Annonce
Livsstil

Hyldest til Højskolesangbogen

Tegning: Gert Ejton

Der kan være mange kriterier at vælge ud fra, når man skal finde den helt rigtige skole til sine børn, men én ting viser sig at trumfe dem alle: fællessang.

Er der ikke daglige morgenrutiner, hvor ungerne møder hinanden og den danske sangskat og lærer at synge i hinandens selskab, tager man ikke bare en stor fornøjelse fra dem resten af livet, det er tæt på at være en afart af omsorgssvigt, i hvert fald rent kulturelt.

Der er et oprør på vej blandt landets stemmer, har jeg bemærket. Flere og flere vil synge, eller også er det mig, der er kommet til at slå op på den side i mit bagkatalog, der får mig til at mindes den dæmpende ro, morgensangen bredte ud over min skoletid.

Hvor mange gange har jeg ikke bladret i Højskolesangbogen uden at kunne ret mange numre på sangene udenad, men hold op, hvor kan jeg huske mange sange. Mange ord.

Prøv at tænk, hvor mange tekster af udødelige poeter som Kim Larsen og Benny Andersen, du egentlig selv kender rigtig godt, hvis du er så heldig at have trukket det lod, der på et tidspunkt i dit liv gav dig sang på morgenmenuen.

Uden dem og alle de andre sangskrivere som blandt andre Carl Nielsen, Oluf Ring, N.F.S. Grundtvig og B.S. Ingemann ville sætninger som "Se, nu stiger solen af havets skød, luft og bølge blusser i brand, i glød" og "Dejlig er jorden" ikke være en del af dit indre landskab.

Men hvis du har sunget sangene i skolen, er de det stadig. Så har du et helt sæt af billeder indeni, som du nu kan bruge og sætte på følelser, du ikke anede fandtes, da du første gang sang sætningerne som barn.

Når jeg smager på ordene i dag, rører de mig langt ind i maven - både fordi de vækker genkendelse, og fordi de har fået betydning. Nu ved jeg, hvad svigt og ensomhed er, men jeg ved også, hvordan det prikker i kroppen af lykke, når ens stemme løfter sig sammen med alle de andres, indtil de fletter sig sammen i én lyd. Så kan dagen kun blive god.

Jeg husker, at selv de mest hårde nitter i skolegården åbnede munden, når inspektøren sang for, og så mumlede de også med på versene, mens deres dunede hager og blikke naglede sig fast på et punkt i skolegården gennem aulaens store rude.

Og det er ikke nødvendigt at lave en survey og føre evidens for påstanden om, at morgensang er direkte målbart på humøret. Jeg kender i hvert fald ingen, som nogensinde har brugt barndommens daglige morgensang til at bortforklare dårlig adfærd eller ringeagtende opførsel, og alene af den grund kunne det være fristende at indføre lidt mere sang rundt omkring på forskellige arbejdspladser og institutioner.

Eller eksportere det glade budskab til andre lande.

For fællessangen samler også generationer. Forleden læste jeg om en familie, der havde indført den tradition at synge sammen før aftensmaden.

Der har ikke været meget, jeg har fortrudt i opdragelsen af mine børn, indtil jeg læste om den familie, for jeg kan ikke forestille mig et hyggeligere ritual med de lyse stemmer. Til gengæld måtte mine børn hver eneste aften vælge hver en godnatsang, og så sang jeg de samme tre sange for dem assisteret af en brummer af en far, til vi faldt i søvn på gulvet med et vers halvt galt i halsen.

Har du ikke mærket glæden ved at synge, er det godt, julen står for døren.

Og om ikke andet har du lige fået en idé til, hvilken mandelgave du skal købe. Højskolesangbogen, selvfølgelig.

Selv tak - det var så lidt.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Borgmester om Middelfarts jobvækst: - Først og fremmest er det et udtryk for, at mange af kommunens virksomheder klarer sig godt

Leder For abonnenter

Regler må stoppe elløbehjul-rod

’Elløbehjul roder i bybilledet’. ’Elløbehjul kører for hurtigt der, hvor der er mange mennesker’. Sådan lød det i min radio i anledning af, at transportminister Benny Engelbrecht mandag holdt møde med de kommuner – deriblandt Odense - hvor det i dag er lovligt at køre på elløbehjul, og hvor elløbehjulene i dag fylder alt for meget i bybilledet på den kedelige måde. Både når de er i brug, og når de ikke er. Men radioværten kunne næsten ikke sige det mere forkert. Hvis et elløbehjul – som oftest ligger og – flyder et sted på gaden, så er det, fordi den person, der senest har brugt det, bare har smidt det. Uden så mange andre hensyn end at det lige passede mig bedst der. Og hvis der er for meget fart på elløbehjulet, så skyldes det udelukkende den, der styrer tempoet. For selvom elløbehjul er smarte, sjove og et godt alternativ til flere biler på vejene, så kan de hverken flytte sig fra et sted fra et andet eller sætte farten uden hjælp fra et menneske. Ansvaret for det rod, som er opstået i kølvandet på lovliggørelsen af elløbehjulene, ligger kun ét sted: Hos dem, der bruger dem. Det er derfor, der er opstået et behov for regler. Fordi tankeløsheden og fraværet af hensyntagen lever for godt hos nogle af dem, der bruger elløbehjulene. Vi skal alle sammen være her og kunne færdes sikkert i trafikken. Så det er mit ansvar, at jeg kigger mig for, inden jeg går over en vej – at jeg ikke bare træder ud i forventning om, at de hjulede trafikanter standser. Det er mit ansvar, at jeg sætter min cykel i et stativ eller i det mindste parkerer den, så den fylder mindst muligt på et fortov, fordi jeg lige skal hente et par bukser, en fløderand eller fire tallerkener. Og det er mit ansvar, at jeg ikke parkerer min bil foran en ud- eller indkørsel, så jeg spærrer vejen for andre. Men nogle brugerne af elløbehjul er ikke det ansvar voksent eller bevidst, og så må der regler til. Og sanktioner til dem, der ikke kan finde ud af at følge dem. Selvom det ville været meget nemmere, hvis vi bare ryddede op efter os selv og tog hensyn til andre.

Annonce