I den sydvesttyske by Koblenz banker flodlandets hjerte

Hastigheden på vandet fra Rhinen er højere end det tilsvarende fra Mosel, så lige hvor de to floder først mødes, presser lidt af vandet fra Rhinen sig derfor lidt op i Mosel. Men Mosel er en anelse højereliggende end Rhinen på mødestedet, og da vand nu en gang løber nedad, ender mødet lidt længere henne da også med, at Mosel-vandet forsigtigt lister sig ud i Rhinen. Når man så tydeligt kan se vandmassernes kamp, skyldes det farvenuancen i vandet. Vandet fra Mosel er lidt mørkere end Rhinens vand, der er mere grønligt – en forskel, der ses tydeligst i solskinsvejr.

Vi befinder os på det gamle fæstningsanlæg Festung Ehrenbreitstein, der ligger højt hævet over Rhinen på en 118 meter høj klippe. Herfra har man en forrygende udsigt ned over Koblenz by, landtangen Deutsches Eck og ikke mindst flodernes mødested. Det er et flot og fascinende syn at overvære to så store floder flyde sammen.

Turen op til Ehrenbreitstein foregår med en stor moderne svævebane, der ifølge de lokale er en af de mest effektive i verden, når det handler om antal passagerer i timen. Turen fra byen hen over Rhinen og op til Ehrenbreitstein varer da også blot et par minutter.

Den gamle fæstning har i øvrigt udviklet sig til et kulturelt centrum med flere museer, som holder til i de samme rum, der i sin tid husede hundredevis af soldater. Derudover afholdes der årligt over 300 kulturelle arrangementer på stedet, der også rummer restauranter samt et vandrehjem.

Tilbage på den modsatte Rhin-bred ligger den over 800 år gamle Basilika St. Kastor lige ved siden af indgangen til svævebanen. Basilikaen er ganske smuk, men det er dog ikke stedets primære kvalitet. Smut i stedet rundt om kirken og ind i dens baghave, hvor du finder en herlig grøn oase med bænke og smukke blomster – et lille åndehul, som ganske på turister opdager.

Efter at have hvilet benene, kan du passende gå helt ud på Deutsches Eck, som er selve spidsen af den landtange, hvor de to mægtige floder løber sammen. Ud over at se flodernes møde på få meters afstand kan man her også nyde det store og imposante mindesmærke for kejser Wilhelm, der sammen med Otto von Bismarck skabte det tyske kejserrige i 1871.

Selv om Koblenz mest er kendt for at være stedet, hvor Rhinen og Mosel mødes, har den gamle stad meget andet at byde på. Byen blev grundlagt helt tilbage i romertiden, da den romerske legionær døbte den Castellum apud Confluentes (Fæstningen, hvor floderne flyder sammen).

Store dele af byen blev smadret af allierede bombefly under anden verdenskrig, men de store seværdigheder er siden blevet genopbygget. Derfor fremstår Koblenz i dag som en usædvanlig levende og seværdig by.

Langt de fleste seværdigheder ligger i den gamle bydel, som det er en fornøjelse at slentre rundt i. Koblenz, der har 120.000 indbyggere, er nemlig den by i Tyskland med under 200.000 indbyggere, der har det største areal med gågader. Så der er rigeligt med bilfrie gader at promenere i.

Et andet suverænt sted at slentre er langs den ligeledes bilfrie flodpromenade Konrad Adenauer Ufer. Her lægger krydstogtskibene og udflugtsbådene til, der er en flot udsigt op mod Ehrenbreitstein, og så er her liv og underholdning året rundt.

Koblenz er også kendt for de mange hyggelige og særdeles idylliske pladser i den gamle bydel. Pladserne er en sand skattekiste af historiske mindesmærker og velholdte aldrende bygninger.

Gå endelig ikke glip af den stemningsfulde Jesuitenplatz, ligesom Münzplatz og Am Plan med de mange udendørs restauranter også er værd at besøge. Det gamle rådhus ligger ud til Jesuitenplatz, og hvis man bevæger sig ind i rådhusets indre gård, venter der en sjov lille oplevelse. Måske knap så sjov, hvis man ikke ved, hvad der venter – forklaring følger.

Koblenz har flere gange gennem historien været besat af Frankrig, og i sin tid kaldte man børn af tyske mødre og franske fædre – typisk soldater – for Schängel. Især drengene havde ry for at være næsvise og uopdragne.

Den flabede dreng er siden blevet byens maskot, og hans portræt ses flere steder – sågar på byens kloakdæksler. Schängel er også blevet slang for en indbygger i Koblenz.

Tilbage til den indre rådhusgård, hvor der er opført en brønd med en statue af den uopdragne dreng – den såkaldte Schängelbrunnen.

Med et par minutters mellemrum spytter drengestatuen vand ud i en flere meter lang stråle. Og her er det så, at oplevelsen kan blive knap så sjov, hvis man uforvarende går forbi og får en vandstråle i nakken. Ellers er det som altid ganske morsomt at se andre mennesker blive våde.

Af andre seværdigheder i Koblenz finder man byens store slot med den farverige blomsterhave samt den spektakulære Liebfraukirche (Vor Frue Kirke), der ud over at være bygget på byens højeste punkt også selv rager godt i vejret og derfor kan ses fra store dele af byen.

Alt i alt er der masser at komme efter i "flodlandets hjerte", hvor man sagtens kan spendere en lang og interessant dag.