Annonce
Hus og have

Hvis bindingsværk kunne tale

Lenes hus blev det 300 år gamle hus ved Præsteskoven kaldt. Foto: Frederik Nordhagen
Sten for sten har Martin og Anja Sohne genopført deres nye hjem på et 300 år gammelt fundament. Med respekt for historien har de forvandlet det gamle bindingsværkshus ved havet til et moderne hjem. Genbrug og bæredygtighed er nøgleordene i istandsættelsen, og der er tænkt nøje over de mange detaljer.

I udkanten af Præsteskoven ved Nordenhuse ligger Lenes hus. Et flere hundrede år gammelt bindingsværkshus så tæt på havet, at man kan mærke gusen, når vinden fejer ind over Storebælt.

Engang for længe siden, boede der en dame ved navn Lene i huset. Men i dag tilhører huset Martin og Anja Sohne.

Martin Sohne er selvstændig vvs’er, og Anja Sohne går hjemme efter en bilulykke. Ægteparret købte huset i april 2018. I oktober gik de i gang med istandsættelsen. Men det, de troede skulle være en nem renovering, greb hurtigt om sig.

- I tilstandsrapporten stod der, at det bare var fire træstolper, der skulle skiftes, fortæller Martin Sohne grinende.

Men da parret først fik banket hul i muren, viste det sig, at der skulle lidt mere til at gøre huset til det hjem, de drømte om.

Annonce

Familien

Martin Sohne, 50 år.

Anja Sohne, 45 år.

Sammen har de tre døtre - Zelina 24 år, Ann Sofie 22 år og Simone på 20 år.

De to ældste er flyttet hjemmefra, og yngste datter Simone er i lære som kok i København, men bor hos Martin og Anja, når hun er hjemme.

Familiens to hunde og en kat skal desuden også bo i huset.

Hvis vægge kunne tale

Bid for bid gik håndværkere i gang med at pille huset ned. Det var vigtigt for parret, at arbejdet blev udført af professionelle fagpersoner, der havde erfaring med genopbygning af gamle huse. Anja og Martin Sohne blev nemlig hurtigt klar over, at de ville genbruge så mange materialer som muligt.

- Huset er oprindeligt bygget af genbrugsmaterialer. Det var naturligt at bruge, hvad man havde dengang, og det vil vi også gerne gøre. Både fordi det er miljøvenligt, og for at bevare den ånd, huset er bygget i, fortæller Anja Sohne om bindingsværkshuset, der er opført i 1700-tallet.

Det betød, at ægteparret måtte i gang med grundig research for at finde ud af, hvordan huset oprindeligt så ud, og ikke mindst hvordan man byggede huse dengang.

- Vi så gamle billeder af huset, og bag væggene fandt vi gammelt bindingsværk, fortæller Anja Sohne.

Brik for brik kunne de stykke husets oprindelse og historie sammen.

Det er især Anja Sohne, der har brugt meget tid og mange kræfter på at læse om fortidens byggemetoder og materialevalg. Sammen har ægteparret købt og fundet materialer til huset rundt omkring i Danmark. Mursten, døre, bindingsværk og trappesten kommer alt sammen fra gamle gårde og godser. Hver en væg i huset er muret op af sten, der fortæller en historie.

- Hvis bare vores vægge kunne tale. Tænk på alt det, de har set og hørt gennem tiderne, funderer Martin Sohne.

Helt atypisk for nutidens byggestil er stenene i muren lagt skævt.

- Sådan gjorde man førhen. Og det var ikke nogen nem opgave at få mureren til at gøre sit arbejde skævt, for de er så vant til, at alt i dag skal være snorlige, fortæller Anja Sohne.

Går man på opdagelse i det 210 kvadratmeter store hus, kan man her og der finde små, finurlige detaljer. Som en skæv mursten, der er muret i på tværs, en sten, som parrets yngste datter, Simone, fandt på stranden, og ældgamle mønter, som er blevet muret ind.

