Annonce
Odense

Idéen om en stadsarkitekt er skudt til hjørne

Der bygges massivt i Odense i disse år, som her bag rådhuset og den tidligere Thomas B. Thriges Gade. Men byen får ikke en stadsarkitekt i denne omgang. Det er der ikke politisk flertal for. Foto: Nils Svalebøg

Gennem et år har byrådspolitikerne diskuteret nødvendigheden af at have en person, som kan vurdere kommende byggeri. Det er der ifølge by- og kulturrådmand Jane Jegind (V) både kommet nyt fokus på byggeri og ønske om flere ansatte i afdelingerne Byplan og Byggesag ud af. Men ingen stadsarkitekt.

Det er næsten præcis et år siden, børn- og ungerådmand Susanne Crawley Larsen (R) tog initiativ til at drøfte nødvendigheden af at ansætte en stadsarkitekt, som kunne holde øje med alt det nye byggeri, der næsten fra dag til dag skyder op i Odense.

23. august 2017 blev det første gang drøftet på et byrådsmøde, og forleden kom det endelige forslag så på dagsordenen i By- og Kulturudvalget. Et forslag, som i første omgang ikke betyder ansættelse af en stadsarkitekt.

- I By- og Kulturudvalget er vi enige om, at hverken en stadsarkitekt eller et eksternt nedsat udvalg af eksperter er løsningen, for begge dele skal alligevel underlægges byrådet, siger rådmand Jane Jegind (V).

Alligevel mener hun ikke, at debatten har været spild af tid. Den har været med til at flytte politikernes fokus fra at være en kommune på jagt efter investorer til at kunne stille krav til kommende byggeri, siger hun:

- Der er sket en vækkelse i byrådet og, diskussionen om stadsarkitekten er en af grundene til den. Nu kan vi være stolte af alt det, der sker i vores by, hvilket det tidligere byråd ikke havde fokus på. Jeg husker selv, hvordan det var, da vi skulle tiltrække de første investorer i modsætning til i dag, hvor vi er et andet sted. I dag står investorerne i kø for at komme til Odense.

Annonce

Pointer omkring Odenses arkitektur

Politisk lederskab er afgørende.Der kan stilles flere krav end tidligere, og der bør være et specifikt fokus på kvalitet og arkitektur.

En klar ambition for kvalitet og arkitektur er afgørende - her skal der lægges vægt på det særlige for Odense, historien og hvad en bygning kan tilføre nabobygningen, området og byen.

Der bør udarbejdes en arkitekturstrategi, herefter kan en eventuel stadsarkitekt drøftes igen.

Kvalitet og arkitektur gøres til et tema i kommuneplanen.

Startredegørelser afprøves som redskab forud for udarbejdelse af lokalplaner i forbindelse med større sager i By- og Kulturforvaltningen.

Kilde: Fra dagsordenen i By- og Kulturforvaltningen

Et positivt problem

Selv om diskussionerne ikke har ført til, at man ansætter en stadsarkitekt, har de ifølge Jane Jegind fået politikerne til at konkludere, at byggeri i byen handler om byrådets fælles mod til at beslutte, hvilke bygninger, det vil have. Men i første omgang har hun fokus på en anden udfordring:

- Når det vælter ind med investorer, er der blevet travlt på Byplan og på Byggesagskontoret, og i mine øjne er det medarbejdere, vi har mere brug for end en stadsarkitekt, siger hun.

Jane Jegind kender ikke til, at der er begået fejl i forvaltningen som følge af det arbejdspres, der har stået på gennem længere tid. Og medarbejderne har også kunnet holde deres sommerferie, siger hun.

- Indtil videre har forvaltningen fået enderne til at nå sammen ved at flytte medarbejdere fra den ene afdeling til den, der er mest belastet, forklarer rådmanden, som understreger, at man skal huske på, at der er tale om et positivt problem affødt af, at der er gang i Odenses vækst.

