Annonce
Erhverv

I liga med verdensnavne: Drone-startup tester til gennembrud

Joakim Espeland, stifter af Quadsat, ser firmaets første drone, som snart er klar til markedet, an sammen med droneingeniør Rasmus Gupta, der blev ansat i september. Bag dem står medstifter Andrian Buchi. Foto: Jakob Haugaard Christiansen
Drone-virksomheden Quadsat er blot to år gammel, men er udset til at disrupte markedet for test og kalibrering af antenner til brug i bl.a. den maritime branche. Odense-virksomheden testflyver dronerne intenst i HCA Airport frem mod et forventet internationalt gennembrud.

- Vi flyver 200-300 meter ud i dag og omkring 120 meter op.

Droneingeniør Rasmus Gupta står i en orange sikkerhedsjakke på asfalten i HCA Airport. Han stiller sig op ved kanten af den kvadrat, som fire kegler danner rundt om en otte-motoret drone med firmanavnet Quadsat skrevet på.

Gupta piller ved den kontrolenhed, som hænger på maven af ham, og de otte propeller roterer, før dronen letter hurtigt.

Ligesom den blå drone har virksomheden Quadsat også retning opad, og de næste otte måneder kan blive afgørende for, hvor langt op den lille startup kan nå.

Annonce
Den blå drone med otte motorer er udvalgt efter længere tids test og arbejde med en række prototyper. Foto: Jakob Haugaard Christiansen

Internationalt gennembrud

Det er ellers blot to år siden, at en ansat fra dronesammenslutningen UAS Danmark måtte hente stifterne af virksomheden ved toget i Odense for at køre dem til HCA Airport, da en række partnere markerede åbningen af det internationale dronecenter i Beldringe. Økonomien var stram hos norske Joakim Espeland og hans partner Andrian Buchi, men de to studiekammerater fra Horsens flyttede den dag deres drone-startup til Beldringe.

I dag har de en række lokale og internationale investorer med i virksomheden, som tæller i alt 10 ansatte - de fem på fuld tid. Tidligere på året fik de en kapitalindsprøjtning på fem millioner kroner og en britisk investor med på holdet, som også tæller lokale it-investor Helge Munk. Pengene investeres i flere ansatte og udstyr - og masser af test i lufthavnen.

- Vi tester en håndfuld gange om ugen i øjeblikket, siger Rasmus Gupta, som blev fast del af Quadsat i september.

Det voksende team arbejder hen mod en test eller rettere en eksamen hos den europæiske rumfartsorganisation ESA i slutningen af i år eller starten af 2020.

Afgørende ESA-stempel

Det er rumfartsorganisationen ESA udstikker retningslinjerne for, hvem der kan teste og kalibrere det udstyr - antenner - som bruges når et stigende antal systemer i alt fra biler til skibe og fly skal hente informationer via satellitterne. I dag foregår de test i såkaldt fikserede omgivelser med store tårne, hvor man simulerer satellitterne, men med Quadsats system kan dronerne simulere satellitterne - hvilket vil gøre arbejdet med at indstille antennerne korrekt langt mere effektiv og billigere.

- En certificering fra ESA kan blive et gennembrud for os, som kan være med til at skabe en international forretning for os inden for kalibrering og test af antenner, som i dag er meget dyrt, siger den norske stifter af Quadsat Joakim Espeland.

Han står et par meter bag bordet og de to stole på asfalten ude i solen, hvor Gupta og medstifter Buchi sidder og kigger på en skærm.

- De har allerede fastlagt ruten, men har stadig et joystick, så de kan overtage dronen, men ruten er lagt fast og den flyver selv, siger Espeland, som tidligere i år luftede forventninger om at skabe en virksomhed med op til 500 ansatte på ryggen af drone-teknologien.

Hvis det skal lykkes er den kommende ESA-eksamen helt afgørende, lyder det fra den lokale investor Helge Munk, som har taget turen til Beldringe for at overvære testflyvningen.

- Og vi kan allerede nu mærke, at branchens store spillere har lagt mærke til, at vi er på vej med en unik teknologi, som kan ændre måden at gøre tingene på, siger Munk, som også har investeret i den anden drone-virksomhed Lorenz Technologi, som også har kontor i HCA Airport.

Rasmus Gupta og Andrian Buchi fastlægger ruten for dronen før dagens Quadsat-flyvning i HCA Airport. Foto: Jakob Haugaard Christiansen

Droner erstatter dyre testcentre

Et par meter til venstre for investor og stifter står en parabol, som er lig den slags, som den maritime branche bruger til satellitkommunikation. Quadsat bygger ikke droner, men leverer et system, som kan bruges til at kalibrere og teste paraboler og antenner, når de skal kommunikere med de 1500 satellitter, som i dag er i kredsløb om jorden. Antallet af antenner er på syv millioner i dag og det antal stiger kun, ligesom antallet af satellitter ventes at stige med op mod 20.000 i løbet af de kommende fem til 10 år, fordi prisen for at sende dem i kredsløb er faldet drastisk.

- Det giver en masse muligheder, men det skaber også en masse støj og dårlige forbindelser, hvis antennerne ikke rammer satellitterne korrekt. Det stiller i højere grad krav til test og indstilling (kalibrering) af de antenner, der skal sende og modtage signalerne, siger Joakim Espeland, som allerede nu mærker en stor interesse for Quadsat internationalt.

