Annonce
Danmark

Hvor er politikerne, der plejer at stå i kø for at tage afstand fra religiøs ekstremisme?

Jan Schouby

På kant: "Etangreb på vores demokrati, et afskyeligt parallelsamfund, Imamen må smides ud og moskeen jævnes med jorden".

De danske politikere stod helt forståeligt i kø for at tage afstand fra den ekstreme fortolkning af Islam og Grimhøj-moskeen, da TV2 for et par år siden viste den fremragende tv-serie "Moskeerne bag sløret". For naturligvis kan og skal vi aldrig acceptere, at der skabes et religiøst parallelsamfund, hvor de religiøse love tæller over den danske lovgivning, og hvor præster eller imamer kan dømme i sager og tildele straf.

Men enten er de tidligere så forargede politikere alle taget på vinterferie, eller også har de bare ikke fulgt med i de seneste dages afsløringer på TV2 af Jehovas Vidners skandaløse behandling af deres medlemmer. Her er også tale om et parallelsamfund med egne regler og love, hvor foreningens ældste kan dømme i sager. Og tilsyneladende er der eksempler på, at seksuelle overgreb ikke er blevet meldt til politiet, men blot dysset ned af de ældste.

Eksperter kalder det for "et parallelsamfund, der skaber en form for socialt fængsel", og "på kant med religionsfriheden".

Den form for religiøs fanatisme skal vi altid tage afstand fra, og det er tankevækkende, at politikerne ikke føler helt samme behov for at gøre op med den ekstreme del af kristendommen som med den ekstreme del af islam. Men måske er der bare ikke nær så mange stemmer i at sige fra overfor de pæne velklædte danske som i de tørklæde-klædte fremmede? Det er ærgerligt, for naturligvis skal vi slå hårdt ned på alle former for parallelsamfund - uanset religiøs baggrund.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Politiet: Giv os flere tip om Mark

Leder For abonnenter

Utroværdig optræden af to Venstre-folk

Hvis man vil være en troværdig politiker, skal man gøre mere end at udstede nogle hastige løfter for at tækkes pressen og vælgerne. Man skal også sikre sig, at de løfter, man udsteder, bliver omsat til faktisk, praktisk virkelighed. Derfor er der grundlag for at se endog ganske kritisk på to Venstre-politikere, Bo Libergren og Herdis Hanghøi, og deres optræden i en konkret sag fra Faaborg-Midtfyn Kommune. Sagen, som er blevet beskrevet i avisen flere gange, senest i mandagsavisen, handler om en ung kvinde, der lider af muskelsvind. Kvinden havde allerede for et halvt år siden et hjælpemiddel, et såkaldt vippeleje, der var så nedslidt, at det kun var delvist funktionsdygtigt, hvilket i længden kan blive invaliderende for kvinden. Imidlertid var kommunen og regionen endt i en strid om, hvem der skulle betale de cirka 30.000 kroner, som et nyt vippeleje koster - selvom loven fastslår, at kvinden burde have haft sit hjælpemiddel uden yderligere diskussion. Det var en pinlig sag for både Faaborg-Midtfyn Kommune og for Region Syddanmark, og derfor lovede både Bo Libergren og Herdis Hanghøi, at de ville sørge for, at den 21-årige Mai-Britt Knudsen fik et nyt vippeleje, så hun også fremover kan træne sine muskler og dermed stå på sine egne ben. Det er imidlertid ikke sket. Og derfor fremstår begge Venstre-folks løfter som utroværdige. Det var godt, at de to Venstre-folk i sin tid var så hurtige til at kræve handling, for det viser, at de to engagerer sig oprigtigt i borgernes problemer. Det er til gengæld virkelig skidt, at Mai-Britt Knudsen ikke har fået sit hjælpemiddel nu, hvor der er gået et halvt år. I Danmark har vi gennemgående dygtige og sanddru politikere, som er langt mere ordholdende, end man kan få indtryk af, når man følger den offentlige debat, ikke mindst debatten på de sociale medier. Derfor vil det være klogt, at Libergren og Hanghøi får løst sagen. Altså: Løst den rigtigt. Og ikke blot løst den ved at afgive endnu et løfte. Alt andet vil være utroværdigt.

Faaborg-Midtfyn

Dommer fra arkitektkonkurrence står fast i forsvar af omstridt faaborg-bygning: Helios pirrer mine sanser

Annonce