Ikke op i helikopteren

- Medarbejderne gør det, de skal, men der er også grænser for, hvad man kan nå, når der er sådan et pres på. Vi har effektiviseret det, vi kan. Og der er ingen tvivl om, at der er ting, vi ikke får gjort. Som for eksempel at kigge på hele kvarterer - for eksempel Dalumvejs eller Skibhuskvarterets overordnede udvikling. I stedet bliver arbejdsgangen fra sag til sag, fordi vi ikke har tid til at hæve os op i helikopteren. Derfor vil jeg hellere bruge to millioner kroner på tre ekstra medarbejdere end på en enkelt stadsarkitekt, siger hun.

Om Jane Jeginds forvaltning får tilført ekstra ressourcer må vise sig ved budgetforhandlingerne, siger hun. Sker det ikke, forudser hun en risiko for, at sagsbehandlingstiderne på Byggesag- og Byggeplan-kontorerne stiger, og det vil ifølge hende påvirke kommunens kommende indtægter.

- Foreløbigt har jeg bedt direktøren om en redegørelse for, hvordan situationen er her og nu, så vi kan lave en handlingsplan for, hvordan vi tackler fremtiden i de trave afdelinger, siger hun.

Radikale anerkender manglende flertal

Børn og ungerådmand, Susanne Crawley Larsen (R) var den første til at forslå, at byen fik en stadsarkitekt. Og hun mener stadig, byen har brug for én med det store overblik.

- Jeg er stadig af den overbevisning, at en stadsarkitekt vil være godt for Odense, men jeg anerkender, at flertallet ikke er enige.

- Jeg bemærker mig dog, at mit forslag har medført en debat om arkitektur, og at arkitektur får en plads både i kommuneplanen og i den bystrategi, byrådet skal formulere. Vores arkitekturstrategi vil blive opdateret, og det vil blive evalueret om to år, om der findes behov for en stadsarkitekt. Bygninger er den ramme, vi skaber om de levede liv, og æstetik, funktion og kvalitet har en betydning, siger hun.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

22-årige Kamilla fik afslag som smedelærling: Det er da for dumt

Årstallet er 2019, og ligestillingen og ligeberettigelsen har været her længe. Derfor kan sygeplejersken sagtens være en mand, ligesom smeden sagtens kan være en kvinde. Eller … nå, nej, det kan smeden så åbenbart ikke. Den 22-årige Kamilla Søndergaard berettede i hvert fald i avisen tirsdag om, hvordan hun måtte igennem en syndflod af afslag, hvoraf mange handlede om hendes køn, inden hun til sidst fandt en smedelærlingeplads på værftet i Assens. Inden da var hun blevet ramt af den ene dårlige forklaring efter den anden, herunder den dårligste af alle: Nej, du kan ikke blive smed, fordi du er pige. Alle disse rigide afslag er ikke givet i 1879 eller i 1919 eller i 1939. De er givet i 2019. Tænk sig: I 2019 siger nogle af de virksomheder, der bestandigt skriger efter arbejdskraft, stadig nej til at ansætte nye medarbejdere, blot fordi ansøgerne har et andet køn end de fleste andre ansatte på arbejdspladsen. Det er absurd. Og det er mistrøstigt. Danske virksomheder er ganske enkelt nødt til at åbne øjnene og rette interessen mod begge køn, hvis de fortsat vil have adgang til de bedste kandidater på markedet. Derfor er det glædeligt, at brancheorganisationerne Danske Maritime, Danske Havne og Danske Rederier er gået målrettet i gang med at styrke rekrutteringen af kvinder til job i typiske mandefag som maskinmester, skibsfører, smed og en række andre fagområder inden for Det Blå Danmark. For det er den eneste måde, hvorpå man kan sikre sig dygtige medarbejdere i fremtiden. Disse organisationer bør blive et forbillede for andre organisationer, brancher, virksomheder og uddannelsesinstitutioner, der stadig har bedst øje for det ene køn. For man er nødt til at henvende sig til både mænd og kvinder, hvis man vil styrke rekrutteringer. Det er nemlig ikke sikkert, at man bliver en god sygeplejerske, fordi man er kvinde. Eller at man bliver en god smed, fordi man er mand. Til gengæld er det sikkert, at man allerhøjst får fat i halvdelen af de klogeste talenter, hvis man kun henvender sig til det ene køn. Og det er da for dumt.

Fyn For abonnenter

Michael lider af paranoid skizofreni: - Min far kommer om natten og vil have mig med i graven

Annonce