Annonce
Odense

Hvor skal vi mødes efter studentereksamen: 3.a undersøger Ungdomshusets Café

Hvor er de sociale fællesskaber, når studenterfesterne er ovre? Caféen på Ungdomshuset kunne været et sted at mødes, mener elever fra 3.a på Mulernes Legatskole. Fra venstre Louise Stubkjær Jensen, Johannes Døssing, Sebastian Brobry og Maya Findshøj. Foto: Frederik Nordhagen
3.a fra Mulernes Legatskole har arbejdet med konstruktiv journalistik i et par måneder med fokus på sociale fællesskaber for unge efter studentertiden. Ungdomshusets Café kan måske blive ramme om klassefælleskabet i fremtiden, vurderer nogle af eleverne.

De fire klassekammerater fra Mulernes Legatskole, Sebastian Grobry, Johannes Døssing, Maya Findshøj og Louise Stubkjær Jensen, er nogle af de første i caféen i Ungdomshuset til mandagens fællesspisning. Dagens ret er dampende varm lasagne med laks og spinat, frisk grøn salat og et stykke brød, og som altid er det også muligt at vælge en burger med eller uden kød. En ret koster en flad halvtredser, og øllen Anarkist fra Albani koster kun 15 kroner.

Alt sammen noget der passer de unges mennesker og deres SU-budgetter.

I snart to måneder har 3.a på Mulernes Legatskole arbejdet med konstruktiv journalistik blandt andet med fokus på sociale fællesskaber, og et af stederne, de er stødt på er Ungdomshuset. Her er der gode muligheder for at mødes i uformelle rammer.

Klassen har blandt andet beskæftiget sig med, hvordan man opretholder sit sociale liv, når skolen er slut, og klassekammeraterne og vennerne spredes for alle vinde.

- Det her kunne bestemt være et sted at mødes med klassekammeraterne næste år. Hvis det kunne etableres, kunne det være superhyggeligt, funderer Sebastian Grobry og de tre andre nikker.

- Især hvis det blev en slags tradition en gang om måneden eller sådan noget. Det er nok ikke realistisk at mødes hver uge, tilføjer Maya Findshøj.

3.a har et godt fællesskab i klassen, men de fire klassekammerater er klar over, at ikke alle kommer til at holde kontakten, efter studenterfesterne klinger ud til sommer. Nogle - som Sebastian Grobry og Johannes Døssing - vil direkte videre på et studium, andre vil ud og rejse eller tage et sabbatår, hvor de vil arbejde og tjene penge til dagen og vejen.

- Men det er da under alle omstændigheder fedt, at her er et sted at komme og møde andre i samme situation, som en selv, siger Johannes Døssing.

Han regner med at skulle studere i Odense, mens Sebastian satser på at læse i Aarhus, siden hans familie alligevel skal flytte til Jylland.

Annonce

Det er en stor kontrast fra højhastighedslivet i gymnasiet, der med et brag forsvinder og bliver erstattet af et kæmpe tomrum, hvor du selv er aktøren, der hele tiden skal være på dupperne for at få ting til at ske.

Alexander Behrndt, student i gang med sit sabbatår

Løsningernes Rum

Klassens projekt om konstruktiv journalistik slutter mandag den 21. oktober med et arrangement i netop Ungdomsskolen. Her vil klassen debattere det gode ungdomsliv i Odense, og præsentere nogle eksempler på sociale og kulturelle fællesskaber, man kan indtræde i, når studenterhuen er i hus, og det for alvor er tid til at træde ind i voksenlivet.

Arrangementet kaldes Løsningernes Rum og skulle gerne givet bud på, hvordan man bedst muligt styrker ungdommens fællesskaber i Odense. Rådmændene for Børn og Ungeforvaltningen og By- og Kulturforvaltningen, Susanne Crawley (R) og Jane Jegind (V), er inviteret og har meldt deres ankomst.

I arrangementet er indlagt tid til fællesspisning i Ungdomshusets Café, og den del af programmet, kan deltagerne roligt se frem til, vurderer de fire klassekammerater efter mandagens testspisning.

Færdig, fri og forvirret

3.a på Mulernes Legatskole og en række andre gymnasieklasser på Fyn deltager sammen med Fyens Stiftstidende i et projekt om konstruktiv journalistik.

I Odense har vi har valgt at give 3.a serveretten, og de har blandt andet valgt at fokusere på, hvordan unge opretholder det sociale netværk, når studenterhuen er i hus, og man ikke længere har faste rammer i hverdagen. Under overskriften "Færdig, fri og forvirret" har eleverne fra 3.a blandt andet undersøgt, hvor man kan opsøge sociale netværk, når skolen er slut.

I denne uge bringer vi nogle af elevernes artikler og eksempler på sociale netværk, der kan bruges, når studenterfesterne klinger ud, og alt bliver stille.

Mandag den 21. oktober inviterer klassen til Løsningernes Rum i Ungdomshuset, hvor problemstillingen vil blive diskuteret. Her vil rådmændene Susanne Crawley (R) og Jane Jegind (V) deltage, og der vil være debat og mulighed for at netværke med forskellige organisationer. I pausen er der fællesspisning i Ungdomshusets café, hvor der er middag til 50 kroner.

Alle er velkomne til arrangementet.

Unginfo

Unginfo findes i receptionen i Ungdomshuset, der har åbent 8-22 mandag til torsdag. Fredag er der åbent 8-14 og lørdag 10-16.

Her ved personalet mest om Ungdomshuset, faciliteterne, aktiviteterne, lokalerne og de foreningerne i huset. Det er også muligt at få hjælp til et projekt, man gerne vil have "op at flyve". Her assisterer Unginfo med viden, lokaler, grej, netværk, og de har også en projektpulje, som unge kan søge.

Unge kan også henvende sig i Unginfo, hvis de bakser med ting, der er svære, er i krise eller er udfordret på andre måder. I den situation kan Unginfo hjælpe dem videre i den rigtige retning. Ungdomshuset har eksempelvis samtalegrupper.

Ti muligheder for fællesskaber

Der findes mange foreninger og sociale fællesskaber, som samler unge:

Her er ti eksempler:

DFUNK- Dansk Flygtningehjælps ungdomsorganisation

Ventilen - Et fællesskab for unge, der føler sig ensomme i Odense

Drømmescenen - teaterfællesskab på Momentum

OGF - motionsløbeklub

Dance like a monkey på Kulturmaskinen

Fællesklang - korsang for unge

Madmekka i Ungdomshuset - et fællesskab for unge om mad

Odense Husflid - kunsthåndværk og sløjd

Røde Himmel - organisation, der fremmer musiklivet i Odense

Research: 3.a på Mulernes Legatskole

Man kunne lave en slags sabbatårs-cafe i Ungdomshuset, forslår 3.a fra Mulernes Legatskole. Måske med indlagte fællesspisninger. Fra venstre er det Maya Findshøj, Louise Stubkjær Jensen, Johannes Døssing og Sebastian Brobry. Foto: Frederik Nordhagen
Der er billig og god mad til fællesspisningerne i Ungdsomshuset, synes eleverne fra 3.a. Her kunne unge, der holder sabbatår godt mødes næste år, mener de. Foto: Frederik Nordhagen
En gruppe elever fra 3.a testspiser dagens ret i Ungdomshuset, som de forestiller sig kunne danne rammen om sociale fællesskaber for unge efter studentertiden. Foto: Frederik Nordhagen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Plads til 1000 ansatte: Pensionsselskab investerer 381 millioner kroner i kæmpestort kontorbyggeri ved SDU

Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Annonce