Annonce
Assens

Hvorfor må fa. Per Pedersen alt, hvad det søger om?

LOKAL DEBAT

Af Tage Kiltang Bartholin,
byrådsmedlem (DF) Haarby Kommune

Gennem de seneste 15 år har murer- og entreprenørfirmaet Per Pedersen Haarby A/S fået tilladelse til alt, hvad det har søgt om af udstykninger i Haarby Kommune.

Det gælder f.eks. Ballegårds Alle, Jonsgårdsvej, Egevej, Blommehaven, og nu senest Mosegården.

Desuden er en ny udstykning på Holmevej undervejs og på forhånd godkendt af byrådet.

Karakteristisk for disse udstykninger er, at firmaet ønskede at bygge tæt lavt boligbyggeri på maksimalt 90 kvadratmeter, og med stort set samme ensartede stil og udseende, så man straks kan se, at her har firmaet Per Pedersen Haarby A/S bygget.

Det til erhver tid siddende byrådsflertal har altid givet den fornødne udstyknings- og byggetilladelse, også selv om der forinden skulle ændres på bestående byplaner, ændres landzone til byzone, og ophæves egne deklarationer om boligbyggeri.

Derudover har man f.eks. på Mosegården tilsidesat nærbeboeres protester og bekymringer.

Hvorfor har Haarby Byråd gennem nævnte år ladet sig styre af et lokalt byggefirma, der lige kunne tænke sig at bygge disse ensartede (papkasser) på et område i byen, som firmaet var ved at erhverve eller lige havde erhvervet, men samtidig et område, som ikke var udlagt/planlagt til tæt lavt byggeri?

Ved byrådsmødet den 13. august 2003 stillede jeg spørgsmålet, men fik intet svar.

Jeg kaldte det planløst byggeri, og enhver Haarby-borger kan så have sin mening herom.

Vedrørende disse nævnte byggerier er det mig magtpåliggende at få tilkendegivet, at byggefirmaet Per Pedersen Haarby A/S efter min bedste overbevisning har gjort, hvad ethver andet tilsvarende virksomhed ville eller kunne have gjort.

Og de af firmaet opførte boliger i kommunen er, efter hvad jeg ved, af bedste håndværksmæssige kvalitet.

At firmaet ønsker at tjene penge er naturligt, men det skal byrådet vel ikke sørge for?

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nordfyn

Radiostation deler gratis antenner ud

Læserbrev

Kultur. Tak til kronprinsparret 2

Synspunkt: Da jeg læste Peter Hagmunds leder ”Tak til kronprinsparret” den 1. november, glædede jeg mig over de mange gode synspunkter, han bringer frem såsom: ”Alligevel kan man godt opfatte det en kende sært, at kronprins Frederik og kronprinsesse Mary står på en scene i netop Odense, når parret lørdag uddeler priser til en række kunstnere og kulturfolk. For Odense Kommune har netop besluttet omfattende nedskæringer i byens kulturudgifter.” Lige siden har jeg funderet over årsagen til, at der spares så heftigt på kulturen i Danmark i disse år. Vore nabolande Norge, Sverige og Tyskland – lande vi gerne sammenligner os med – gør det stik modsatte. De øger kulturbudgetterne, og de gør det markant. Efter min mening er der to væsentlige årsager til den stedmoderlige behandling, kulturen får i Danmark. For det første er de allerfleste af vore beslutningstagere unge eller yngre mennesker, som vort skolesystem ikke i tilstrækkelig grad har givet mulighed for at stifte bekendtskab med klassisk kultur og dannelse. De kender og respekterer simpelthen ikke den kultur, de koldblodigt skærer ned på. Det ironiske er, at kulturpengene jo er pebernødder i det store budgetspil, men da beslutningstagerne ikke kender nok til området, gør det ikke ondt på dem at svinge sparekniven, og som ofte sagt: ”Der er ikke stemmer i kultur” – desværre. For det andet mener jeg, at Peter Hagmund og hans kolleger burde gribe i egen barm og overveje, om medierne i almindelighed og - når vi taler kultur i Odense - Fyens Stiftstidende i særdeleshed kunne påtage sig et større ansvar i denne sag. For det er jo sådan, at i vore dage eksisterer man kun, hvis man er synlig i medierne. Jeg kender til hudløshed argumentet, at kulturstof ikke er populært, men det får mig til at tænke tilbage på en korrespondance, en af mine veninder for en del år siden havde med en dansk tv-station. Min veninde klagede over, at en stor operaforestilling blev sendt kl. 02.00 (det var inden, man i samme grad som nu havde mulighed for at optage, streame og se tv on-demand). Svaret fra TV-stationen lød, at de sendte udsendelsen på dette sene tidspunkt, fordi der ikke var ret mange, der så den slags. Man kunne også forestille sig, at problemstillingen i virkeligheden var den omvendte, nemlig at folk ikke så den slags, fordi det blev sendt på et tidspunkt, hvor de fleste lå i dyb søvn. Måske ville læserne faktisk værdsætte større mængder af velformidlet kulturstof, hvis det fandtes i medierne. I øvrigt tror jeg, at mange af de mennesker, der læser kultursiderne, læser den trykte avis og ikke avis på nettet. Populariteten af kulturstoffet er derfor ikke målbar på samme måde som ”klik" på avisens hjemmeside. Hagmund skriver at ”kronprinsparrets besøg i Odense kan være med til at flytte opmærksomheden tilbage til det, der også er kunstens og kulturens kerne: At den er dannelse. At den er identitetsskabende. At den har en særlig berettigelse.” Kære redaktører og journalister. Jeg mener absolut, I kan medvirke til at flytte opmærksomheden tilbage på kulturen og fjerne det ”spørgsmålstegn ved, om byen nu egentlig har det levende, aktive kulturliv, som man ofte påstår at ville anvende som salgsargument over for tilflyttere.” I skal blot opprioritere kulturområdet, så det bliver mere synligt i mediebilledet.

Annonce