Annonce
Indland

Hver anden efterkommer vil have religionskritik forbudt

Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Efterkommere af ikkevestlige indvandrere ønsker i langt højere grad at beskytte religion mod kritik.

Det skal være slut med oplysningstidens ideal om religionskritik, mener knap halvdelen af efterkommere af ikkevestlige indvandrere bosat i Danmark.

Tallet stammer fra et notat, der er en del af Udlændinge- og Integrationsministeriets samlede årlige undersøgelse af ikkevestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab, som offentliggøres i denne uge.

Det skriver Kristeligt Dagblad.

På spørgsmålet, hvor enig eller uenig er du i, at det bør være forbudt at kritisere religion, erklærer 48 procent af efterkommerne sig således ”helt enig”.

For indvandrere, der har opholdt sig mindst tre år i Danmark, er 42 procent enige, mens det gælder for 20 procent etniske danskere.

Forkvinden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, er ikke overrasket over, at der er flere efterkommere end indvandrere, der mener, at kritik af religion bør forbydes.

Hun mener, at tallet hænger sammen med, at efterkommere bliver mere religiøse end deres forældre.

En udvikling, der efter hendes opfattelse skyldes, at efterkommere ikke føler sig som en del af det danske samfund.

- Når man står uden for samfundet, kan religion blive et trækplaster for at få identitet og føle sig som en del af et fællesskab. Det er i sig selv ikke et problem – problemet opstår, hvis det er ens eneste tilhørsforhold, siger Halima El Abassi til Kristeligt Dagblad.

Ud over spørgsmål om religion indeholder medborgerskabsundersøgelsen en lang række emner, der tager udgangspunkt i nydanskeres værdier og holdninger til blandt andet ligestilling, homoseksualitet og det at føle sig dansk.

Resultaterne er langtfra entydige: På den ene side identificerer flere nydanskere sig for eksempel i dag som danske end for ti år siden, og tolerancen over for homoseksualitet er ligeledes steget.

På den anden side er der sket en stigning i antallet af nydanskere, der mener, at piger kun bør gifte sig med en mand, som familien accepterer.

Karen Nielsen Breidahl, lektor ved institut for politik og samfund på Aalborg Universitet, har blandt andet forsket i værdiforståelser mellem etniske danskere, indvandrere og efterkommere.

Hun siger til Kristeligt Dagblad, at man skal passe på med at se undersøgelsen og i særdeleshed spørgsmålet om religionskritik som et udtryk for, hvordan det står til med integrationen generelt.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Byfester og markeder slipper for dyrt papirnusseri: En prisværdig skrotning

Man kan undre sig over, at et ministerium udsteder nye regler, hvor de negative virkninger er langt større end den mulige gevinst. Og at man fra politisk hold ikke kvæler den slags administrativt makværk, inden det forlader ministerkontoret. Men ud fra mottoet "bedre sent end aldrig" kan man også rose en minister, der ikke er bange for at smide en forfejlet regel i papirkurven. Ekstra prisværdigt er det, hvis skrotningen bremser overflødigt bureaukrati, som samfundet har rigeligt af. Lad os vælge den positive tilgang: Skulderklap til boligminister Kaare Dybvad Bek, som dropper en tåbelig ændring i et bygningsreglement. Ændringen ville gøre arbejdet surt for masser af frivillige, som bruger deres fritid på at gøre livet sjovere for tusinder af danskere. Hvis en række fynske folketingsmedlemmer nåede at presse ministeren, sådan som de ifølge Kertemindes borgmester Kasper Olesen lovede at gøre, må de gerne tage en del af æren. Den nu droppede ændring drejer sig om de byfester og markeder, som holdes overalt i landet. Nogle er velkendte og traditionsrige, andre dukker op og lukker igen. Fælles for dem alle er, at de er populære og at de primært arrangeres og drives af frivillig arbejdskraft. Ofte får arrangørerne hjælp af lokale idrætsforeninger, som honoreres med et beløb til den altid trængende klubkasse. Bortset fra fuldemandstvister og lidt trafikkaos har der aldrig været problemer med disse folkelige arrangementer. Så hvad der fik Transport- og Boligministeriet til at lancere stramninger, der skulle træde i kraft 1. januar, er svært at fatte. Men i hvert fald: Det var nu ikke længere nok, at kommunen enten gratis eller mod et beskedent gebyr lavede en pladsfordelingsplan. Nu skulle en plantegning laves af en ekstern certificeret brandrådgiver til mellem 1200 og 1500 kroner i timen. For et lille marked ville den samlede pris blive over 10.000 kroner. Dertil kom mere papirbøvl. Ifølge formand for Sammenslutningen By- og Markedsfester, Otto Skak, ville denne ekstraudgift og dette ekstraarbejde få mange foreninger til at lukke ned - til ærgrelse for mange og til gavn for ingen. Nu kan - med Dybvad Beks ord - frivillige bruge kræfterne på at være frivillige. En selvfølge, kan man tilføje.

Annonce