Jul i bindingsværket

Genopbygningen af det gamle bindingsværkshus har været i gang i snart et år, og går alt efter planen, kan parret flytte ind i huset til jul.

- Vi håber, at vi kan holde jul her, og under alle omstændigheder køber vi et kæmpe juletræ, fortæller Martin Sohne.

Sidste år fejrede familien nemlig jul i den campingvogn, som har været Anja og Martin Sohnes hjem under istandsættelsen.

- Det er småt og trængt, og det larmer utrolig meget. Både når det regner og blæser, og der falder grene ned på taget med et ordentlig bonk. Men samtidig er jeg forundret over, hvor lidt man kan klare sig med. Jeg tror, det er sundt at tage nogle år ud af kalenderen, hvor man lever nøjsomt, siger Anja Sohne.

Huset

210 kvadratmeter fordelt på to etager.

Grundarealet er 2100 kvadratmeter.

Haven er tegnet af Helle Troelsen fra Troensehaven, men den bliver først anlagt til efteråret.

Der er jordvarme i huset.

Parret har fået hjælp og rådgivning af deres arkitekt Thomas Hillerup, og fra interesseorganisationen Historiske huse.

De har selv stået som bygherre og leder. De har ansat håndværkere på timebasis, fremfor at få et færdig tilbud. På den måde har de ikke undgået unødig stres i processen.

Masseovn og multirum

Det hus, der står færdig inden længe, er dog alt andet end nøjsomt. For selvom det er lavet af genbrugsmaterialer og med miljøet for øje, kommer parret ikke til at mangle noget. Indretningen af rummene er tegnet i samarbejde med en arkitekt, og der bliver god plads til at fejre både jul og andre højtider.

I første del af husets stueplan finder man walk-in-skab, soveværelse, badeværelse med havudsigt, gæstebadeværelse og Simones værelse. Anja Sohne har desuden udnævnt et stort rum til multirum.

- Det bliver et lækkert rum med mulighed for at ordne alt det praktiske. For eksempel vasketøj. Med tre døtre har jeg brugt uendelig lang tid på at ordne tøj, og det har aldrig været en særlig praktisk arbejdsgang, men det bliver det nu, fordi jeg kan tage tøjet direkte fra multirummet og ind i walk-in-skabet, fortæller Anja Sohne.

Den anden halvdel af stueplanen bliver et stort køkken-alrum med loft til kip og store vinduespartier med udsigt over Storebælt. Vinduerne er sprossevinduer håndlavet på Fanø efter gamle mål, og der er nøje tænkt over, hvordan lyset falder ind ad vinduerne, når solen skinner.

I midten af rummet går en åben trappe op til første sal. Trappen er muret op i sten fra Rønninge Søgård - et gammelt gods i Kerteminde. Den har brede trin, der bliver smallere efterhånden, som den snor sig op. Under trappen er pladsen udnyttet til opbevaring, og i forlængelse af den har Anja Sohne tegnet en masseovn med inspiration fra de bornholmske rygeovne.

I forlængelse af hinanden fungerer det som en skulpturel rumopdeler samtidig med, at masseovnen kan varme huset op i de kolde måneder. På første sal bliver stuen indrettet sammen med et lille kontor. Også her har parret været konsekvent i deres materialevalg.

- Vi har brugt lerpuds på væggene, og det kommer til at fremstå råt uden tapet, fortæller Matin Sohne.

Om familien

Familien består af:

Ann-Katrine Prang Christensen, 30 år og frisør.

Jacob Ingeman Christensen, 37 år og pædagogstuderende. Arbejder ved siden af på en specialskole.

Sebastian Prang Christensen, 7 år, og Alexander Prang Christensen, 5 år.

Parret har tidligere renoveret et hus i centrum af Langeskov, men solgte det for at bygge nyt og mindre renoveringskrævende.

De har bygget et Eurodan-hus på 171 kvadratmeter plus dobbelt carport. Grunden er 770 kvadratmeter.

