Annonce
Indland

I foråret begynder tre års vejarbejde: E20 får det tredje spor vest for Odense

Under arbejdet med at udvide motorvejen med en ekstra vognbane bliver der smallere spor at køre på, nødsporet bliver inddraget, og der vil være en generel hastighedsnedsættelse til 80 kilometer i timen på hele strækningen mellem Odense V og Gribsvad, oplyser Vejdirektoratet. Arkivfoto: Michael Bager.

I april begynder byggeriet af det tredje spor på den Fynske Motorvej mellem Odense V og Gribsvad. Endnu mangler Vejdirektoratet dog at finde en entreprenør til projektet.

Der er udsigt til flere kilometers vejarbejde på den Fynske Motorvej fra april. Det oplyser Vejdirektoratet, som har færdiggjort sit udbudsmateriale for udvidelsen af E20 med et tredje spor mellem Gribsvad (afkørsel 55) og Odense V (afkørsel 53).

Arbejdet skal efter planen begynde i april i år, men endnu mangler projektet en entreprenør. Derfor glæder projektleder i Vejdirektoratet Robin Højen Madsen sig over, at det lykkedes at gøre udbudsmaterialet klar inden jul.

Hvem der skal være entreprenør ventes at blive afgjort i marts.

- I vores valg af entreprenør lægger vi - ud over økonomien, selvfølgelig - især vægt på anlægslogistik og trafikafvikling. Fynske Motorvej er en yderst trafikeret motorvej, og vi vil gøre alt for at opretholde en så glidende trafik som muligt i anlægsfasen. Vi skal genere trafikanterne mindst muligt, siger Robin Højen Madsen.

(Artiklen fortsætter under kortet)

Annonce

Men det er selvsagt ikke muligt at udvide motorvejen, uden at trafikanterne kommer til at mærke byggeriet. Under arbejdet bliver der smallere spor at køre på, nødsporet bliver inddraget, og der vil være en generel hastighedsnedsættelse til 80 kilometer i timen på hele strækningen.

Derudover bliver flettestrækningen mellem tilslutningsanlæggene kortere.

Når udvidelsen af motorvejen mellem Odense og Gribsvad er færdig - efter planen i slutningen af 2020 - fortsætter udvidelsen på strækningen mellem Gribsvad og Nørre Aaby (afkørsel 57). Her ventes arbejdet at begynde i starten af 2021 og være slut i midten af 2022.

Selvom der endnu mangler at blive fundet en entreprenør til motorvejsudvidelsen, er der allerede blevet gravet adskillige kubikmeter jord ved siden af motorvejen.

I efteråret gik arkæologer fra Odense Bys Museer nemlig i gang med udgravninger på strækningen, hvor det tredje spor skal anlægges.

Det er i dette område, skelettet af Koelbjergmanden blev fundet i 1941. Det lå i en mose mellem Andebølle og Vissenbjerg.

Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Annonce