Annonce
Indland

Ide om collage af intimbilleder gør Uffe Elbæk trist

Idéen om at indsende billeder af kønsorganer skulle aldrig have været foreslået, siger Alternativets leder.

Alternativets leder, Uffe Elbæk, er ked af flere verserende sager, som han kalder et isoleret problem på Christiansborg og "ikke dækkende for Alternativet som sådan".

Der har siden sommer været et oprydningsarbejde i gang efter beskyldninger om seksuelle krænkelser, siger han i en skriftlig kommentar.

- Jeg er glad for, at det arbejde nu er i gang, for det har der været brug for, hvilket den tåbelige idé om at lave en dick pic-collage også viser. Det skulle aldrig være foreslået, siger han.

Siden fredag har flere medier med Jyllands-Posten i spidsen beskrevet historier om anklager om seksuelle krænkelser i partiet samt en opfordring på fællesmail om at indsende billeder af kønsorganer til en collage.

Det er Alternativets daglige ledelse, der er i gang med oprydningen. Det skal sikre en bedre kultur på arbejdspladsen på Christiansborg, der indtil i sommer ikke har været, som kulturen burde være ifølge partilederen.

- Det skulle aldrig være foreslået. Jeg hørte det først som et slags kunstprojekt, men det var bare en virkelig dårlig idé at lave på en arbejdsplads, siger han.

Idéen var at hænge collagen op på partiets stambar Centralhjørnet i København i anledning af dens 100 års fødselsdag.

Tirsdag er der kommunal- og regionalvalg i landets 98 kommuner. Og partilederen frygter, at historierne får en indvirkning.

- Jeg er simpelthen så trist over, at det her risikerer at skygge for det grønne og demokratiske håb, som vores kandidater, tillidsvalgte og frivillige har skabt med en enorm og dedikeret indsats, siger han.

Alternativet har haft flere opsigtsvækkende sager det seneste år.

Op til folketingsvalget i 2015 modtog partiet knap en halv million kroner fra skattely og afviste siden at betale tilbage, selv om partiet er imod skattely.

Folketingsmedlem Josephine Fock (AL) undskyldte tidligere i år, at partiet fejlagtigt havde beskyldt blå blok for at mene, at man ikke kan være dansker, når man har en ikkevestlig baggrund.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Mit Sverige in memorian

Min barndoms Sverige var også min mors og min farfars Sverige. Det var familiebesøg i min mors moster Adeles røde hus i skoven i Halland. Stedet, der stadig emmede af sommerferie paradis for min mor og hendes broder, Roland, i en svunden tid. Familien passede gården som generationer havde gjort det før dem. Adele og hendes broder, Henning, sled og slæbte med at passe besætningen og dyrke den stenede jord. Familiens blod og jord gik i et. Adele og Henning Nilsson døde mætte af dage, ikke fattige, heller ikke rige. Gravstenene på kirkegården i Hishult minder om, at de udgjorde grundstammen af etniske svenskere. Hårdt arbejde havde de, men til gengæld ærligt arbejde fra en tid med et fornuftspræget Sverige, hvor rettigheder og pligter fulgtes ad. Min farfars mor ankom til København fra Blekinge omkring forrige århundredeskifte lige som 100.000 andre etniske svenskere. Som et broderfolk gled de ind i en dansk hverdag på alle niveauer af samfundet. Kun de mange svenske slægtsnavne minder om fortiden. Min oldemor stod på et tidspunkt alene med farfar. Oldemor klarede skærene, og min farfar fandt sin mors fødested i Mørrum, før han gik bort. Ringen blev sluttet. Min længsel mod Sverige er en stærk, ubetinget kærlighed. Det er svenske traditioner, det er Abba, trubadouren Cornelis Wreeswijk, pianisten Jan Johansson, og gensynsglæde med familien i Helsingborg og Skanør. Det er en togtur med Indlandsbanen til Lapland for 40 år siden. Båndene holder trods de mange år, som er gået. Minderne er mange. Jeg sætter en ære i at tale svensk med min familie. Det er velkendt, at Sverige som humanistisk stormagt er ved at blive ført ud over afgrunden. Klinisk renset for fordomme går der en lige linje fra internationalisten og marxisten, Palmes, Rigsdags forslag i 1975 om at gøre Sverige multikulturelt til dagens verdensrekord i antallet af bombesprængninger og voldtægter. Den grænseløse tolerance over for indvandring udvikler sig til en forbrydelse, når det man tolererer er ondskab. Når politikere ved eller bør vide, at indvandring fra 3. verdenslande forøger faren for personfarlig kriminalitet, så mister de deres legitimitet ved ikke at sige fra. I Sverige har den politiske mangfoldigheds utopi udviklet sig til befolkningens modsvarende trøstesløs dystopi i bedste Blade Runner stil med endeløse kampe mellem bevæbnet politi og velorganiserede indvandrerbander. En officiel statsbegravelse kunne være en passende måde, at ære det Sverige politikerne og et flertal af svenskerne selv har lagt i graven; Midnatssolens, de dybe skoves, Pipi Langstrømpes og Emil fra Lönnebergs underfundige Sverige, men også den moderne velfærdsstat funderet på fred fremgang og sikkerhed. Hvil i fred, du blågule, du vil blive savnet, så længe der er nogen, der kan huske dig, du fria, du fjällhōga nord.

Middelfart

Se hele programmet: Navne til Rock Under Broen 2020 afsløret - med populær popduo som genganger

Annonce