Annonce
Assens

I Aarup må de tage hjem: Heldagsskole i Nyborg passer elever 10 timer om dagen

På heldagsskolen i Ullerslev i Nyborg Kommune har det altid været muligt at få eleverne passet i SFO. Arkivfoto: Lasse Hansen
Ifølge socialpædagogisk leder på Nyborg Heldagsskole i Ullerslev Peter Hansen kan alle mindre elever på skolen blive passet uden for skoletiden. Men det vil ikke være en mulighed at sende dem i en almen SFO, mener han.

Østfyn: Flere forældre til børn i Helhedsskolen, der sidste år blev flyttet fra Flemløse og integreret på Aarupskolen, fortæller torsdag i Fyens Stiftstidende, at de er trætte af ikke at kunne få deres børn passet i SFO.

Det problem findes til gengæld ikke på Nyborg Heldagsskole i Ullerslev, hvor eleverne er kendetegnet ved at have sociale og følelsesmæssige vanskeligheder på samme måde som i specialtilbuddet i Aarup.

Ud af heldagsskolens i alt 110 elever er det 8-12 elever, der har behov og mulighed for at være i fritidsordning, og de kan hver dag blive passet af skolens pædagoger mellem 6.30 og 16.30.

Skolens socialpædagogiske leder, Peter Hansen, forklarer, at SFO'en dog ikke er afhængig af, hvor mange elever der benytter den. Så længe blot en enkelt elev har brug for pasning, vil der være en pædagog til stede i tidsrummet.

- Alternativet er, at de her børn skal ud at være i en folkeskole, siger Peter Hansen.

Annonce

Helhedsskolen - et år efter

Sidste sommer var Helhedsskolen i Flemløse under massiv kritik som følge af underbemanding og knappe ressourcer.

I håb om at sikre bedre arbejdsvilkår og færre sygemeldinger besluttede byrådet i Assens Kommune at flytte skolen til Aarupskolen fra oktober.

Det skulle samtidig bringe eleverne i specialtilbuddet tættere på de almene elever og på at kunne blive inkluderet i folkeskolen.

Fyens Stiftstidende har i en ny serie undersøgt, hvordan det er gået en række involverede familier i det første skoleår, siden Helhedsskolen i Flemløse flyttede.

Bør ikke inkluderes

Med det mener han, at det ifølge ham ikke er en mulighed at inkludere eleverne i en almen SFO, så længe de ikke i forvejen er på vej tilbage til en folkeskoleklasse.

- Vi er et sted, hvor de skal være i en overgang, indtil de skal vende tilbage til almenområdet. Hvis det er processen, kan vi sende barnet i SFO det andet sted som en opstart, men kun, hvis vi har vurderet, at barnet kan, siger Peter Hansen.

Han fortæller, at Ullerslevs heldagsskole har pædagoger, der er fast knyttede til SFO'en og står for en række aktiviteter med børnene. Aktiviteterne bygger ofte videre på det, eleverne har beskæftiget sig med i skoletiden.

Han anerkender, at en SFO kan være en stor post særligt for en helhedsskole, hvor der skal være lidt mere personale på arbejde end i en almen SFO.

- Det er typisk forældre, hvor børnene er nystartede i 0. klasse, der har behov for pasning om morgenen, og de helt små kan håndteres med to eller tre (pædagoger, red.), men ellers er der flere om eftermiddagen. Vi har så også altid backup, fordi der er servicemedarbejdere her, siger Peter Hansen.

Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Annonce