Annonce
Livsstil

Hvide pletter på Decra

Det er klatterne foroven, som er interessante: Flisepest, lav eller barksvamp - kært barn har mange navne.

? Hej Kjeld Bjerre - kan du hjælpe mig?

I 2004 fik jeg nyt tag - Decra, hvor pladerne er bygget op af stål, som er galvaniseret med aluzink og belagt med et keramisk sort stengranulat. I 2012 og 2014 har jeg fået renset taget hos Jysk Tagteknik, men hver gang bliver der efterladt nogle hvide pletter på nordsiden af taget. Der er ikke hvide pletter andre steder på taget.

Jeg har spurgt Icopal, der oplyser, at det formentlig kan være lav. Og hvordan skal jeg få fjernet dette? Vil det være en god idé at få en tømrer op med en bøtte tagmaling til at dække pletterne - cirka én kvadratmeter, eller er det helt nytteløst? Jeg har selv lidt granulat, som jeg fik af tømreren, der lavede taget.

Og så vil jeg da lige sige, at det første, jeg kigger efter i avisen om søndagen, er dine vidunderlige svar til folk.

Venlig hilsen Hans Jørgen Heby-Christensen, Nørresundby

P.s. Min kloge nabo rådede mig til at tage et foto af taget, så det gjorde jeg selvfølgelig.

! Hej Hans Jørgen - det var et rigtig godt råd, din nabo gav dig. Og det var klogt, at du fulgte det - de spørgsmål, som der er fotos til, bliver altid lagt øverst i bunken!

Jeg tror også, at det er lav - i andre sammenhænge kendt som flisepest. Og det breder sig virkelig som en pest i disse år. Selv på fliser, hvor man kan komme af sted med at bruge kradse metoder, er det svært at slippe af med. Der findes sikkert andre midler, men det eneste, jeg har set virke effektivt og i praksis, er TurboRens fra Lifeguard i Skjern. Man kan ikke sige, at midlet opløser de genstrige hvide plamager af lav, men det bliver i løbet af nogle timer eller et døgn blødt op, så man kan skrubbe dem af med en stiv børste.

Alternativt til TurboRens og lidt lettere at få fat i kan du simpelthen bruge grundrens - op på taget med en pensel eller børste og en bøtte grundrens - søb de hvide pletter godt ind - og lad det hvile. Efter et døgns tid vil de hvide pletter være så bløde, at du kan skrubbe dem af - og det var så det.

Annonce

En klog mand

Jeg har snakket med en, som hedder Karsten Kristiansen fra Icopal - han er produktchef og har temmelig meget forstand på disse her sager, og han siger to ting. For det første, at granulatet på Decra er bundet i en meget solid og modstandsdygtig akryl, som uden problemer tåler det meste kemi - herunder grundrens. For det andet siger han, at den hvide lav (som i øvrigt også kan være sort) er det, som mere korrekt kaldes en barksvamp - fordi de naturligt vokser på træernes bark. Og når man har vædet dem med grundrens, så behøver man faktisk ikke at gøre mere - de dør nogenlunde hurtigt, og efter et års tid vil de smuldre og forsvinde af sig selv.

Og han er faktisk en ganske klog mand, ham Karsten - han fortæller nemlig, at barksvampen lever i en symbiose med grønalger. Det betyder, at hvis man holder algerne nede, så får man ingen barksvampe - når man har flisepest, er det altså i første omgang algerne, man skal bekæmpe, for når de "mangler", så har barksvampen ikke noget at leve af. Sådan kan man blive så klog af at snakke med en tagpap-pusher. Han ved forresten også en hel masse om, hvordan man frelser klimaet ved hjælp af "grønne tage" - så vi har aftalt, at til foråret laver vi en carport med grønt på taget - i en hjemmekonstrueret og yderst innovativ light-version!

Venlig hilsen Kjeld Bjerre

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Odense

Til trods for myndighedernes anbefalinger: Fjernvarme Fyn aflyser arrangement på grund af coronavirus

Annonce