Annonce
Livsstil

Hyldest til Højskolesangbogen

Tegning: Gert Ejton

Der kan være mange kriterier at vælge ud fra, når man skal finde den helt rigtige skole til sine børn, men én ting viser sig at trumfe dem alle: fællessang.

Er der ikke daglige morgenrutiner, hvor ungerne møder hinanden og den danske sangskat og lærer at synge i hinandens selskab, tager man ikke bare en stor fornøjelse fra dem resten af livet, det er tæt på at være en afart af omsorgssvigt, i hvert fald rent kulturelt.

Der er et oprør på vej blandt landets stemmer, har jeg bemærket. Flere og flere vil synge, eller også er det mig, der er kommet til at slå op på den side i mit bagkatalog, der får mig til at mindes den dæmpende ro, morgensangen bredte ud over min skoletid.

Hvor mange gange har jeg ikke bladret i Højskolesangbogen uden at kunne ret mange numre på sangene udenad, men hold op, hvor kan jeg huske mange sange. Mange ord.

Prøv at tænk, hvor mange tekster af udødelige poeter som Kim Larsen og Benny Andersen, du egentlig selv kender rigtig godt, hvis du er så heldig at have trukket det lod, der på et tidspunkt i dit liv gav dig sang på morgenmenuen.

Uden dem og alle de andre sangskrivere som blandt andre Carl Nielsen, Oluf Ring, N.F.S. Grundtvig og B.S. Ingemann ville sætninger som "Se, nu stiger solen af havets skød, luft og bølge blusser i brand, i glød" og "Dejlig er jorden" ikke være en del af dit indre landskab.

Men hvis du har sunget sangene i skolen, er de det stadig. Så har du et helt sæt af billeder indeni, som du nu kan bruge og sætte på følelser, du ikke anede fandtes, da du første gang sang sætningerne som barn.

Når jeg smager på ordene i dag, rører de mig langt ind i maven - både fordi de vækker genkendelse, og fordi de har fået betydning. Nu ved jeg, hvad svigt og ensomhed er, men jeg ved også, hvordan det prikker i kroppen af lykke, når ens stemme løfter sig sammen med alle de andres, indtil de fletter sig sammen i én lyd. Så kan dagen kun blive god.

Jeg husker, at selv de mest hårde nitter i skolegården åbnede munden, når inspektøren sang for, og så mumlede de også med på versene, mens deres dunede hager og blikke naglede sig fast på et punkt i skolegården gennem aulaens store rude.

Og det er ikke nødvendigt at lave en survey og føre evidens for påstanden om, at morgensang er direkte målbart på humøret. Jeg kender i hvert fald ingen, som nogensinde har brugt barndommens daglige morgensang til at bortforklare dårlig adfærd eller ringeagtende opførsel, og alene af den grund kunne det være fristende at indføre lidt mere sang rundt omkring på forskellige arbejdspladser og institutioner.

Eller eksportere det glade budskab til andre lande.

For fællessangen samler også generationer. Forleden læste jeg om en familie, der havde indført den tradition at synge sammen før aftensmaden.

Der har ikke været meget, jeg har fortrudt i opdragelsen af mine børn, indtil jeg læste om den familie, for jeg kan ikke forestille mig et hyggeligere ritual med de lyse stemmer. Til gengæld måtte mine børn hver eneste aften vælge hver en godnatsang, og så sang jeg de samme tre sange for dem assisteret af en brummer af en far, til vi faldt i søvn på gulvet med et vers halvt galt i halsen.

Har du ikke mærket glæden ved at synge, er det godt, julen står for døren.

Og om ikke andet har du lige fået en idé til, hvilken mandelgave du skal købe. Højskolesangbogen, selvfølgelig.

Selv tak - det var så lidt.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Energi Fyn interesseret i at købe Fjernvarme Fyn: Borgermøde viste massiv modstand mod fjernvarmesalg

Leder For abonnenter

Sparetid i kommunen: Respekt for aflysning af julefrokost i Ældre- og Handicapforvaltningen

RESPEKT FOR AFLYSNINGEN Julen er som bekendt traditionernes tid, men en arbejdsgiverstøttet firmajulefrokost kan aldrig blive en så fast tradition, at den er ubrydelig. Derfor fortjener beslutningen om at droppe årets julefrokost for de 4500 medarbejdere i Odense Kommunes Ældre- og Handicapforvaltning respekt. Herunder medarbejdernes accept af beslutningen. Forvaltningens direktør Gitte Østergaard og Forvaltningsudvalget traf beslutningen, fordi økonomien er dårlig. Forvaltningen har i år brugt for mange penge, og dette overforbrug skal tjenes ind i 2020. Forvaltningsledelsen agerer altså på samme måde, som en ansvarlig ledelse i en privat virksomhed. I den private sektor er der mere julefryns til medarbejderne i år med store overskud, end i år med røde tal på bundlinjen. Anskuer man Ældre- og Handicapforvaltningen som en helt almindelig arbejdsplads, er beslutningen om at aflyse julefrokosten derfor elementær. Men beslutningen har skabt debat, fordi rådmand for Ældre- og Handicapforvaltningen, Søren Windell (K), er så ærgerlig over aflysningen, at han foreslår en centralisering af kommunens penge til personalepleje. Windells begrundelse er, at alle medarbejdere i en kommune bør have samme beløb til fryns. De enkelte afdelinger kan så selv bestemme, om pengene skal bruges til en julefrokost eller en sommerfest eller noget tredje. Rådmandens forslag er velment, og hans argument om, at god personalepleje er med til at fastholde gode medarbejdere, er bestemt validt. Men det modsatte argument, at lokal medbestemmelse også er personalepleje, er lige så vægtigt. Og her skal man huske, at Odense Kommune ikke blot er en stor arbejdsplads med i alt cirka 13.000 ansatte. Det er også en mangeartet arbejdsplads med vidt forskellige kulturer. Beslutningen om, hvordan man bedst fejrer jul med kollegerne, kan man derfor roligt overlade til de enkelte afdelinger. Det er ikke noget, politikerne behøver at blande sig i, hvad borgmester Peter Rahbæk Juel da også fornuftigvis afviser. Politikerne i Ældre- og Handicapudvalget har i solidaritet - må man gå ud fra - med medarbejderne besluttet også at aflyse deres julefrokost. Det er da en sympatisk beslutning. Men det må være tilladt at tilføje: Alt andet havde også set underligt ud og sendt et blakket signal.

Odense

4500 ansattes julefrokost-tilskud droppes: Tillidsrepræsentant opfordrer medarbejderne til at holde fast i julefrokosten

Annonce