Annonce
Danmark

I Nordjylland har de flyttet et fyrtårn: Men det er ikke første gang, en fantastisk flytning vækker opsigt

Rubjerg Knude Fyr er tirsdag blevet flyttet 70 meter, men i 1962 flyttede man en hel boligblok i Aarhus. Fotos: Scanpix/Børge Venge
Tirsdag foregik en opsigtsvækkende flytning i Nordjylland, da et 120 år gammelt, 23 meter højt og 700 tons tungt fyrtårn blev flyttet 70 meter. Men det er ikke første gang, en sådan mærkværdig flytning finder sted.

Det 120 år gamle Rubjerg Knude Fyr i Løkken blev tirsdag flyttet cirka 70 meter ind i landet for at redde det fra bølgernes eroderende kræfter.

Flytningen blev på imponerende vis klaret på en enkelt dag ved hjælp af løftestænger, jernbjælker, 'rulleskøjter' og skinner. Forud var gået over et års planlægning, og den samlede pris for flytningen lyder på fem millioner kroner.

Men nordjyderne er ikke de eneste, der kan prale med at have flyttet noget, som man ellers ikke ligefrem ville kalde flytbart.

Annonce
Det var denne blok i nummer 92-94, der blev flyttet, da vejen skulle udvides. Foto: Børge Venge

En hel boligblok

I 1962 skulle Silkeborgvej i Aarhus udvides, og i vejen for den udvidelse stod nogle røde murstensblokke. Derfor blev den ejendom, der tæller nummer 92 og 94, savet fri af sin sokkel og rullet fire meter baglæns. I forbindelse med flytningen var Århus Stiftstidende på pletten, hvor man blandt andet kunne læse i reportagen, at:

"Aarhuus Stiftstidendes medarbejder gik op i en lejlighed i øverste etage af opgangen Silkeborgvej 94, mens ejendommen blev rullet. Kun en meget svag dirren i gulvet mærkedes. Fruen i huset sad i en lænestol og læste sin avis. Forsiden vibrerede sagte. Det var alt."

Bag flytningen stod murermester H.F. Walnert, som var erfaren i den slags. Og man skulle måske tro, at det var en stor udfordring, sådan at flytte en hel boligblok. Men det var ikke tilfældet, fortalte murermesteren.

- Dette er ingen svær flytning. Den vanskeligste, jeg har foretaget, gjaldt et hus, der skulle drejes rundt om et hjørne, sagde murermesteren til avisen i forbindelse med flytningen.

Ikke alle var dog lige imponerede af flytningen. For eksempel sagde fuldmægtig Terp, der boede i nummer 92, at kommunen godt kunne have givet lidt mere til forplejningen til beboerne.

- Jeg synes også at Aarhus Kommune har været karrig med diæten til de 33 beboere, som i dag er husvilde under rulningen af deres hjem, sagde han i Århus Stiftstidende 31. juli 1962, hvor huset blev rullet.

Et rådhus i Randers

For 89 år siden, 6.-7. marts 1930, blev det gamle rådhus i Randers flyttet hele tre meter til sin nuværende placering for at give plads til biler i byen.

Mellem 4000 og 5000 mennesker var mødt op for sammen med statuen af Niels Ebbesen at være øjenvidner til den store begivenhed.

Selve flytningen var grundigt forberedt. Bygningen, der vejede 700 ton, havde overalt fået ført tværbjælker gennem væggene. Disse bjælker lå oven på 224 stålruller, der hvilede på fire jernbjælker.

Jernbjælkerne var ført hele vejen gennem huset og blev holdt oppe af 56 donkrafte, der skulle løfte huset seks centimeter, når den vandrette flytning var tilendebragt.

Dette skulle ske for at kompensere for det skrånende terræn. Rådhuset var i forvejen hugget fri af sit oprindelige fundament, og i husets nordende havde man støbt nyt, som murene skulle stå på, når de nåede deres nye ståsted. For enden af bygningen var placeret særlige donkrafte, der skulle flytte det gamle hus, centimeter for centimeter.

For enden af rådhuset havde man opsat en målestok for at kunne følge husets bevægelse, men efter et stykke tid uden bevægelse måtte ingeniøren op at banke på stokken, og det viste sig så, at huset faktisk havde bevæget sig.

Det udløste straks hurraråb fra tilskuerne på pladsen.

Da klokken blev 12, var huset flyttet den første halve meter. Derefter holdt man middagspause til 13.30 og fortsatte så arbejdet, til de to en halv meter var nået.

Dagen efter klokken 11.00 genoptog arbejderne flytningen og fuldførte arbejdet. Det havde sagtens kunnet lade sig gøre at gennemføre hele flytningen på en enkelt dag, men der skulle også være noget for publikum at betragte dagen efter, og derfor brugte man to dage på arbejdet.

I dag er det stadig muligt at se, hvor det gamle rådhus stod. En granitvinkel i fortovet syd for bygningen markerer husets tidligere placering.

Blokken blev savet fri af soklen og rullet fire meter bagud. Foto: Børge Venge
I dagene 6. og 7. marts 1930 blev det gamle rådhus på Rådhustorvet flyttet tre meter mod nord. Begivenheden gav genklang langt ud over byens grænser, og tilstrømningen til begivenheden var stor. Foto: Randers Stadsarkiv
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Julestjerner til alle

Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Annonce