Med skæv sjæl

Martin og Anja Sohne er egentlig ikke fanatiske, når det kommer til bæredygtighed eller miljøvenlige valg. Men det giver bare ingen mening at bruge plastic i et 300 år gammel hus. For det, der virkelig betyder noget, er at skabe et hjem med personlighed og sjæl.

- Det er meget vigtigt for os, at huset ikke bare blev nybyg og rene linjer. Det er der intet i vejen med, men det passer bare ikke til et hus, der har ligge i udkanten af skoven i 300 år, mener Anja Sohne.

Det handler om at bevare husets historie. Men det handler i høj grad også om at bevare et stykke af Danmarkshistorie.

- Jeg synes, det er sådan en trist tendens, at man river det ene bindingsværk ned efter det andet. Det er en vigtig del af vores lands historie, men bindingsværkshuse er stemplet som dyre og besværlige at istandsætte og vedligeholde. Men tænkt på, hvilken kvalitet husene er bygget i. Der er virkelig lagt kræfter og kærlighed i husene. De er bygget til at holde, fortæller Anja Sohne.

Før vidste Martin og Anja Sohne intet om bindingsværkshuse, men i dag ved de nok til, at de kunne skrive en bog, og det overvejer Anja Sohne også, for det ligger hende meget på sinde at oplyse andre om, at det ikke behøver at være dyrt og besværligt at bo i og eje et bindingsværkshus.

Det betyder også, at der ikke er en egentlig deadline for, hvornår de skal være færdige. Det har været vigtigere at gøre det rigtigt frem for hurtigt.

- Der skulle ikke være noget stress. Stress og kvalitet passer ikke sammen, og vi skal jo ikke nå noget, fortæller Martin Sohne.

Huset ved skov og hav i Nordenhuse har en lang historie bag sig, og ridser man bare en smule i tiden, er det tydeligt at se, at det har været et elsket hjem af dem, der har boet der. Den tidligere ejer havde udsmykket huset med træudskæringer i fineste tyrolerstil.

Martin og Anja Sohne har genopført huset med fornyet vitalitet.

Og måske Lenes hus stadig ligger i skovbrynet om 300 år.

Anja og Martin Sohnes hus ligger et stenkast fra havet. Foto: Frederik Nordhagen
Anja og Martin Sohnes hus ligger et stenkast fra havet. Foto: Frederik Nordhagen
Anja og Martin Sohnes hus ligger et stenkast fra havet. Foto: Frederik Nordhagen
Anja og Martin Sohnes hus ligger et stenkast fra havet. Foto: Frederik Nordhagen
Anja Sohne har selv tegnet mange af husets detaljer. Foto: Frederik Nordhagen
Martin Sohne arbejder som VVS'er til daglig. Han har derfor kunne lave nogle af tingene i huset selv. Men parret har dog brugt håndværkere til størstedelen af arbejdet. Foto: Frederik Nordhagen
Anja og Martin Sohne skal bo i det nyistandsatte bindingsværk sammen med deres to hunde, en kat og deres datter Simone. Foto: Frederik Nordhagen
Anja og Martin Sohnes hus ligger et stenkast fra havet. Foto: Frederik Nordhagen
Det er Helle Troelsen fra Troensehaven, der har tegnet haven. Den bliver anlagt i løbet af foråret. Foto: Frederik Nordhagen
Parret havde kig på huset i Nordenhuse af flere omgange. De følte sig meget heldige over, at ingen nåede at købe det, før de selv fik besluttet sig. Foto: Frederik Nordhagen
Sprossevinduerne er håndlavet på Fanø efter gamle mål. Fra det store vinduesparti i køkken-alrummet er der udsigt over Storebælt. Foto: Frederik Nordhagen
Går alt efter planen er huset færdig til jul. Foto: Frederik Nordhagen
I masseovnen kan parret bage brød og pizza. Foto: Frederik Nordhagen
Husets øverste etage skal bruges som stue og lille kontor. Foto: Frederik Nordhagen
Gulvet i hele huset bliver belagt med ølandssten, som parret har fundet i Tyskland. Foto: Frederik Nordhagen
Det var krævende arbejde for murrerne at lægge stenene skævt, som man gjorde i gamle dage. Foto: Frederik Nordhagen
Masseovnen er skabt med inspiration fra bornholmske rygeovne. Foto: Frederik Nordhagen
En helt skæv sten i murren er bare en af de små, finurlige detaljer i huset. Foto: Frederik Nordhagen
Bindingsværket er af egetræ, det er tapsamlet og malet med trætjære. Parret har selv eksperimenteret med farven, for at få den helt rette nuance. Foto: Frederik Nordhagen
Det 300 år gamle hus, som det så ud for knap et år siden. Foto: Privatfoto
I dag har huset fået sine ydermure igen og nyt stråtag på. Foto: Frederik Nordhagen
Det 300 år gamle hus, som det så ud for knap et år siden. Foto: Privatfoto
Der er udgang til haven fra stort set alle husets rum. Foto: Frederik Nordhagen
Huset har fået helt nyt stråtag. Foto: Frederik Nordhagen
Huset har fået helt nyt stråtag. Foto: Frederik Nordhagen
Skov og hav danner rammerne om det 300 år gamle hus. Foto: Frederik Nordhagen
Fra haven har parret udsigt over storebætl. Foto: Frederik Nordhagen
Haven er et af efterårets projekter. Den er tegnet og klar til at blive anlagt. Foto: Frederik Nordhagen
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Skal vi flette vore ...

