Annonce
Indland

Hver femte klagesag om hjemsendelse af somaliere omgøres

Flygtningenævnet har i næsten 100 tilfælde stoppet hjemsendelse af somaliske flygtninge.

Når Flygtningenævnet behandler sager om inddragelse eller afslag på forlængelse af opholdstilladelse for somaliske flygtninge, bliver omkring hver femte omgjort.

I alt er det mere end halvdelen, der enten bliver omgjort eller sendt tilbage til Udlændingestyrelsen for en ny vurdering.

Det viser en ny opgørelse fra nævnet ifølge Berlingske.

Hjemsendelse af flygtninge, der ikke vurderes at have brug for beskyttelse, har været et vigtigt punkt for både den nuværende og tidligere regering.

Men i flere tilfælde ser de politiske tanker ud til at være svære at føre ud i livet, skriver Berlingske.

Udlændingestyrelsens afgørelser i den type sager kan ankes til Flygtningenævnet.

Udlændingestyrelsen har siden 2017 behandlet cirka 1100 sager om inddragelse eller forlængelse af opholdstilladelser til somaliere.

Flygtningenævnet har modtaget 550 klager, og heraf er 458 blevet vurderet ifølge Berlingske.

91 af sagerne er blevet omgjort, så den somaliske klager kan blive i landet.

155 af sagerne er blevet sendt tilbage til Udlændingestyrelsen til en ny vurdering, og 212 af sagerne - svarende til under halvdelen - er blevet stadfæstet ved nævnet.

Flygtningenævnets sekretariatschef, Stig Torp Henriksen, siger til Berlingske, at nævnet ikke med sikkerhed kan fastslå, hvad årsagen til hjemvisningerne og de omgjorte sager er.

Han vurderer dog, at der i flere tilfælde kommer nye begrundelser for at søge asyl frem.

- Det vil typisk være en henvisning til, at medfølgende børn som piger risikerer tvungen omskæring eller for drengens vedkommende tvangsrekruttering til for eksempel al-Shabaab, siger Stig Torp Henriksen til Berlingske.

Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Pia Kjærsgaard, er over for Berlingske stærkt kritisk og mener, at der er behov for en snak med Flygtningenævnet og Udlændingestyrelsen.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye har over for Berlingske afvist at kommentere historien.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Storspillende Otterup tilbage på sporet

Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Annonce