Annonce
Læserbrev

Idrætsanlæg. Der kan sættes ind på flere områder

Kommentar: Bruges vores idrætsanlæg nok? Det er et emne, som er kommet på dagsordenen, i de seneste dage særligt på Fyn, hvor Fyns Stiftstidende/Fyns Amtsavis har skrevet om emnet.

Mange undersøgelser har i de senere år vist, at der er ledig tid i idrætsanlæggene. Resultater fra forskningsprojektet ’Fremtidens Idrætsfaciliteter’ viser, at hele fire ud af ti timer i den mest attraktive tid fra kl. 16 til 22 på hverdage står tomme.

De mange tomme tider kan umiddelbart undre, da det jo mange steder italesættes, at der mangler tider. Og at det er svært at få nye og andre brugere ind i faciliteterne. I forskningsprojektet kommer vi med en række anbefalinger til, hvordan der kan skabes mere aktivitet i faciliteterne, og hvordan nye brugere kan inviteres ind i faciliteterne.

Vi fokuserer i forskningsprojektet på anbefalinger til tre niveauer, som kan være med til at optimere idrætsanlægs præstationer i forhold til at øge benyttelsen. I det følgende opsummeres, hvordan der kan arbejdes med at optimere benyttelsen.

For det første bør kommunernes målsætninger være tydelige, så lederne får bedre muligheder for at indfri dem. Hvem skal prioriteres i faciliteterne, hvilke økonomiske incitamenter er i spil til at sikre højere benyttelse, og hvad er en tilfredsstillende benyttelse?

Kommunerne bør klæde lederne bedre på ved at tilbyde flere ledere efteruddannelse. En tredjedel af alle ledere af idrætsanlæg ikke nogen form for lederuddannelse, hvilket er væsentligt flere end i andre decentrale velfærdsinstitutioner.

For det andet bør de områdesvarlige ledere i kommunerne og bestyrelserne af anlæggene sørge for, at lederne har et ledelsesrum at operere i. Det nytter ikke at andre blander sig i, hvis fx lederne ønsker at omprioritere blandt brugerne eller invitere nye brugergrupper ind.

For det tredje skal de lokale ledelser turde invitere nye brugere ind i faciliteterne. Lederne skal også turde omprioritere mellem eksisterende grupper.

Ovenstående kan lyde enkelt, men det er det ikke. I nogle af de mindre haller, som er dem, der i særlig grad er ramt af lave benyttelsesgrader, kan man med rette spørge, hvem det er, der skal fylde de ledige tider ud.

Nogle steder bliver det relevant at diskutere, om man fortsat ønsker en lokal facilitet som det måske sidste samlingspunkt. I sådanne tilfælde kunne kommunen går i dialog med lokale om, hvordan faciliteten kan bevares. Det er en mere oplyst politisk diskussion, når benyttelsesgraderne er belyst.

En anden overvejelse er, om det at have 60 pct. benyttelse egentlig er så skidt endda. I mange andre offentlige faciliteter, er der givet vis lavere benyttelses grader (i fx kulturhuse, skoler, menighedsrådshuse osv.). Men i stedet for at konstatere, at 60 pct. er tilstrækkeligt, er det relevant at spørge til, hvordan benyttelsen af andre typer af anlæg kunne løftes yderligere. Måske kunne der ligefrem blive plads til idrætsaktiviteter i nogle af disse typer af anlæg?

De analyser, som vi og andre har lavet, viser, at der er ledig kapacitet. Resultaterne fra undersøgelsen vil højest sandsynligt også være gældende bredt på Fyn – og altså ikke kun i de kommuner, som har deltaget i forskningsprojektet. Men øget viden om den ledige kapacitet fører desværre for sjældent til ændringer af praksis. Derfor burde det at øge benyttelsen være et fast indsatsområde i alle kommuner på Fyn – uanset om det aktuelt er blevet målt eller ej.

Anbefalingerne til bedre drift af idrætsanlæg kan læses på forskningsprojektets hjemmeside www.fremtidensidraetsfaciliteter.dk, hvor der også ligger links til rapporter, artikler mv.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Kultur. Tak til kronprinsparret 2

Synspunkt: Da jeg læste Peter Hagmunds leder ”Tak til kronprinsparret” den 1. november, glædede jeg mig over de mange gode synspunkter, han bringer frem såsom: ”Alligevel kan man godt opfatte det en kende sært, at kronprins Frederik og kronprinsesse Mary står på en scene i netop Odense, når parret lørdag uddeler priser til en række kunstnere og kulturfolk. For Odense Kommune har netop besluttet omfattende nedskæringer i byens kulturudgifter.” Lige siden har jeg funderet over årsagen til, at der spares så heftigt på kulturen i Danmark i disse år. Vore nabolande Norge, Sverige og Tyskland – lande vi gerne sammenligner os med – gør det stik modsatte. De øger kulturbudgetterne, og de gør det markant. Efter min mening er der to væsentlige årsager til den stedmoderlige behandling, kulturen får i Danmark. For det første er de allerfleste af vore beslutningstagere unge eller yngre mennesker, som vort skolesystem ikke i tilstrækkelig grad har givet mulighed for at stifte bekendtskab med klassisk kultur og dannelse. De kender og respekterer simpelthen ikke den kultur, de koldblodigt skærer ned på. Det ironiske er, at kulturpengene jo er pebernødder i det store budgetspil, men da beslutningstagerne ikke kender nok til området, gør det ikke ondt på dem at svinge sparekniven, og som ofte sagt: ”Der er ikke stemmer i kultur” – desværre. For det andet mener jeg, at Peter Hagmund og hans kolleger burde gribe i egen barm og overveje, om medierne i almindelighed og - når vi taler kultur i Odense - Fyens Stiftstidende i særdeleshed kunne påtage sig et større ansvar i denne sag. For det er jo sådan, at i vore dage eksisterer man kun, hvis man er synlig i medierne. Jeg kender til hudløshed argumentet, at kulturstof ikke er populært, men det får mig til at tænke tilbage på en korrespondance, en af mine veninder for en del år siden havde med en dansk tv-station. Min veninde klagede over, at en stor operaforestilling blev sendt kl. 02.00 (det var inden, man i samme grad som nu havde mulighed for at optage, streame og se tv on-demand). Svaret fra TV-stationen lød, at de sendte udsendelsen på dette sene tidspunkt, fordi der ikke var ret mange, der så den slags. Man kunne også forestille sig, at problemstillingen i virkeligheden var den omvendte, nemlig at folk ikke så den slags, fordi det blev sendt på et tidspunkt, hvor de fleste lå i dyb søvn. Måske ville læserne faktisk værdsætte større mængder af velformidlet kulturstof, hvis det fandtes i medierne. I øvrigt tror jeg, at mange af de mennesker, der læser kultursiderne, læser den trykte avis og ikke avis på nettet. Populariteten af kulturstoffet er derfor ikke målbar på samme måde som ”klik" på avisens hjemmeside. Hagmund skriver at ”kronprinsparrets besøg i Odense kan være med til at flytte opmærksomheden tilbage til det, der også er kunstens og kulturens kerne: At den er dannelse. At den er identitetsskabende. At den har en særlig berettigelse.” Kære redaktører og journalister. Jeg mener absolut, I kan medvirke til at flytte opmærksomheden tilbage på kulturen og fjerne det ”spørgsmålstegn ved, om byen nu egentlig har det levende, aktive kulturliv, som man ofte påstår at ville anvende som salgsargument over for tilflyttere.” I skal blot opprioritere kulturområdet, så det bliver mere synligt i mediebilledet.

Annonce