Annonce
Erhverv

Hvordan skaber vi det næste Mærsk, Lego eller Ecco?

De store succesfulde danske virksomheder var engang små. Skal vi skabe fremtidens store virksomheder, må vi skabe nogle helt grundlæggende gode erhvervsvilkår.

I 1912 købte en sømand og hans far et dampskib og startede Rederiet Svendborg.

En snedker i Billund grundlagde i 1932 en legetøjsfabrik, der lavede klodser. Og i Bredebro var året 1963, da værkføreren Karl Toosbuy ville være selvstændig og lavede den første Ecco-sko.

I dag er det virksomheder, der tilsammen omsætter for over 300 milliarder kroner om året.

Men hvad er bemærkelsesværdigt ved disse tre store danske verdensomspændende virksomheder?

De er alle startet i det små af mennesker, der ville stå på egne ben og skabe noget. De er skabt af folk med en håndværker- og faglært baggrund - og så er de skabt for mange år siden.

Faktisk er der blandt de allerstørste danske virksomheder på C25-indexet kun én virksomhed, der er grundlagt efter murens fald.

Annonce

Vi skal snakke om fremtiden

I Danmark taler vi ofte stolt om vores store virksomheder, der beskæftiger titusinder af danskere og endnu flere ude i verden. Men hvor længe varer det ved? Hvor længe kan de holde sig på toppen?

Verden skal selvfølgelig stadig have transporteret varer rundt, mennesket går stadig i sko, og hvis iPad’en og smartphones ikke vinder helt, vil børn stadig lege - og meget gerne med klodser fra Billund. Men der er ingen garantier.

Den samtale, vi som samfund mangler, er, hvordan vi skaber de nye, store danske virksomheder? Den samtale bidrager SMVdanmark gerne til.

”Don’t pick the winners”

Små virksomheder med succes og de rette erhvervspolitiske vilkår bliver til større virksomheder. Det viser historien om Mærsk, Lego og Ecco.

Men en forudsætning for, at vi kan skabe de nye store virksomheder, der skal bære vores beskæftigelse og velfærd i årene fremover er, at vi som samfund skaber mulighederne for, at danskerne tør starte egen virksomhed.

Hvilke virksomheder, der i fremtiden vil være en succes, er umuligt at gisne om. Vi ved det ikke. Bare tænk på den teknologiske udvikling, vores samfund har været igennem de seneste år. Tør du gætte på, hvor vi er om 10, 20 eller 30 år?

Historien har utallige eksempler på erhvervsmæssige og politiske beslutninger, der slog fejl, fordi man troede, at man kunne forudsige fremtiden.

Gode erhvervsvilkår er grundlaget

Så lad os i stedet for at tro, at vi kan gætte rigtigt om fremtiden, skabe nogle helt grundlæggende gode og ukomplicerede vilkår, der giver mulighed for at gode ideer kan prøves af - uanset branche.

Vi skal skabe gode erhvervsvilkår, der gør, at iværksætteren ikke bliver i maven, men hvor unge som ældre tør starte egen virksomhed. Hvor dem, der tør, ikke begrænses af manglende socialt sikkerhedsnet eller bremses af overregulering. Hvis man er god til at bygge klimavenlige huse, skal man gøre det, i stedet for at udfylde ansøgninger, formularer og blanketter.

Vi skal skabe plads for dem, der kan og vil skabe den vækst vores samfund har brug for. For kommer der ikke hele tiden nye små virksomheder, dræber vi det vækstlag, vores samfundsøkonomi er bygget på.

