Annonce
Livsstil

Hvem arver os, hvis vores datter dør før os?

Illustration: Julie Gry Sveistrup

? Kære Monica Kromann. Min mand og jeg er gift og har sædvanligt formuefællesskab. Vi har sammen en datter, som i dag er gift og har to børn. I 1999 oprettede vi et testamente, hvor vi bestemte, at alt, hvad vores datter måtte arve efter os, skal være hendes skilsmissesæreje.

Nu er vi kommet i tvivl om, hvad der sker, hvis vores datter dør før os. Er det så vores børnebørn eller hendes mand, der arver os?

Med venlig hilsen Den bekymrede mormor ! Kære bekymrede mormor. Tak for dit spørgsmål til min juridiske brevkasse, som jeg vil besvare i det følgende:

Skilsmissesæreje betyder, at der i tilfælde af skilsmisse er fuldstændigt særeje, men formuefællesskab ved død. I forhold til jeres testamente betyder det, at hvis jeres datter overlever jer og sidenhen bliver skilt, vil hun kunne modtage arven fra jer som fuldstændigt særeje, uden at jeres svigersøn modtager en del af arven.

Hvis jeres datter overlever jer og derimod forbliver gift med sin ægtefælle, indtil en af dem afgår ved døden, vil arven fra dig og din mand indgå i deres formuefællesskab. Det betyder, at såfremt jeres svigersøn bliver længstlevende, vil han i tilfælde af jeres datters død udtage halvdelen af formuefællesskabets aktiver som boslod og herefter arve halvdelen af det resterende, hvorefter jeres børnebørn vil arve resten, medmindre andet er bestemt i et testamente oprettet af jeres datter.

I tilfælde af, at jeres datter mod forventning afgår ved døden før din mand og dig, vil hendes livsarvinger træde i hendes sted, da det følger af arveloven, at såfremt et barn er død, træder dets børn i dets sted og arver indbyrdes lige. Dermed vil jeres to børnebørn træde i jeres datters sted og arve jer.

Jeres svigersøn er altså ikke arveberettiget, såfremt jeres datter afgår ved døden før jer.

Jeg håber, ovenstående besvarede dit spørgsmål. Det er muligt at læse flere af mine brevkasseindlæg omkring arveretlige problemstillinger på min hjemmeside: www.advokatkromann.dk/brevkasse. Med venlig hilsen Monica Kromann

Advokat (H) mk@advokatkromann.dk

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dødsfald i Odense Arrest: Meget beklagelig mørkelægning fra myndighedernes side

Det er beklageligt, at Fyns Politi og Kriminalforsorgen har mørkelagt den tragiske sag om den 27-årige danske mand, der lørdag morgen blev fundet død i Odense Arrest. Beklageligt fordi offentligheden har en legitim interesse i at få årsag og omstændigheder at vide, når en ung mand dør i politiets varetægt. Og beklageligt fordi mørklægningen baner vej for allehånde gætterier, der næppe er politi og myndigheder venligt stemt. Politiet begrunder mørklægningen med at sagen efterforskes, og det er sædvanligvis en begrundelse, som pressen respekterer. Der kan være gode grunde til, at politiet i faser af en efterforskning holder kortene tæt til kroppen. I dette tilfælde forekommer “hensynet til efterforskningen” dog at være en standardafvisning, der er hentet til lejligheden. For det første er det svært at se, at et dødsfald, som tilsyneladende ingen andre mennesker er impliceret i, kan kræve en mørkelagt efterforskning over flere dage. Men selv med accept af mulige faktorer, som lægfolk ikke kender til, er der - for det andet - spørgsmål, som politiet må kunne svare på, efterforskning eller ej. For eksempel spørgsmålet, om den afdøde mand skal obduceres - en oplysning, som politiet i mange andre sager går ud med af egen drift. Senest da en ung mand blev fundet druknet i Munke Mose. Den afdøde 27-årige mand var dansker og mistænkt for at have begået et mord i Sverige. Han blev anholdt af dansk politi fredag aften på den fynske motorvej ved Ejby. Det rejser en række spørgsmål, bl.a. om han fik skader i forbindelse med biljagten, om han var psykisk uligevægtig ved anholdelsen, og om han i løbet af fredag aften eller nat blev tilset af en læge. Relevante spørgsmål, idet man skal huske, at med anholdelse af en person følger også en forpligtelse til at passe på den anholdte. Indtil videre vil politiet end ikke oplyse dødsårsagen, og pressen må derfor nøjes med at give den generelle information, at det ind imellem sker, at indsatte i arresthuse begår selvmord. Disse hændelser forsøger medarbejderne i Kriminalforsorgen at komme i forkøbet, men det lykkes ikke altid, og det har omverdenen forståelse for. Af flere grunde vil det være i Fyns Politis interesse at trække mørklægningsgardinet helt eller delvist fra.

Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Annonce