Annonce
Debat

Hvorfor må vi lyve en dag om året?

På kant: I dag er det dagen, hvor man skal se sig for. Være opmærksom når medierne fortæller en historie, der er for god til at være sand. I dag er alt vendt op og ned. Intet er som det plejer, og du må gerne lyve.

1. april er den eneste dag på året, hvor de gængse normer er sat ud af spil, og du må opføre dig anderledes. I dag er det okay at lyve for chefen og sjovt, hvis hun falder for den. Men hvorfor laver vi aprilsnar?

En af forklaringerne skal vi finde i vores måde at dele året op på. I dag har du måske ligesom mig hele dit arbejdsliv plottet ind i din elektroniske kalender. Men gennem hele menneskehedens historie har vi set mod himlen og solen og månens bevægelser for at måle tiden. Solåret og månefaserne (månederne) er forsøgt balanceret ved at indskyde skudår. Mængden af skuddage, og hvornår vi fejrer nytår, har alle dage været til debat.

I 1582 indførte paven Gregor den 13. den gregorianske kalender, og nytår blev flyttet fra slutningen af marts og starten af april til januar. Prøv at tænk, hvis det var i dag, hvor bare diskussionen om sommer/vintertid virkelig kan vække store følelser og ophidsede debatter. Dem der i 1600-tallet stædigt holdt nytår omkring første april blev holdt for en aprilsnar. Deraf måske den tradition vi kender i dag.

Når sandheden skal frem, så har vi altid gjort nar ad hinanden, måske nok mere bag hinandens ryg end i fuld offentlighed. Men 1. april er det tilladt at gøre det omkostningsfrit under dække af en gammel tradition. Så nyd det, i morgen skal du være flink igen.

Annonce
Jeanette Varberg
Annonce
Forsiden netop nu
OB

Alt for smal kost ved Limfjorden

Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Annonce