Annonce
Middelfart

Hvad synes I: Læsere klædt på til budgetsnak med båthorn og basisviden

Middelfart Kommunes økonomichef Eva Iversen havde et båthorn med ind i byrådssalen. Det gav hun til læserne med opfordring om et bruge det, når hun sagde noget, der var for indforstået. Foto: Jan Bonde
Hvad er forskellen på anlæg og drift? Hvad koster et skolebarn? Og hvor mange procent af Middelfart Kommunes budget har politikerne egentlig at forhandle om, når der skal laves aftale for næste år? Avisen inviterede sig selv og læserne til åbent redaktionsmøde på rådhuset og fik et detaljeret kig ind i maskinrummet hos økonomichef Eva Iversen, der havde taget et båthorn med i byrådssalen.

Middelfart: Hvad koster et skolebarn i Middelfart Kommune og hvor mange procent af det 2,2 mia. kroner store budget, som kommunen råder over, har politikerne egentlig at forhandle om, når de i de kommende uger skal have økonomien på plads til næste års budget?

For anden gang på blot to uger indtog avisen tirsdag eftermiddag byrådssalen på Middelfart Rådhus. Men hvor det for en uge siden handlede om et kursus til alle, der har lyst til at skrive en god pressemeddelelse eller en klumme, så gjaldt det tirsdag eftermiddag for såvel journalister som læsere om at slå ørerne ud og lytte nøje efter.

Fyens Stiftstidende havde nemlig inviteret sig selv til åbent redaktionsmøde forud for budgetforhandlingerne om årets budget, og til at slå tonen an, stillede kommunens økonomichef Eva Iversen sig beredvilligt til rådighed for at gennemgå elementerne i en kommunes budget.

Og det var en flok spørgelystne og videbegærlige læsere, der havde fundet vej til byrådssalen. Det kunne høres helt ud på rådhusets hovedtrappe, for det første, Eva Iversen gjorde, var at uddele et båthorn til sit publikum.

- Når jeg siger noget, som lyder for indforstået, eller som I bare ikke forstår, så brug hornet, sagde hun.

Annonce

Bliv klogere med avisen

Forud for budgetfasen i Middelfart Kommune inviterede Fyens Stiftstidende tirsdag til åbent redaktionsmøde i byrådssalen i Middelfart Kommune.

Her forklarede kommunens økonomichef Eva Iversen, hvordan et kommunalt budget er sat sammen.

Herefter kom de 26 fremmødte læsere med input til redaktionen, som de gerne vil have avisen til at arbejde med forud for næste års budget.

Mødet var det tredje læsermøde på kort tid.

Har du et godt emne til et møde eller input til den kommende budgetfase, så giv os et praj på nordvest@fyens.dk.

budgettets byggeklodser

Og det skulle snart vise sig, at der blev brug for både båthorn og tekniske udredninger.

Eva Iversen redegjorde for, hvordan forvaltningen, når den netop indgåede aftale mellem Kommunernes Landsforening og Regeringen ligger fast i forhold til Middelfart-kroner, udarbejder et såkaldt teknisk budget. Det indeholder alle de udgifter og indtægter, som kommunen har - inklusive udsigterne til de kommende år. Og det er som oftest med flere udgifter, end der er indtægter til.

- Når det er på plads, laver Direktionen sit forslag til, hvordan et endeligt budget kan hænge sammen. Forslaget går så i høring, og med høringsforslagene i hus, tager politikerne stilling til, hvad de vil ændre. Men de kan selvfølgelig beslutte noget helt andet end det, Direktionen har foreslået, sagde Eva Iversen.

- Men I ved jo godt nogenlunde, hvad politikerne vil være med til, er det ikke rigtigt, ville Flemming Enevoldsen fra Gelsted vide. Han er formand for Ældrerådet i Middelfart Kommune.

- Det vi foreslår, er ikke helt taget ned fra himlen, for dels er der et budgetseminar i marts, hvor politikerne kigger på, hvilke emner, der er vigtige for dem. Dels har vi et godt kendskab til politikerne generelt, sagde Eva Iversen.

Fra skolebørn til ældrepleje

Da det blev læsernes tur til for alvor at få ordet, væltede idéerne op på lærredet.