Leder For abonnenter

22-årige Kamilla fik afslag som smedelærling: Det er da for dumt

Årstallet er 2019, og ligestillingen og ligeberettigelsen har været her længe. Derfor kan sygeplejersken sagtens være en mand, ligesom smeden sagtens kan være en kvinde. Eller … nå, nej, det kan smeden så åbenbart ikke. Den 22-årige Kamilla Søndergaard berettede i hvert fald i avisen tirsdag om, hvordan hun måtte igennem en syndflod af afslag, hvoraf mange handlede om hendes køn, inden hun til sidst fandt en smedelærlingeplads på værftet i Assens. Inden da var hun blevet ramt af den ene dårlige forklaring efter den anden, herunder den dårligste af alle: Nej, du kan ikke blive smed, fordi du er pige. Alle disse rigide afslag er ikke givet i 1879 eller i 1919 eller i 1939. De er givet i 2019. Tænk sig: I 2019 siger nogle af de virksomheder, der bestandigt skriger efter arbejdskraft, stadig nej til at ansætte nye medarbejdere, blot fordi ansøgerne har et andet køn end de fleste andre ansatte på arbejdspladsen. Det er absurd. Og det er mistrøstigt. Danske virksomheder er ganske enkelt nødt til at åbne øjnene og rette interessen mod begge køn, hvis de fortsat vil have adgang til de bedste kandidater på markedet. Derfor er det glædeligt, at brancheorganisationerne Danske Maritime, Danske Havne og Danske Rederier er gået målrettet i gang med at styrke rekrutteringen af kvinder til job i typiske mandefag som maskinmester, skibsfører, smed og en række andre fagområder inden for Det Blå Danmark. For det er den eneste måde, hvorpå man kan sikre sig dygtige medarbejdere i fremtiden. Disse organisationer bør blive et forbillede for andre organisationer, brancher, virksomheder og uddannelsesinstitutioner, der stadig har bedst øje for det ene køn. For man er nødt til at henvende sig til både mænd og kvinder, hvis man vil styrke rekrutteringer. Det er nemlig ikke sikkert, at man bliver en god sygeplejerske, fordi man er kvinde. Eller at man bliver en god smed, fordi man er mand. Til gengæld er det sikkert, at man allerhøjst får fat i halvdelen af de klogeste talenter, hvis man kun henvender sig til det ene køn. Og det er da for dumt.

Annonce