Annonce
Livsstil

Hver femte midaldrende mand risikerer at ramle ind i en livskrise

Karaktererne i filmen "Druk" prøver at løfte den eksistentielle energi ved at have en konstant promille på 0,5, og alkohol spiller også en rolle hos mange, der forholder sig mere stille til panikalderen. PR foto
”Hvad fanden er der galt med dig? Du sejler jo rundt!” Sådan skal man ikke spørge, hvis man gerne vil hjælpe en kriseramt mand. Bliv i stedet i din egen stol, som psykolog Jan Bo Thomsen, 70 år, udtrykker det. Sig f.eks.: ”Jeg har lagt mærke til, at vi ikke ses så meget mere. Er der noget galt?” Hver femte midaldrende mand risikerer nemlig at ramle ind i sit livs krise. Han har formodentlig selv svært ved at række ud. Men andre kan hjælpe. Du kan hjælpe. Få gode råd fra en psykolog, en mandeforsker og lederen af et frivilligcenter.
Annonce

Du kan se, den er gal. Han virker måske træt og trist og opgivende. Han kan også være så kort for hovedet, at han støder andre fra sig. Han er en mand i sit livs krise, men har selv svært ved at erkende det. Derfor har han brug for din hjælp. Og du kender ham. Du er måske hans bedste ven. Måske er du endda gift med ham.

Han findes i flere udgaver, men et fællestræk kan være, at han mærker vitaliteten blive vakkelvorn. Karrieremæssigt bliver han måske overhalet af yngre kolleger, potensen begynder at svigte, og på hjemmefronten er der tomt, efter at børnene er flyttet hjemmefra. I nogle tilfælde er konen også skredet. Årsagerne kan være mange, men et sted mellem 10 og 20 procent af alle mænd mellem 40 og 60 år bliver ramt, anslår psykolog Jan Bo Thomsen, der er forfatter til ”Mænds midtlivskriser”.

Annonce

Internationalt fokus

Lige nu er ”Druk” favorit til at vinde en Oscar for bedste internationale film, og her ser vi fire danske mænd, der føler sig tættere på livets afvikling end på lykken. De prøver at løfte den eksistentielle energi ved at have en konstant promille på 0,5, og alkohol spiller også en rolle hos mange, der forholder sig mere stille til panikalderen.

- Der kan ligge noget stigmatiserende i at have en krise, og mange mænd kommer ikke frem med det, men selvmedicinerer sig f.eks. ved at drikke, siger Kenneth Reinicke, der er lektor ved Center for Køn, Magt og Mangfoldighed ved RUC.


- Der kan ligge noget stigmatiserende i at have en krise, og mange mænd kommer ikke frem med det, men selvmedicinerer sig f.eks. ved at drikke.

Kenneth Reinicke


Annonce

Lad barndommen ligge

Føler de for alvor, de er fanget i en ond spiral, kan de få brug for professionel hjælp. Mænd er f.eks. overrepræsenteret i selvmordsstatistikkerne, men inden det når dertil, kan de nærmeste forsøge at træde til. Som Kenneth Reinicke udtrykker det:

- Det er vigtigt ikke at gøre det for terapeutisk. Man kan spørge: ”Får du sovet nok?” Vær jordnær og praktisk i stedet for at signalere, at ”nu skal vi rode hele din barndom igennem.”

Den erfaring deler lederen af Frivilligcentret Lemvig, Jørgen Krogh. Her har man forskellige tilbud, der tager udgangspunkt i, at mænd ofte ikke har så mange nære relationer, men kan bryde en social deroute ved at komme ud og være sammen med ligesindede:

- Mange mænd har svært ved at sætte sig ned og snakke om følelser, men de er gode til at mødes om noget. Tage af sted på mountainbike eller ud at sparke dæk.


- Mange mænd har svært ved at sætte sig ned og snakke om følelser, men de er gode til at mødes om noget. Tage af sted på mountainbike eller ud at sparke dæk.

Jørgen Krogh


Annonce

Frirum og lidt fnis

Midtvejskrisen findes i forskellig styrke, og den grånende mand, der er ved at gå i sort, har mulighed for at søge en række frirum. Det er ofte aktiviteter i naturen, og snakken går under udstrækningsøvelserne eller omkring bålet. Der er også megen mandehørm i mad. På tv kan man se ”Nak og æd”, og oplysningsforbundet FOF i Esbjerg, Fanø og Varde tilbyder f.eks. ”herremad” med den tidligere havnearbejder Erik Trigger. Sådan noget samvær kan nuancere, hvad ”rigtige mænd” egentlig er for en størrelse.

Sådan fejres mandefællesskaber i Nees. Her fra festen kun for mænd i 2019. Bildæk, halmballer udfordringer som mændene skulle løse i fællesskab arrangeret af Lemvig Frivilligcenter. Arkivfoto: Morten Stricker

Bliv klogere

I sin bog fra 2002 ser Jan Bo Thomsen psykologisk, biologisk og medicinsk på ”Mænds midtlivskriser”. Han driver klinik på Københovedvej ved Rødding.