De er bl.a. netop blevet nomineret sammen med verdens største leverandør af antenner til den maritime branche og Airbus til prisen som den vigtigste nye teknologi indenfor satellitkommunikation i 2018. Som den eneste startup i feltet i øvrigt.

- Vi kommer til at disrupte den måde, test og kalibrering foregår på i dag. I dag kan det koste op mod en halv million kroner at kalibrere de store parabolantenner på flere meter i diameter. I enkelte, ekstreme tilfælde bruger man enten helikoptere eller fly til at simulere satellitterne, siger Joakim Espeland, som selv har en fortid i den norske olie- og gasbranche.

- Dengang måtte vi flytte skibene rundt for at kalibrere antennerne efter satellitterne, men med vores system kan man teste antennerne, mens skibet ligger i havnen. Så kommer der en operatør ombord på skibet med dronen, og så kan man udføre testen, uden at det påvirker skibsdriften og arbejdet ombord, siger den norske stifter.

Quadsatdronen er tilbage på jorden. Der skal rettes nogle ting til, før holdet er klar til dagens test, som kun er én ud af en lang række de kommende måneder.

- Vi skal kunne gøre det her 100 procent perfekt hver gang, når vi skal til den store test hos ESA, siger Rasmus Gupta.

Dronen skal 200-300 meter ud og 120 meter op på dagens flyvning. Foto: Jakob Haugaard Christiansen
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nordfyn

Radiostation deler gratis antenner ud

Læserbrev

Kultur. Tak til kronprinsparret 2

Synspunkt: Da jeg læste Peter Hagmunds leder ”Tak til kronprinsparret” den 1. november, glædede jeg mig over de mange gode synspunkter, han bringer frem såsom: ”Alligevel kan man godt opfatte det en kende sært, at kronprins Frederik og kronprinsesse Mary står på en scene i netop Odense, når parret lørdag uddeler priser til en række kunstnere og kulturfolk. For Odense Kommune har netop besluttet omfattende nedskæringer i byens kulturudgifter.” Lige siden har jeg funderet over årsagen til, at der spares så heftigt på kulturen i Danmark i disse år. Vore nabolande Norge, Sverige og Tyskland – lande vi gerne sammenligner os med – gør det stik modsatte. De øger kulturbudgetterne, og de gør det markant. Efter min mening er der to væsentlige årsager til den stedmoderlige behandling, kulturen får i Danmark. For det første er de allerfleste af vore beslutningstagere unge eller yngre mennesker, som vort skolesystem ikke i tilstrækkelig grad har givet mulighed for at stifte bekendtskab med klassisk kultur og dannelse. De kender og respekterer simpelthen ikke den kultur, de koldblodigt skærer ned på. Det ironiske er, at kulturpengene jo er pebernødder i det store budgetspil, men da beslutningstagerne ikke kender nok til området, gør det ikke ondt på dem at svinge sparekniven, og som ofte sagt: ”Der er ikke stemmer i kultur” – desværre. For det andet mener jeg, at Peter Hagmund og hans kolleger burde gribe i egen barm og overveje, om medierne i almindelighed og - når vi taler kultur i Odense - Fyens Stiftstidende i særdeleshed kunne påtage sig et større ansvar i denne sag. For det er jo sådan, at i vore dage eksisterer man kun, hvis man er synlig i medierne. Jeg kender til hudløshed argumentet, at kulturstof ikke er populært, men det får mig til at tænke tilbage på en korrespondance, en af mine veninder for en del år siden havde med en dansk tv-station. Min veninde klagede over, at en stor operaforestilling blev sendt kl. 02.00 (det var inden, man i samme grad som nu havde mulighed for at optage, streame og se tv on-demand). Svaret fra TV-stationen lød, at de sendte udsendelsen på dette sene tidspunkt, fordi der ikke var ret mange, der så den slags. Man kunne også forestille sig, at problemstillingen i virkeligheden var den omvendte, nemlig at folk ikke så den slags, fordi det blev sendt på et tidspunkt, hvor de fleste lå i dyb søvn. Måske ville læserne faktisk værdsætte større mængder af velformidlet kulturstof, hvis det fandtes i medierne. I øvrigt tror jeg, at mange af de mennesker, der læser kultursiderne, læser den trykte avis og ikke avis på nettet. Populariteten af kulturstoffet er derfor ikke målbar på samme måde som ”klik" på avisens hjemmeside. Hagmund skriver at ”kronprinsparrets besøg i Odense kan være med til at flytte opmærksomheden tilbage til det, der også er kunstens og kulturens kerne: At den er dannelse. At den er identitetsskabende. At den har en særlig berettigelse.” Kære redaktører og journalister. Jeg mener absolut, I kan medvirke til at flytte opmærksomheden tilbage på kulturen og fjerne det ”spørgsmålstegn ved, om byen nu egentlig har det levende, aktive kulturliv, som man ofte påstår at ville anvende som salgsargument over for tilflyttere.” I skal blot opprioritere kulturområdet, så det bliver mere synligt i mediebilledet.

Annonce