Annonce
Kerteminde

Idéerne skal føres ud i landsbylivet

Kerteminde Landsbyråd holdt i lørdags Landsbyfællesskabskonference, hvor lokale ildsjæle fra Kerteminde Kommunes 12 landsbyer kan inspirere hinanden og udveksle erfaringer.
  • På lørdagens Landsbyfællesskabskonference blev der lagt vægt på, at ildsjælenes gode intentioner skal blive til virkelighed ude i kommunens landsbyer

Marslev: - Skal vi skabe udvikling, er det jer i landsbyerne, der skal gøre det. Man kan vælge at kæmpe sine kampe alene eller sammen med andre, siger formanden for Kerteminde Landsbyråd, Steen Hjorth.

- Hvis man vælger at samarbejde med andre, kan man måske skabe noget større, siger han videre.

Det er lørdag eftermiddag på Østfyns Produktionsskole, og Steen Hjorth står foran 40 ildsjæle fra lokale råd, foreninger og bestyrelser fra Kerteminde Kommunes 12 landsbyer.

De er mødtes til Landsbyfællesskabskonferencen, der afholdes for blot andet år i træk.

Landsbybeboerne er mødtes for at inspirere hinanden og udveksle erfaringer fra deres arbejde med at skabe lokalt fællesskab.

Om lidt skal de debattere, hvordan de kan skabe mere liv i deres landsbyer og områder.

- Jeg opfordrer til, at vi går herfra med noget konkret, siger Steen Hjorth.

For snak er ikke nok - der skal også handles, hvis landsbyerne skal være levende, som kommunens landsbypolitik siger.

Annonce
I Kølstrup-gruppen fandt de frem til, at de vil fokusere på at få etableret shelters inklusiv toilet i naturområdet tæt på den lokale sportsplads.

Fra cykelstier til shelters

Fem grupper fordeler sig ved hvert sit bord.

Ved det mindste sidder Anni K. Kristensen og Anker Mortensen fra Dræby Beboerforening og snakker om, at landsbyen stadig mangler en cykelsti til og fra skolen.

Ved det største bord sidder Kølstrup-beboerne og snakker om, hvordan de får etableret et par shelters og et tilhørende toilet i et naturområde ved den lokale sportsplads.

- Når nogen kommer cyklende eller sejlende, så er der ikke noget sted, hvor de kan overnatte. Så vi vil gerne have shelters, men spørgsmålet er, hvordan vi får et toilet, som de overnattende kan bruge, fortæller Ole Haastrup fra Kølstrup Sogneforening.

Hvis det lykkes, mener han, er der sikkert endnu flere, der vil tage et smut forbi "Danmarks smukkest beliggende sportsplads".

I Stubberup Sogn vil de lokale ildsjæle arrangere et årligt møde for alle beboerne, hvor de kan planlægge årets aktiviteter og uddelegere arbejdsopgaverne.

De gode idéer skal realiseres

I plenum fremlægger grupperne idéer om alt fra etablering af bænke og bedre intern kommunikation til fælleskalender og fællesspisning.

- Det er ærgerligt, hvis de gode idéer ikke bliver til noget, siger Steen Hjorth og beder de fem grupper fremhæve en idé, de sætter sig for at gøre til virkelighed.

I det sydlige Hindsholm vil de lokale ildsjæle lave en fredagscafé, og i det nordlige vil de arrangere et årligt møde for alle beboerne i Stubberup Sogn.

- Her skal vi planlægge årets aktiviteter og ikke mindst uddelegere arbejdet - for det er afgørende, siger bordets repræsentant.

I Kølstrup er der blevet etableret en shelter-arbejdsgruppe, og i Dræby vil man kunne se resultatet til foråret.

- Jeg har købt tulipanløg og dem vil jeg lægge forskellige steder, siger Anker Mortensen.

I en blandet gruppe, der består af landsbyerne Marslev, Rønninge, Birkende og Rynkeby vil de arbejde på at oprette et lokalråd i Rønninge.