Kenneth Reinicke er lektor i mandeforskning ved Roskilde Universitet og bl.a. forfatter til ”Drenge og mænd i krise?”, 2012.

Frivilligcenter Lemvig har i årets løb flere tilbud til mænd, bl.a. ”Kom videre mand”, gratis og anonymt, med start 21. februar – hvis corona-restriktionerne tillader det.

Men der er håb: Det bliver lettere for næste generation af mænd at tale om følelser, er artiklens kilder enige om.

Lær af andres erfaringer

Han kan ikke sagtens

Forfatteren til ”Mænds midtlivskriser” gik for et par år siden på pension som psykolog ved Varde Kommune, men har fortsat praksis, Kongeaaklinikken, nord for Rødding. Tænker du, at han kan sagtens, for han har bare siddet med statistikker og undersøgelser, er sagen dog den, at han selv har været igennem en krise. Han var direktør for et reklamebureau, da han som 40-årig blev ramt af sklerose.

- Det var ganske forfærdeligt. Fra en ene dag til den anden sad jeg i kørestol, men mødte en socialrådgiver, der bevilgede revalidering, så jeg kunne uddanne mig til psykolog. Jeg tror, mennesket har iboende, helende kræfter, og i mit arbejde tager jeg udgangspunkt i menneskers livsfortællinger. Så går vi sammen på jagt efter værktøjer.

Omfavn følelserne

Glæden ved stegt flæsk og brede fælge.

Det hører traditionelt til et maskulint univers. Tude foran fjernsynet gør bestemt ikke. I en krise har man nemmere til gråd og vrede, og de pludselige stemningsudsving kræver en hurtig beslutning, som Jan Bo Thomsen ridser op her: Tør man vise sin sårbarhed, eller rømmer man sig og siger noget sjofelt.

- Vi har et kulturelt problem med, at nogle følelser er gode og andre ikke. Så vi har lært at undertrykke nogle ting. I min generation var det ikke tilladt at være vred, og ”mænd græder ikke”.

For ham gælder det om at mærke efter, hvad der udløser følelsen, og vide, at det er nødvendigt at være i kontakt med sine følelser. Som far til tre sørgede han for, børnene fik et sparke-træ, hvor de kunne komme af med deres aggressioner. I dag er de voksne og vidne til, at patriarken også kan være i sine følelsers vold. Tårerne triller, når han lytter til Freddie Mercury og Montserrat Caballés ”Barcelona”.

At man bliver rørt, kan man se som et sundhedstegn, mener han. Og vil man omsætte det i handling, kan man føle, man yder omsorg, hvis man f.eks. donerer til en humanitær organisation.

Kammeratlig samtale

Vi ramler ind i en krise, når vi bliver mødt af noget, vi ikke har redskaberne til at håndtere, pointerer Jan Bo Thomsen. I lande med hinduistisk og buddhistisk kultur med stor respekt om ældres visdom, er mænds midtlivskrise stort set et ukendt fænomen. Anderledes er det herhjemme:

- Vi lever i en verden, der promoverer det hurtige, det smarte og det ekstroverte. Vi mangler lysten til at lytte, og vi mangler mentorer. Gode forbilleder, der kan tydeliggøre den voksne menneskelighed.

Ellers jager vi præstationer og deponerer en stor del af vores identitet i vores arbejde og perfekte familie, men på et tidspunkt indhenter fysikken vores følelse af at være yngre, end vi er.

Enkelte kan have glæde af at få tilhørt det mandlige kønshormon, men for langt de fleste er det ikke testosteron, men en kammeratlig samtale, der er brug for:

- Noget af det mest helende er at tale med fortrolige jævnaldrende, siger Jan Bo Thomsen, hvis konsultationer mestendels er med kvinder. Mange mænd med problemer lukker nemlig af og siger typisk: ”Det handler ikke om dig” og er ikke klar over, i hvilken grad folk omkring dem også bliver påvirket.

- Tre ud af fire af mine klienter er kvinder, der ikke ved, hvad de skal stille op med deres kriseramte mænd.

I det offentlige rum er det meget synligt, at disse midaldrende med tiltagende ondt i tilværelsen er en stor gruppe. Nogle af dem har en betydelig købekraft og investerer f.eks. i fede motorcykler med plads til en yngre model bagpå. Og nogle af dem griner vi lidt af, som de bl.a. skildres i teaterkomedien ”Eks-mænd”, der i foråret – om coronaen vil – kommer landet rundt med Henrik Lykkegaard og Niels Ellegaard med en tætpakket midtvejskrise i bagagen.

Nu er det jo kvinder, der er de største kulturforbrugere, så det er måske usikkert, hvor mange mænd der får set forestillingen og kigget sig i spejlet.

Ifølge mandeforskningen skal man ikke forvente, at den kriseramte mand selv rækker ud. Derfor er det vigtigt, at familie, venner, kolleger har modet til at reagere, når de kan se, den er gal.

Derfor er det vigtigt, at du tør komme ham i møde og spørge, hvordan det går.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Odense

Her er argumenterne for, hvorfor salget af Odense Havn til én entreprenør er en god idé - eller en rigtig dårlig

Annonce