud på cirka 800.000 kroner fordelt på Idrætscenter Nyborg og Nyborghallerne, oplyser centerlederen.

- I Idrætscenter Nyborg har vi den udfordring lige nu, at svømme- og badelandet er lukket under ombygningen. Det betyder, at de kunder, der plejer at komme i løbet af weekenden, bliver væk. Heldigvis er vi på vej i den rigtige retning i forhold til at lave aftaler med foreningerne om, at de handler hos os, når de for eksempel har fællesspisning, fortæller Keld Arentoft, der ikke fantasi til at forestille sig, at man helt opgiver det sunde alternativ - økonomiske udfordringer eller ej.

- Nej, jump food-konceptet er så stærkt, at det holder vi fast i. Og vi vil gerne sælge endnu mere sund mad. Men økonomien skal som sagt kunne følge med, konstaterer han.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Michelin misser Fyn endnu engang

Læserbrev

Debat: Lad os gøre Ærø til affaldsfrit samfund i 2030

Læserbrev: Ærø dækker et geografisk overskueligt område. Det giver muligheder, som vi bør udnytte. Administrativt er vi en kommune i samme ret som landets øvrige 97 kommuner, men også på det punkt er Ærø med 6.000 indbyggere mere overskueligt end for eksempel nabokommunerne Sønderborg og Svendborg, med omkring 50.000 indbyggere. Ærø har en unik mulighed for at blive modelsamfund for andre kommuner, vi kan lave forsøg og eksperimenter i kommunalt regi, som kan gøre os til frontløbere og inspirere andre. Jeg synes vi skal give Ærø videre til vores børn mindst lige så frodigt og rent, som vi overtog øen fra vores forfædre. Affald - de første ca. 15 år, jeg boede på Ærø, blev affaldsbjerget i Husmarken fordoblet. Nu sender vi vores affald til forbrænding i Svendborg - ude af øje, ude af sind. Da mine oldeforældre var børn, var der ikke noget der hed affald. Jo, selvfølgelig var der det, men det var ikke affald der blev dynget op på lossepladser eller brændt af, det indgik i naturens kredsløb som gødning eller blev genanvendt. De havde heller ikke de mængder af emballage, som fylder min skraldespand, før det bliver kørt og sejlet til Svendborg. Hvis vi vil, kunne Ærø blive det første (næsten) affaldsfrie samfund i Danmark. Vi kunne informere hinanden massivt om hvilke emballagetyper og produkter der kan genanvendes og samle dem behørigt ind - disse vil være en ressource, der kunne sorteres og raffineres på Ærø. Det er teknisk muligt at indføre afregning af dagrenovation efter vægt, så blev det billigere for dem der tænker i genanvendelse når de køber varer og sorterer effektivt, eller bare har lidt affald, og det ville blive dyrere for dem, der fylder meget i beholderen til forbrænding. Organisk affald kunne hjemmekomposteres, eller vi kunne producere biogas. Mulighederne er mange, og vi kan, hvis vi vil. Jeg synes, vi skal sætte en ambition om, at Ærø er et affaldsfrit samfund i 2030.

Fyn

Lastbil tabte tre ton tung anhænger på motorvej: - Vi kunne have stået med en kæmpe katastrofe

Fyn For abonnenter

På motorvejen: Ud af øjenkrogen så Sofie en lastbilanhænger komme glidende imod sig

Annonce