Annonce
Kerteminde

Idékvinden bag Heartland vil skabe nationalt bæredygtighedsmøde i Kerteminde: Kommunen er klar med en halv million

Lundsgaard Gods har en tradition for at afholde store populære ararngementer. Blandt andet Art Week og Kammermusik Festival. Arkivfoto: Andreas Bastiansen
Økonomiudvalget har sagt ja til at give 500.000 kroner til at udvikle et nationalt bæredygtighedsmøde i Kerteminde

Kerteminde: Bornholm har Folkemødet, Mors har Kulturmødet og Kerteminde skal have et Bæredygtighedsmøde. Sådan beskriver foreningen Bæredygtighedsmødet ideen om på Lundsgård Gods at lave et stort anlagt årligt tilbagevendende møde om bæredygtighed.

Bæredygtighedsmødet har fået det målrette navn: "Tempo", og skal afholdes for første gang i august 2020.

Borgmester Kasper Olesen er begejstret for ideen om et nationalt bæredygtighedsmøde i Kerteminde.

- Det er en måde at brande kommunen på, og det man oplever ved sådan nogle events, det er, at det giver en stolthed over at bo et sted, hvor sådan nogle ting sker.

- Det er ligesom folkemødet på Bornholm, hvor du kan se den glæde, dem, der bor der, har. Det er noget med, at de står sammen som kommune om et fælles projekt, siger Kasper Olesen.

Annonce

5000 deltagere

Udgangspunktet for Bæredygtighedsmødet vil være FNs 17 verdensmål for bæredygtig udvikling.

I 2020 vil mødet strække sig over to dage, men på sigt er det meningen, at det skal forløbe over flere dage. Det er kun skitseret med de brede strøg, hvad mødet skal indeholde. Men foreningen forventer, at de vil kunne tiltrække omkring 5000 deltagere.

- Alle der deltager i bæredygtighedsmødet skal komme hjem med idéer til konkret handling, der bidrager til transformationen, uanset om det er den unge klimaaktivist, den erfarne virksomhedsleder, børnefamilien eller os alle som forbrugere, skriver foreningen i konceptbeskrivelsen af mødet.

2.528.000 kroner

Det er dog ikke en helt billig fornøjelse at lave et nationalt bæredygtighedsmøde på Lundsgaard Gods.

Foreningen budgetterer med, at det vil koste 2.528.000 kroner at udvikle og lave en forretningsplan for mødet.

De 500.000 kroner skal komme fra Kerteminde Kommune, og onsdag aften valgte et flertal i økonomiudvalget at nikke ja til at tage pengene op af kassen. Beslutningen skal endeligt godkendes på næste uges byrådsmøde.

- Vi har valgt at støtte projektet, fordi det er et professionelt hold, der står bag, og det virker til, at de har de relationer til de centrale beslutningstagere, der skal til, for at det her kan lykkes, forklarer Kasper Olesen.

Heartland fik underskudsgaranti i tre år

Selve bæredygtighedsmødet skal blandt andet udvikles af Caroline Søeborg Ahlefeldt, der var med til at starte Heartland Festival op på Egeskov Slot. Og Jakob Myschetzky der er udviklingschef i Dansk Flygtningehjælp.

I ansøgningen til kommunen skriver foreningen, at det er et ønske, at Kerteminde Kommune skal indgå som en central samarbejdspartner. Både med hensyn til den praktiske udvikling og i en dialog om underskudsdækningen af den fremtidige afvikling af møderne i de første år.

Da Heartland Festival startede op i Faaborg-Midtfyn Kommune, stillede kommunen en underskudsgaranti i de første tre år på halvanden million kroner.

- Betyder det, at i også har bundet jer til at dække et eventuelt underskud?

- Det er der selvfølgelig nogen, der vil sige, at det ligger i kortene. Men det har vi ikke taget stilling til endnu, forklarer kommunal direktør Tim Jeppesen.

Omsætning til byen

Økonomiudvalget valgte dog at stille den betingelse for tilskuddet, at den halve million kroner først kommer til udbetaling, når foreningen har skaffet de resterende midler.

- Var det ikke bedre, at der kom styr på de fuldstændigt fundamentale ting i kommunen, førend i begynder at bruge penge på store klimakonferencer?

- Det har du fuldstændig ret i, men det her er et engangsbeløb, som bliver taget fra nogle penge, vi har aftalt, der skal bruges til udvikling, forklarer Kasper Olesen.

Helt præcist bliver pengene taget fra de lidt over 20 millioner kroner, som Kerteminde Kommune tjente ved salget af Nature Energy i 2017. Kommunen har fået en del af beløbet, og resten bliver udbetalt over de næste ti år.

- Hvad får kommunen så ud af at give en halv million kroner til det her møde?

- Du kan dele det op i flere forskellige ting. Der er både eventet, der kommer til at ligge i Kerteminde, som vil tiltrække folk og generere en større omsætning i byen. Og så er det en måde at arbejde med FNs verdensmål som vi er forpligtet til som kommune, forklarer Kasper Olesen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fred friskolerne

Man kan sagtens sidde tilbage med en fornemmelse af, at det var tomme tønder, der buldrede, da Socialdemokratiet allerede fra årets begyndelse varslede store nedskæringer på friskoleområdet. Sådan gik nemlig ikke, da finanslovforhandlingerne i sidste uge faldt på plads og godt for det. For ikke alene ville det give mange kommuner et øjeblikkeligt problem med at finde plads til de friskoleelever, der risikerede at sive tilbage til folkeskolen, hvis der var udsigt til en større stigning i friskolernes egenbetaling. Det ville også ramme hårdt i de mindre byer i de kommunale udkanter, hvor engagerede lokale kræfter har forsøgt at sikre områdets fremtid ved at holde liv i den lokale skole, som lokalpolitikerne i stordriftens navn har lukket. Friskoler, der er vokset frem på gammeldags dyder som medbestemmelse og demokrati, og som regeringspartiet næppe kan være oprigtigt interesseret i at spænde ben for. End ikke selv om de 300 millioner kroner, undervisningsministeren varslede at ville tage fra driften af de 550 friskoler, kortvarigt ville pynte et andet sted i statens budget. De buldrende tønder og det kritiske blik på friskolerne var til at begribe, hvis de skyldtes, at skolerne ikke fulgte lovgivningen, eller hvis de underviste efter helt andre principper og i andre fag end dem, folkeskoleloven bekender sig til. Men virkeligheden er jo, at mange af friskolerne er oprettet på geografiske områder, hvor kommunerne for længst har sluppet deres ansvar. Med den månedlange debat om skolernes økonomi kan usikkerhed for fremtiden imidlertid være plantet så dybt i friskolemiljøet, at regeringen bør forsikre skolerne om, at debatten ikke kommer til at gentage sig til næste år. Og ikke nok med det: Regeringen skylder at sikre skolernes fremtidige eksistens og frede dem, så de kan bruge deres engagement på det, de er bedst til - at undervise børn i deres nærområde. Andet kan hverken skoler, elever eller forældre være tjent med.

Annonce