Det er nemlig den sidste landsby, der ikke har et råd til at repræsentere dem. Og det vil de tre andre landsbyer gerne hjælpe med at realisere.

Den lille landsby Dræby var repræsenteret af Anni K. Kristensen og Anker Mortensen, der kender hinanden godt fra deres frivillige arbejde i Dræby Beboerforening.

En del af noget større

Kerteminde Landsbyråd kan årligt fordele 150.000 kroner fra en kommunal Landsbypulje til lokale aktiviteter, og i år er nogle af pengene gået til initiativer, der kom i forlængelse af sidste års konference.

Det resulterede i udendørs fitness-redskaber i Kølstrup, en flagstang i Midskov og et telt i Dræby, der fungerer som forsamlingshus.

Årets konference er slut, og de sidste deltagere er gået ud af salen.

- Det er gået som forventet, siger Steen Hjorth, mens han pakker kuglepenne og papir sammen.

- De er gået opløftede hjem. Nu må vi se, hvor meget der sker, siger han.

- Men man bliver bevidst om at gøre noget, når man er sammen med andre, der har det samme formål. Man mærker, man er en del af noget større, en erkendelse der ikke kommer til en i de daglige rammer, siger han.

Steen Hjorth stod for at styre lørdagens program. Han er formand i Kerteminde Landsbyråd, hvor alle 12 landsbyer i kommunen er repræsenteret. Under konferencen opfordrede han flere gange deltagerne til at føre de gode idéer ud i livet.

Test din viden om Kerteminde Kommunes landsbyer her:

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Regler må stoppe elløbehjul-rod

’Elløbehjul roder i bybilledet’. ’Elløbehjul kører for hurtigt der, hvor der er mange mennesker’. Sådan lød det i min radio i anledning af, at transportminister Benny Engelbrecht mandag holdt møde med de kommuner – deriblandt Odense - hvor det i dag er lovligt at køre på elløbehjul, og hvor elløbehjulene i dag fylder alt for meget i bybilledet på den kedelige måde. Både når de er i brug, og når de ikke er. Men radioværten kunne næsten ikke sige det mere forkert. Hvis et elløbehjul – som oftest ligger og – flyder et sted på gaden, så er det, fordi den person, der senest har brugt det, bare har smidt det. Uden så mange andre hensyn end at det lige passede mig bedst der. Og hvis der er for meget fart på elløbehjulet, så skyldes det udelukkende den, der styrer tempoet. For selvom elløbehjul er smarte, sjove og et godt alternativ til flere biler på vejene, så kan de hverken flytte sig fra et sted fra et andet eller sætte farten uden hjælp fra et menneske. Ansvaret for det rod, som er opstået i kølvandet på lovliggørelsen af elløbehjulene, ligger kun ét sted: Hos dem, der bruger dem. Det er derfor, der er opstået et behov for regler. Fordi tankeløsheden og fraværet af hensyntagen lever for godt hos nogle af dem, der bruger elløbehjulene. Vi skal alle sammen være her og kunne færdes sikkert i trafikken. Så det er mit ansvar, at jeg kigger mig for, inden jeg går over en vej – at jeg ikke bare træder ud i forventning om, at de hjulede trafikanter standser. Det er mit ansvar, at jeg sætter min cykel i et stativ eller i det mindste parkerer den, så den fylder mindst muligt på et fortov, fordi jeg lige skal hente et par bukser, en fløderand eller fire tallerkener. Og det er mit ansvar, at jeg ikke parkerer min bil foran en ud- eller indkørsel, så jeg spærrer vejen for andre. Men nogle brugerne af elløbehjul er ikke det ansvar voksent eller bevidst, og så må der regler til. Og sanktioner til dem, der ikke kan finde ud af at følge dem. Selvom det ville været meget nemmere, hvis vi bare ryddede op efter os selv og tog hensyn til andre.

Fyn

Borgmester om Middelfarts jobvækst: - Først og fremmest er det et udtryk for, at mange af kommunens virksomheder klarer sig godt

Annonce