Annonce
Debat

Hvis du kender en 3F'er, så giv bare vedkommende nogle lussinger - du må godt

Erland Rasmussen. Privatfoto

Læserbrev: Så er den gal igen. Skufferne klaprer i de borgerlige jammerkommoder. En ingeniør ansat som bagageportør er af arbejdskammerater blevet truet til at melde sig ind i 3F.

Det er, forstås, et voldsomt overgreb, som kræver politisk indgreb, helst ny lovgivning. Noget skal gøres ved denne undertrykkende adfærd.

Og tanken om lovgivning er ikke ny. Da konflikten om Restaurant Vejlegården i 2012 var på sit højeste, fremkom Venstre (Tørnæs) og DF (Bøgsted) med et forslag, som ville have væltet det danske arbejdsmarked.

Da dommen blev afsagt i arbejdsretten, faldt interessen for Vejlegården omgående, sagen blev puttet væk, og DF skiftede til det socialdemokratiske spor.

Men nu kører medierne så igen i en veltilrettelagt kampagne med TV 2, BT og Berlingske i spidsen.

Torsdag 19. september var det så Peter Orry (lederen "Mange svigter vikaren i lufthavnen" i VAF, Horsens Folkeblad og Fredericia Dagblad, red.), som godt kunne forstå, at vikaren havde sygemeldt sig og ellers skammede 3F ud.

Den truende 3F'er Michael Marstrand fortalte sin version om en provokerende ingeniør/vikar. Understreget af den meget sigende kommentar: "Jeg er ikke fra Holte, jeg er fra Amager".

Mens dette foregik under stærk forargelse, dukkede en anden historie op. Den er ikke omtalt i medierne, kun i Fagbladet 3F. En restauratør i Ebeltoft tildelte en 51-årig servitrice en lussing og klemte hendes arm, så hun gik knæ.

Politiet undersøgte sagen, restauratøren tilstod, sagen var klar. Men anklagemyndigheden undlod at rejse tiltale, fordi den forurettede ikke havde fået mén og det i øvrigt ikke ville se godt ud på overfaldsmandens straffeattest.

Det er en rædselsfuld beslutning, som sætter det danske retssamfund tilbage til 1800-tallet, hvor tyende må straffes korporligt.

Anklagemyndighedens adfærd står i stærk kontrast til dommen, som blev tildelt den slovakiske advokat, som gav den tidligere justitsministers kæreste en kindhest.

Advokaten sad varetægtsfængslet i 51 dage (!) og endte med 30 dages ubetinget fængsel i højesteret efter en bagatel-episode, som der er massevis i nattelivet hver weekend, og hvor politiet stille og roligt mægler, eller parterne går hver til sit.

Der er forskel på Jørgen Hattemager og kong Salomon.

Læren af dette er, at man gerne må slå en 3F-ansat, bare ikke for hårdt, men du må ikke slå en ministers kæreste. Ikke engang en lille smule.

Og hvis du er 3F'er og presser en "kollega" til at flytte fagforening, så er du hjemfalden til straf i den borgerlige presse.

Så hvis du kender en 3F'er, så giv bare vedkommende nogle lussinger - du må godt.

Annonce
Der er forskel på Jørgen Hattemager og kong Salomon.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Plads til 1000 ansatte: Pensionsselskab investerer 381 millioner kroner i kæmpestort kontorbyggeri ved SDU

Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Annonce