Annonce
Livsstil

Hvordan ville din hverdag være uden strøm?

For de fleste ville en hverdag uden strøm være fuldstændig uholdbar. Forestil dig bare en morgen uden varm kaffe, en dag i december uden lys eller mobiltelefonen uden strøm.

Det er nok de færreste af os, der til daglig tænker over, hvor afhængige vi egentlig er af strøm. Vi tager strømmen for givet, og det kan vi heldigvis også godt tillade os, for i Danmark har vi strøm i stikkontakten 99.997 procent af tiden.

Vi har en stærk tradition med forbrugerejede energiselskaber.

Det er forbrugerejede energiselskaber, der varetager en stor del af den el, der transporteres i det danske elnet, og sikrer, at vi alle sammen kan regne med, at der er strøm i stikkontakten hver dag året rundt. Og spørger man mig, så giver det rigtig god mening, at det er forbrugerejede energiselskaber, der står bag elforsyningen i Danmark.

El er el, men der er forskel på energiselskaber. Den værdi og de muligheder, som de forbrugerejede energiselskaber rummer, er vigtige for vores samfund, og jeg er overbevist om, at vi også i fremtiden med fordel kan udvikle vores samfund i fællesskab, som vi har gjort det med elforsyningen.

Men hvis vi skal holde fast i andelstanken, kræver det, at vi fortsat har motiverede og engagerede andelshavere, der involverer sig og bidrager. For andelstanken handler om at eje, drive og udvikle noget i fællesskab. Den grundlæggende tanke er, at et stærkt fællesskab giver de bedste muligheder for udvikling og fremdrift.

I de forbrugerejede energiselskaber indgår alle på lige vilkår, og hver andelshaver har én stemme - i modsætning til aktieselskaber, hvor indflydelsen afhænger af, hvor mange aktier man har.

Hos Energi Fyn ejer mere end 200.000 private husstande og virksomheder en lille del af Energi Fyn og elnettet på Fyn. Og når vi her i efteråret holder valg til vores repræsentantskab, har alle vores andelshavere mulighed for at stille op og stemme. Én elmåler giver én stemme.

At være ejet af kunderne er en stor styrke, men det er også en stor forpligtelse. Vi skal drive en sund og lønsom forretning med et langsigtet perspektiv og investere der, hvor det giver værdi for vores andelshavere. Det gør vi på flere forskellige fronter. Blandt andet gennem langsigtede investeringer i elnettet og fibernettet, i grøn energiproduktion og i lokalsamfundet med et erhvervsmæssigt eller kulturelt sigte.

Ligesom elforsyningen tager udbredelsen af fibernettet udgangspunkt i andelstanken om i fællesskab at udbrede samfundsnyttig teknologi til gavn for alle. Udrulningen af fibernet sker, fordi lokalsamfund står sammen. Dette skaber mulighed for udvikling på hele Fyn, hvilket ofte bliver forsømt af aktører med et mere kortsigtet mål om at opnå profit. Faktisk findes der ikke mange andre fynske virksomheder, der på samme måde skaber udvikling til gavn for Fyn og fynboerne.

Nærheden til vores andelshavere er essentiel, og det er afgørende, at vi har et motiveret og engageret repræsentantskab, der kan sikre, at vi også i fremtiden skaber værdi for alle vores andelshavere og bidrager til den fortsatte udvikling og velfærd på Fyn.

Jeg vil derfor gerne opfordre alle til aktivt at tage del i fællesskabet og udviklingen på Fyn ved at stille op som kandidat til vores repræsentantskab og ved at bruge deres stemme, så vi også fortsat har et forbrugerejet energiselskab på Fyn, der gør en forskel for Fyn og fynboerne. Brug din stemme og vær med til at skabe god energi på Fyn. Valget starter den 27. august.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Bøderegn til robot-entusiaster

Leder For abonnenter

Ghettopakke: Aktuelle tal, tak

Der er ikke længere blot én, men nu to rigtig gode grunde til, at partierne bag den såkaldte ghettopakke tænker sig godt om og justerer kriterierne, inden de pålægger en række kommuner at begynde nedrivning af boligområder på den hårde ghettoliste. Med et bredt flertal bestående af seks partier bag ghettopakken må man udlede, at dette tiltag mod socialt udsatte parallelsamfund har solid folkelig forankring. Men den folkelige forståelse kan hurtigt skrumpe ind, hvis det viser sig, at et nedrivningsdiktat har et grotesk skær af tilfældigheder. Det har stødt mange borgere, at Odense Kommune tilbyder flyttepenge til dømte kriminelle i boligområder, der risikerer at havne på den nye ghettoliste, som sendes ud til december. Forargelsen er forståelig, selv om kommunen kun reagerer som alle andre, der ser en kæmpeudgift tårne sig op forude: Man forsøger at undgå den. Og her er der tale om, at nogle færre beboere med en plettet straffeattest i et par opgange måske er afgørende. Senest er det kommet frem, at nedrivning kan blive udløst af, hvad man kan kalde bagatelkriminalitet. Hvis en person får en bøde og ikke betaler den, havner sagen i retten, hvor personen får en dom. Ifølge et datatræk hos Fyns Politi for 2017 og 2018 har otte personer med adresse i det nedrivningstruede boligkvarter Solbakken i Odense fået en dom på grund af en ikke-betalt bøde. Disse eksempler belaster altså Solbakken i ghettoregnskabet og kan i sidste ende betyde nedrivning. Venligt udlagt vil det være et papirtyndt grundlag. Boligminister Kaare Dybvad besøgte et af Odenses udsatte boligkvarter for nogle dage siden og havde ingen bemærkninger til kommunens flyttehjælp til kriminelle. Derimod stillede Dybvad i udsigt, at de tal, der skal danne grundlag for ghettolisterne, skal være så aktuelle som muligt. Hvis det skal forstås sådan, at de 11 måneder gamle tal, der bruges i dag, ikke dur, er det en god erkendelse, selv om skrotning bør være en selvfølge. Betryggende vil det også være, hvis partierne bag ghettoaftalen giver opgørelsesmetoden et eftersyn. På landsplan berører ghettoplanen flere tusind mennesker og koster mange milliarder. Derfor skal kriterier og udførelse være uangribelig.

Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Annonce