Annonce
Debat

Hvornår stopper spareøvelsen?

Uddannelse: Et nyt skoleår er begyndt, og det har som altid været dejligt at gense kendte ansigter fra sidste år samt møde nye unge håbefulde, der ser frem til tre gode år på gymnasiet.

Vi står dog i år med en blandet fornemmelse i maven. Alle ungdomsuddannelser får reduceret deres tilskud med to procent hvert år. Særligt de almengymnasiale uddannelsers økonomi udfordres, fordi vi samtidig med to-procents-besparelserne skal bidrage til finansieringen af erhvervsuddannelsesreformen. Alene i 2017 løber det op til en besparelse på 400 millioner kroner på landsplan.

Timingen er uheldig. Samtidig med at besparelserne rammer, står en ny gymnasiereform overfor at skulle implementeres ude på skolerne. Gymnasiereformen har en fin balance af faglighed og fordybelse og med rum til, at de unge kan udvikle sig. Der bliver mulighed for, at man som ung opdager - og støder på nye fag og fagområder, man ikke kendte til i forvejen. Det er en reform, som kan styrke det almene gymnasium, og som vi ser frem til at implementere ude på skolerne. Men med reformen følger ingen nye midler, og den skal samtidigt implementeres i en sparetid.

Gymnasierne her på Fyn alene skal aflevere 130 millioner hvert år, hvis to procents besparelserne fortsætter frem til 2025, hvilket der er lagt op til. Sammenlagt med finansieringen af erhvervsuddannelsesreformen og den forventede elevnedgang står de fynske gymnasier over for en besparelse på over 20 procent af budgettet. Omsat til lærerstillinger svarer det til 275 fuldtidsansatte gymnasielærere.

En spareøvelse af den størrelsesorden harmonerer dårligt med målsætningen om, at alle skal blive så dygtige, som de kan.

Det almene gymnasium lever i dag op til de forventninger, samfundet stiller til uddannelsesinstitutioner.

Vi sørger for at de unge gennemfører med et godt resultat, og vi hjælper de unge videre til videregående uddannelser.

Stx og hf er stærke uddannelser, som kun bliver bedre af takterne i den nye reform. Men vi skal have det økonomiske fundament i orden for at realisere de politiske mål og for at fastholde de tiltag, der gør det almene gymnasium til den uddannelse, den er i dag, hvor vi tager ansvar for de unge. Det økonomiske fundament udfordres af de bebudede besparelser.

Derfor er det med bekymring, at vi begyndte det nye skoleår. Når politikerne udarbejder en ambitiøs uddannelsesreform med den ene hånd og med den anden hånd rækker ned i skolernes budgetter efter massive besparelser, klinger løfterne om et nyt og fagligt stærkere gymnasium hult.

Af Anne-Birgitte Rasmussen og Søren Hvarregaard

formand for Danske Gymnasier rektor Midtfyns Gymna

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

23-årig havde været til fest: Politiet mangler oplysninger om dræbt ung mand på motorvejen

Klumme

Indvandrerkvinder skal frigøres

Indvandrerkvinder fra muslimske miljøer står ofte over for store udfordringer, hvis de vil opløse deres ægteskaber. Én ting er at opnå skilsmisse efter dansk lovgivning – noget helt andet er at opnå skilsmisse efter islamiske normer. I sidstnævnte tilfælde kræves i de fleste tilfælde mandens accept. Det betyder, at mange kvinder fastholdes i et konfliktfyldt ægteskab. Selv om de for længst er skilt efter dansk lov. Det er den uhyggelige melding fra flere muslimske kvinder, som den er kommet frem i en undersøgelse foretaget af VIVE (Det nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd). Både i mit professionelle og frivillige arbejde med voldsramte kvinder møder jeg ofte kvinder med muslimsk baggrund, som spørger til, hvordan der er lykkedes mig at få min religiøse skilsmisse igennem? Jeg har kun ét – enkelt – svar at give: Min danske skilsmisse var nøglen til at opnå frihed. Både juridisk og åndeligt. Den gav mig ro og mulighed for at etablere et nyt liv. Det er ikke alle, der kan gøre som mig, men det er et vigtigt budskab, at i Danmark gælder dansk lov, og en juridisk dansk skilsmisse trumfer altså det religiøse bånd. Det vigtigste er, at de her kvinder kommer stærkt ud af skilsmisseprocessen. Der er rigeligt med udfordringer for en enlig mor, både følelsesmæssigt, økonomisk og praktisk. Og af erfaring ved jeg, at nogle kvinder opsøger imamer i årevis for at afslutte deres muslimsk ægteskab - men kun meget sjældent får de succes med dét. Det er en hård forhandlingsproces, som kræver enormt mange ressourcer. Derfor oplever jeg, at alt for mange kvinder, som prøver at gå dén vej, bryder sammen og går ned med depression og angst. Livet som fraskilt kvinde er ikke nemt i muslimske miljøer. Forvent i hvert fald ingen forståelse, fællesskab og søstersolidaritet. Forvent i stedet sladder som stempler kvinden og nedbryder hendes selvværd - både som selvstændig kvinde og mor. For en fraskilt muslimsk kvinde er det ofte nødvendigt at flytte væk fra bestemte miljøer for at kunne etablere et nyt liv efter en skilsmisse. Jeg er som udgangspunkt stor fortaler for rettighedskampagner, der skal oplyse etniske minoritetskvinder om, hvordan rettighederne er i Danmark kontra de lande de kommer fra. Det er bare ikke altid nok. Skal de muslimske kvinder frigøres fra mændenes og imamernes kontrol, er vi nødt til at bygge dem op helt fra grunden. Det vil sige, at vi skal møde dem med forventninger om, at de deltager aktivt i samfundet. De skal ud fra hjemmet og ud i samfundet. Det vil styrke deres frigørelse og i særdeleshed være en kæmpe styrke for dem, der træffer den beslutning, at de klarer sig bedst helt uden manden.

Annonce