Annonce
Livsstil

Hvem arver os, hvis vores datter dør før os?

Illustration: Julie Gry Sveistrup

? Kære Monica Kromann. Min mand og jeg er gift og har sædvanligt formuefællesskab. Vi har sammen en datter, som i dag er gift og har to børn. I 1999 oprettede vi et testamente, hvor vi bestemte, at alt, hvad vores datter måtte arve efter os, skal være hendes skilsmissesæreje.

Nu er vi kommet i tvivl om, hvad der sker, hvis vores datter dør før os. Er det så vores børnebørn eller hendes mand, der arver os?

Med venlig hilsen Den bekymrede mormor ! Kære bekymrede mormor. Tak for dit spørgsmål til min juridiske brevkasse, som jeg vil besvare i det følgende:

Skilsmissesæreje betyder, at der i tilfælde af skilsmisse er fuldstændigt særeje, men formuefællesskab ved død. I forhold til jeres testamente betyder det, at hvis jeres datter overlever jer og sidenhen bliver skilt, vil hun kunne modtage arven fra jer som fuldstændigt særeje, uden at jeres svigersøn modtager en del af arven.

Hvis jeres datter overlever jer og derimod forbliver gift med sin ægtefælle, indtil en af dem afgår ved døden, vil arven fra dig og din mand indgå i deres formuefællesskab. Det betyder, at såfremt jeres svigersøn bliver længstlevende, vil han i tilfælde af jeres datters død udtage halvdelen af formuefællesskabets aktiver som boslod og herefter arve halvdelen af det resterende, hvorefter jeres børnebørn vil arve resten, medmindre andet er bestemt i et testamente oprettet af jeres datter.

I tilfælde af, at jeres datter mod forventning afgår ved døden før din mand og dig, vil hendes livsarvinger træde i hendes sted, da det følger af arveloven, at såfremt et barn er død, træder dets børn i dets sted og arver indbyrdes lige. Dermed vil jeres to børnebørn træde i jeres datters sted og arve jer.

Jeres svigersøn er altså ikke arveberettiget, såfremt jeres datter afgår ved døden før jer.

Jeg håber, ovenstående besvarede dit spørgsmål. Det er muligt at læse flere af mine brevkasseindlæg omkring arveretlige problemstillinger på min hjemmeside: www.advokatkromann.dk/brevkasse. Med venlig hilsen Monica Kromann

Advokat (H) mk@advokatkromann.dk

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Annonce