Annonce
Underholdning

I byen: "Man fornemmer næsten det historiske støv i ordet hørespil"

Udstillingen "Grønlandske plakater" er en tidsrejse tilbage til 80'er og 90'erne gennem temaer som kunst, musik, historie, turisme og samfundets information til borgerne. Foto: PR
Fynske kulturpersonligheder giver deres personlige anbefalinger af den kommende uges kulturtilbud.

Ugens gæsteanbefaler:

Kirsten Drotner, professor, SDU, Odense.

1 Live lyddramatik

Hørespil. Man fornemmer næsten det historiske støv i ordet. Men nu støver AKT1 den gamle genre af på Teater Momentum, og det eksperiment vil jeg gerne følge. I min barndom var hørespil en slags lydskuespil, der samlede familien ved det fælles radioapparat, før alle fik tv. Siden skrottede DR genren. Men populære podcasts er med til at genoplive og genopfriske den gamle genre. AKT1, som kalder sig Danmarks lydteater, inviterer publikum med ind i maskinrummet, når skuespillere skaber fire nyskrevne hørespil. Så vi kommer bag scenen, mens dramatikken forvandles til podcasts i ørerne. Herligt koncept.

Teater Momentum, Odense, søndag 3/11 kl. 19.30.

2 Grønlandske plakater

De fleste af os forbinder nok Grønland med storslået natur. Men et besøg forrige år overbeviste mig om, at Grønland også fostrer mange fremragende kunstnere. Jeg vil se udstillingen af plakater fra Grønland i 1980'erne og 1990'erne for at få et kig tilbage i en lille og måske lidt overset del af den grønlandske kunsthistorie. Hvad var det for emner, som kom på plakaten? Hvorfor blev de skabt, og hvem så dem? De spørgsmål håber jeg også, udstillingen kan svare på. Plakaterne er udlånt fra Det Grønlandske Hus i Odense til udstillingen i det dejlige Nordatlantiske Hus. Måske snupper jeg også lige en kop kaffe i restauranten og nyder den smukke udsigt over havnen.

Nordatlantisk Hus, Odense, kan opleves frem til søndag 17/11.

3 Pottemageri

November indbyder til indendørs aktiviteter. En af dem skal for mig være at besøge Clay i Middelfart og se, hvordan nogle af Danmarks mest betydningsfulde keramikere hylder Dansk Pottemagerforenings 125-års jubilæum. Lige siden jeg som 11-årig forgæves forsøgte at dreje en klump ler på min skoles nyindkøbte drejebænk, har jeg beundret, hvordan dybt professionelle keramikere kan forvandle det tunge og træge materiale til lette, legende og somme tider næsten lysende former og farver. Måske skal jeg endda vove mig op på en drejebænk igen, for Clay giver også gæsterne mulighed for at tage del i workshops og arbejdende værksteder.

Clay Keramikmuseum, Middelfart, kan opleves frem til søndag 22/12.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fred friskolerne

Man kan sagtens sidde tilbage med en fornemmelse af, at det var tomme tønder, der buldrede, da Socialdemokratiet allerede fra årets begyndelse varslede store nedskæringer på friskoleområdet. Sådan gik nemlig ikke, da finanslovforhandlingerne i sidste uge faldt på plads og godt for det. For ikke alene ville det give mange kommuner et øjeblikkeligt problem med at finde plads til de friskoleelever, der risikerede at sive tilbage til folkeskolen, hvis der var udsigt til en større stigning i friskolernes egenbetaling. Det ville også ramme hårdt i de mindre byer i de kommunale udkanter, hvor engagerede lokale kræfter har forsøgt at sikre områdets fremtid ved at holde liv i den lokale skole, som lokalpolitikerne i stordriftens navn har lukket. Friskoler, der er vokset frem på gammeldags dyder som medbestemmelse og demokrati, og som regeringspartiet næppe kan være oprigtigt interesseret i at spænde ben for. End ikke selv om de 300 millioner kroner, undervisningsministeren varslede at ville tage fra driften af de 550 friskoler, kortvarigt ville pynte et andet sted i statens budget. De buldrende tønder og det kritiske blik på friskolerne var til at begribe, hvis de skyldtes, at skolerne ikke fulgte lovgivningen, eller hvis de underviste efter helt andre principper og i andre fag end dem, folkeskoleloven bekender sig til. Men virkeligheden er jo, at mange af friskolerne er oprettet på geografiske områder, hvor kommunerne for længst har sluppet deres ansvar. Med den månedlange debat om skolernes økonomi kan usikkerhed for fremtiden imidlertid være plantet så dybt i friskolemiljøet, at regeringen bør forsikre skolerne om, at debatten ikke kommer til at gentage sig til næste år. Og ikke nok med det: Regeringen skylder at sikre skolernes fremtidige eksistens og frede dem, så de kan bruge deres engagement på det, de er bedst til - at undervise børn i deres nærområde. Andet kan hverken skoler, elever eller forældre være tjent med.

Annonce