Annonce
Kerteminde

Hvor kom de 550 meter asfalt fra midt i en sparetid?: Byrådspolitiker undrer sig over ny vej

Claus Maimann Jensen undrer sig over, at der er blevet lagt helt ny asfalt på én vej, som han ikke mener, stod øverst på kommunens prioriteringsliste. Foto: Claus Maimann Jensen
Hvem har besluttet at lægge ny asfalt på 550 meter, hvor der kun er tre husstande, og hvad har det kostet? Det vil byrådspolitiker Claus Maimann Jensen (S) gerne vide. Han har derfor kontaktet kommunaldirektøren og teamleder i afdelingen for faciliteter i Kerteminde Kommune for at få svar.

Dalby: Forleden var byrådspolitiker og medlem af miljø- og teknikudvalget Claus Maimann Jensen (S) i arbejdsmæssig øjemed en tur på Hindsholm.

Her blev han mødt af et syn, der gjorde, at han var nødt til at trykke på bremsen i sin firmabil.

Han kunne nemlig se, at Stendyssevej - en blind vej lige uden for Dalby på omkring 550 meter med tre husstande på - havde fået lagt helt ny asfalt.

Claus Maimann Jensen husker ikke lige, at Stendyssevej stod øverst på den prioriteringsliste for ny vejbelægning, som miljø - og teknikudvalget fik fremlagt i foråret 2018.

- Den gang fejlede vejen sådan set ikke noget, men nu er den fuldstændig asfalteret, fortæller byrådspolitikeren.

Annonce
Foto: Claus Maimann Jensen

- Hvem har besluttet det?

Han har derfor nu taget billeder af Stendyssevej og sendt dem i en mail til kommunaldirektøren, teamleder i afdelingen for faciliteter i Kerteminde Kommune og sine udvalgskolleger for at spørge, hvem der har besluttet af lægge den nye asfalt, og hvad asfalteringen har kostet.

- På Stendyssevej er der tre huse, og de har to biler hver. Det vil sige, at det er seks biler, og der vælger man simpelthen at lægge helt ny asfalt på. Jeg er fuldstændig målløs.

- Jeg har ikke noget imod, at Stendyssevej får ordnet vejen. Vi har lige lagt ny vej fra Dalby og ud efter, og der kan jeg se, at der er resonans i det. Her kommer der mange campingvogne, mange turister og mange cykler, men så lægger vi lige 550 meter helt ny vej på Stendyssevej.

- Hvorfor lapper man ikke bare hullerne, så folk er glade og tilfredse? Jeg forstår det simpelthen ikke. Jeg synes, at det er hul i hovedet, fastslår Claus Maimann og påpeger, at der i Langegade er langt flere huse, og her trænger vejen i den grad til at få kunstig åndedræt.

- Jeg er virkelig i vildrede som politiker og vil det bedste for alle, men lige den med Stendyssevej har jeg simpelthen ikke fanget. Vi skal spare på ældre- og handicap, og vi skal spare på det ene og det andet, og så fyrer vi x-antal kroner og ører af på det her.

Formand tryg ved rækkefølgen

Claus Maimanns byrådskollega og formand for miljø - og teknikudvalget, Jesper Hempler (SF), har en forventning om, at den rækkefølge, der er lagt for, hvordan vejene skal repareres, vil blive fulgt på fornuftig vis.

- Jeg ved, at nogle af de veje, der trænger rigtig meget, vil blive lavet i løbet i oktober. Så om der er noget, der bliver lavet i september, august eller oktober, ved jeg ikke, hvor meget jeg som politiker skal gå ind i. Man kunne overordnet have nogle prioriteringer, som hedder, at der er nogle veje, som man simpelthen nedprioriterede. Det kunne man selvfølgelig gøre.

Jesper Hempler mener dog ikke, at det skal have nogen betydning hvor mange husstande, der er på en vej, før Kerteminde Kommune vil lægge asfalt.

- Hvis der er et stort hul i vejen, er det ligegyldigt hvor mange, der bor der, hvis der er én, der kører i hullet og kommer til skade. Derfor er det ikke kun det, man skal kigge på, men jeg er nu forholdsvis tryg ved, at man gør det i en fornuftig rækkefølge.

- Vi kan da ikke udelukke, at der kunne være prioriteret anderledes, og det må vi jo så have en snak om.

Foto: Claus Maimann Jensen
Foto: Claus Maimann Jensen
Foto: Claus Maimann Jensen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Odense

Til trods for myndighedernes anbefalinger: Fjernvarme Fyn aflyser arrangement på grund af coronavirus

Annonce