Alexander L. Nepper, politisk chefkonsulent hos SMVdanmark. Pressefoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

10.000 grønne fingre. Skolehaver giver jordforbindelse og -forståelse

Synspunkt: ”Man tænker bare yes, når man skal i Haver til Maver, for så er man ikke inde i klassen, man har friheden”. En elev i 4. klasse rammer med den udtalelse præcist ideen og meningen med det succesfulde projekt i skolehaverne i Odense. At læring ikke kun sker gennem bøger og pc'er ved vi jo godt, men nogle gange glemmer vi lærere det alligevel. Bevægelse, motivation og frisk luft giver gevinst. Eleverne bliver engagerede og der kommer smil på læben. Filosofien er simpel; når man trives og er motiveret, så er dørene åbne for at lære noget. Og hvad kan man så lære i en skolehave? Svaret er simpelt: Man kan lære lidt om det vigtigste i livet; at man selv kan producere noget. At man kan lykkes. Den vilde glæde ved at trække en gulerod op af jorden og spise den, en gulerod man selv har dyrket. Den glæde forplanter sig i kroppen og hovedet, det er en sanselighed, man ikke glemmer igen. Lad os kalde sanseligheden for jordforbindelse. Vigtigheden af jordforbindelsen kan ikke overdrives, for når vi begejstres, så har vi behov for at lære mere om det, vi begejstres af. I skolehaven er det oftest naturen og grøntsagerne, der begejstrer. Resultatet er naturligvis, at eleverne i Haver til Maver har gjort egne erfaringer om, hvor grøntsager kommer fra og om sammenhænge i naturen. Vores samfund er i gang med grøn omstilling og vi har diskussioner om klimaet. Viden og erfaring er essentiel for at kunne forstå den udvikling. Vi skylder os selv og vores børn, at børnene klædes på med viden, erfaring og forståelse for vores jord, og for maden vi spiser. Vi vil stolt påstå, at i Haver til Maver opnår skolebørnene noget af denne vigtige viden og erfaring. Vi tager ikke stilling til om man skal være vegetar eller hvilken miljøpolitik, vores land skal føre. Vi lærer simpelthen børnene om, hvordan man dyrker grøntsager, og hvordan man kan lave lækker mad af de friske grøntsager. ”Målet er ikke bare at få planterne til at gro. Målet er også at få dem, der passer planterne, til at gro.” Odense har nu tre skolehaver, hvor skolebørn lærer at dyrke deres måltider. 44 skoleklasser er i Haver til Maver otte gange på en sæson, fra såningen om foråret til efterårets høst. Hver gang er børnene i marken og hver gang er der spiselige glæder. De gange, hvor eleverne selv skal kløve brænde, tænde bål og lave deres egen mad, giver naturligvis ekstra begejstring. Skibhusgården er den nyeste skolehave i Odense. Jacob Guldin er skolehaveleder i dette idylliske hjørne af Odense, som også huser en naturskole. Jacob er også underviser på jordbrugslinien på KOLD College, så naturligvis er den nye skolehave både smuk og funktionel. Haver til Maver på Skibhusgården blev indviet i 2019 og fik disse ord med på vejen af rådkvinde Susanne Crawley Larsen: ”Haver til Maver har været fremsynede i forhold til at lære børnene at passe på vores jord. I skolehaverne er der skabt et sted, hvor de abstrakte ord som klimaforandringer og bæredygtighed bliver konkrete og begribelige for børn. Selv så jeg gerne, at vi brugte konceptet endnu mere i Odense i vore skoler og i daginstitutioner.” Odense Kommune har nu gennem 10 år været en fremragende partner for Haver til Maver Odense og vores partnerskab kendes som ”Odense Modellen” og bruges som inspiration i andre kommuner rundt om i landet, der også vil skabe skolehaver og glæde for byens børn. Med årligt 44 klasser, ca. 1000 elever har foreningen Haver til Maver Odense nu nået et vigtigt mål. Sammen med gode samarbejdspartnere i uddannelsessektoren som Kold College og Syddansk Erhvervsskole (SDE), og i det private med virksomheden Juliana Drivhuse har vi nået meget. Ældre Sagen er vores nyeste samarbejdspartner. Sidste år havde vi 14 aktive seniorer, der deltog i de glade dage i Haver til Maver. Successen af dette generationsmøde har været overvældende. Børn, lærere og seniorerne selv har haft stort udbytte af de glade dage i sol og regn i skolehaverne. I Haver til Maver Odense har vi nået meget, og vores idealer og engagement er dog stadig intakt. Vi glæder os til det bliver forår, og byens tre skolehaver bliver fulde af liv.

Danmark

Mette F: Østdanmark skal betale mere for et land i balance

Annonce