Annonce
Fyn

Du bestemmer: Hvem skal være Årets Fynbo 2019?

Den tidligere direktør for FilmFyn, Bo Damgaard, blev i januar i år kåret som Årets Fynbo 2018. Foto: Michael Bager
Årets Fynbo 2019 er nummer 44 i rækken af kvinder og mænd, der har gjort sig fortjent til den fynske hæderspris. Som læser kan du indstille kandidater, der gør en forskel i hverdagen.

Tiden er inde til, at du og alle andre læsere kan indstille kandidater til Fyens Stiftstidendes hæderspris Årets Fynbo 2019.

Prisen skal gå til et menneske, der ”på positiv vis har gjort sig bemærket ved at yde en indsats til gavn for Fyn eller for den omgivende verden”, som der står i fundatsen.

Årets Fynbo 2019 skal derfor have udvist et helt særligt initiativ eller et helt særligt engagement ud over det, man med rette kan forvente. Desuden skal Årets Fynbo være en fremragende repræsentant for vores ø, og det kræver, at man enten er født på Fyn eller er bosiddende på Fyn.

Som de eneste er udøvende sportsfolk ikke repræsenteret på listen, og det skyldes, at avisen i mere end 50 år har kåret Årets Sportsnavn.

Årets Fynbo har været uddelt siden 1976 og er, som du kan se her ved siden af, i årenes løb gået til en bred kreds af personer, højskolefolk, professorer og operaentusiaster, direktører, præster og skuespillere og mange, mange andre.

Fyens Stiftstidende har ingen indflydelse på, hvem der får hædersprisen, for den afgørelse træffes suverænt af de tre medlemmer af dommerkomitéen. Den består af dekan ved SDU, Simon Møberg Torp, lederen af Odense Internationale Filmfestival, Birgitte Weinberger og tidligere direktør for Rynkeby, Jørgen Dirksen.

Dommerkomitéen har brug for, at der foreligger en kort, men god begrundelse for hver kandidat, der indstilles. Til gengæld har antallet af indstillinger på en enkelt kandidat ingen indflydelse på, hvem der vælges til Årets Fynbo. Og under alle omstændigheder er det i sig selv en ære at blive indstillet som kandidat.

Vi håber at modtage mange gode forslag, så dommerkomitéen kommer på en vanskelig opgave med at finde den rigtige modtager af Årets Fynbo 2019.

Annonce
Årets Fynbo kåres lørdag 25. januar 2020 i mediehuset på Banegårdspladsen i Odense. Et medlem af dommerkomitéen motiverer valget, og chefredaktør Poul Kjærgaard overrækker prisen.

Indstilling af kandidater fra læserne modtages til og med torsdag 12. december.

Dommerkomitéen

Dommerkomitéen bag Årets Fynbo består af dekan ved SDU, Simon Møberg Torp, lederen af Odense Internationale Filmfestival, Birgitte Weinberger og tidligere direktør for Rynkeby, Jørgen Dirksen.

Sådan indstiller du en kandidat

Årets Fynbo kåres lørdag 25. januar 2020 i mediehuset på Banegårdspladsen i Odense. Et medlem af dommerkomitéen motiverer valget, og chefredaktør Poul Kjærgaard overrækker prisen.

Indstilling af kandidater fra læserne modtages til og med torsdag 12. december.

De første kandidater præsenteres i avisen søndag 1. december, og en oversigt over samtlige kandidater bringes søndag den 15. december. I de følgende uger frem mod kåringen kan du læse interviews med en række af de indstillede kandidater i avisen.

Indstil din egen kandidat ved at maile til aaretsfynbo@fyens.dk - husk en begrundelse for dit valg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Børnevelfærd. 365 dages øjenåbner

Synspunkt: Jeg har set et andet Odense de sidste 365 dage. Var jeg blevet spurgt i januar sidste år, om jeg kendte Odense, så havde jeg nok svaret: Ja. Jeg havde nok ikke svaret, at jeg vidste alt om den, men jeg havde sagt, at jeg havde et ret godt indblik i vores kommune. Efter at have boet og arbejdet i byen i mange år, følte jeg, at jeg kendte min by – i hvert fald nogenlunde godt. At jeg så alligevel kan starte første sætning med, at jeg har lært et nyt Odense at kende, så er det fordi, at jeg i disse dage har været formand i Red Barnet Odense i netop 365 dage. Jeg vidste godt, at der var børn, som ikke havde så meget som andre. Jeg vidste godt, at alle børn ikke er så privilegerede, som f.eks. de børn, som jeg er i familie med. Jeg havde set børnehjemmene her i byen, og mødt nogle af deres børn. Jeg må alligevel sige, at jeg vidste ingenting om den del af virkeligheden – den virkelig, som også er en stor del af vores by. Og af din og min hverdag. Var du klar over – og her er det ingen skam at sige nej, da jeg heller ikke vidste det før, at der er børn i f.eks. Bolbro, som i en evaluering efter at have været på sommerlejr med Red Barnet skriver, at de er glade for, at de have fået mad i fem dage – og smagt mad, som også smagte af noget? Eller at de skriver, at de er så glade for, at der faktisk er voksne, som har tid til dem? En anden oplevelse, som gik i hjertet på mig, var i sommers, da jeg spiste madpakker med nogle af vores børn. Én havde fødselsdag i den kommende uge, og hun ønskede sig sådan, at hun også kunne invitere sine kammerater fra 6. klasse hjem – hun ville jo bare så gerne gøre, som de andre piger i klassen. Det kunne hun ikke. Eller da jeg hørte historien, om vi ikke laver så mange aktiviteter udenfor i vinterhalvåret, da vores børn ikke altid har vanter og huer. Det går da lige i hjertet – i hvert fald på mig. Jeg glemmer heller ikke, da jeg hørte historien fra en frivillig om, at de havde været ved Stige Ø. Her havde nogle børn set vand for første gang, og fundet muslinger. Da en frivillig så havde fortalt dem, at der havde levet et dyr i de skaller, så var børnene sikre på, at det var en joke. I efteråret mødte jeg også en kvinde, hvis barn var med i et af vores projekter. Vi faldt i snak, og det viste sig hurtigt, at vi faktisk var samme generation. Hun fik en datter, som 20-årig. Hendes udfordringer med at skrive og læse gjorde, at hun aldrig havde fået gennemført folkeskolen. Hendes mor havde den samme historie, og nu håber hun jo bare, at hendes datter ikke også gentager mønsteret. Det møde gav mig indblik i, hvor kæmpe forskelle der er for et barns opvækst, i forhold til hvor de bliver født. Forskellen mellem hende og mig blev jo allerede grundlagt i 1987, hvor mine forældre begge havde uddannelser og masser af hjælp til lektier, når jeg havde brug for det. Den mulighed havde hun ikke – hendes mor kunne heller ikke læse eller skrive. Jeg var så heldig at blive født på den side af hækken. Så tak for det. Heldigvis er der masser af mennesker, som hjælper nogle af vores bys mest udsatte børn. Næsten 200 frivillige, og masser af opbakning fra erhvervslivet og kommunen. Uden jer var det ikke muligt. Så jeg er helt sikker på, at vi får givet de her børn nogle gode timer sammen med frivillige mennesker, som bare gerne vil dem. Jeg ved i hvert fald, at jeg det sidste år har fået meget større perspektiv på mit liv og på vores by. Det er jeg så glad for.

Kerteminde

Fynsk golfklub udvider banen

Annonce