For uanset om det gælder skolebørn eller ældrepleje, så er der masser af tal, fakta og undren, som læserne gerne vil have avisen til at finde svar på - ud fra deres nye viden om, hvordan sådan et budget egentlig er sat sammen. Tak for det. Vi skal gøre vores bedste.

Tilbage står så svarene på de indledende spørgsmål.

Forskellen på drift og anlæg er, at driftsudgifter, når de er bevilget, fortsætter år efter år, mens anlægsudgifterne bruges én gang. Altså bruger man anlægsmidler til at bygge en børnehave for, mens det er driftsmidler, der sørger for løn, mad, rengøring og administration.

Prisen på et skolebarn varierer fra skole til skole, så det er ikke er så ligetil. Men det er én af de opgaver, avisen har fået med sig hjem, så det vender vi tilbage til i løbet af de næste ugers aviser.

Og endelig: Politikerne forhandler reelt om blot to-tre procent af det 2,2 mia. kroner store budget. Resten af pengene er fordelt på forhånd i forhold til de opgaver, en kommune er sat til at løse.

Det sidste fik Christina Nørgaard Pedersen til at reagere.

- Det overrasker mig. Og når procenterne er så lave, så må politikerne i højere grad lytte til de signaler, de får fra borgerne om at ændre praksis - eksempelvis på skoleområdet. Så må de være parate til at tænke anderledes og mere drastisk, sagde Christina Nørgaard Pedersen, der tidligere har siddet som formand for bestyrelsen på Strib Skole.

Den opfordring er hermed givet videre til politikerne - helt uden brug af båthorn.

Byrådssalen var stort set fyldt til sidste plads med videbegærlige læsere. Flere af dem med tillidsposter rundt om i kommunen. Forrest er det Helle Havndrup, der er formand for bestyrelsen i Fjelsted Harndrup Børneunivers. Foto: Jan Bonde
Elin Svendsen og Lily Jørgensen var klar med masser af spørgsmål. Og Elin Svendsen fik også anledning til at benytte sig af det udleverede båthorn. Foto: Jan Bonde
Journalist Sofie Ejlskov Hugger samlede læsernes idéer ind til senere brug. Foto: Jan Bonde
Der var både store og små med til det åbne redaktionsmøde i byrådssalen. Foto: Jan Bonde
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn For abonnenter

Før konkurs i kemisagen: Købte båd, betalte private regninger og flyttede 11 biler over i nyt firma

Leder For abonnenter

Rygeforbud på boldbaner: Hvorfor er S, V og K så vattede?

Hvis man vil nå et bestemt mål, skal man nødvendigvis lægge konkrete planer for, hvordan man kommer derhen. Ellers når man ikke frem. Derfor gør Odenses radikale rådmand, Susanne Crawley Larsen, ret i at ærgre sig over, at et politisk flertal bestående af Socialdemokratiet, Venstre og Konservative i kommunens økonomiudvalg i sidste uge nedstemte et forslag om at indføre et rygeforbud på kommunens boldbaner. For det er, som Crawley Larsen påpegede, uambitiøst at stemme forslaget ned: ”Og det flugter meget dårligt med, at vi har vedtaget den mest ambitiøse rygepolitik, hvor vi i 2025 skal have den første røgfri generation. Det kan blive svært at nå, når vi er så fodslæbende”, som hun sagde til avisen. Kommunen har en politisk vision om at få en røgfri generation i 2025 og et helt røgfrit Odense i 2030. Det er meget ambitiøse mål – ja, ligefrem overambitiøse, hvis man spørger den konservative rådmand Søren Windell. Det er imidlertid et faktum, at man er nødt til at tage meget ambitiøse initiativer, hvis man vil gøre sig håb om at indfri meget ambitiøse mål. Derfor var forslaget om tobaksfri boldbaner og et røgfrit Odense Stadion på sin plads. Og derfor var det indlysende, at Susanne Crawley Larsen i sidste uge meddelte, at hun vil fortsætte kampen mod rygningen. ”Man kommer til at høre fra mig igen”, sagde hun – og det kan man så, alt efter temperament, tage som en trussel eller et løfte. Sikkert og vist er det, at også Socialdemokratiet, Venstre, Konservative og resten af byrådet er nødt til at forholde sig til den ambitiøse – eller overambitiøse – rygemålsætning. For hvis man virkelig vil gøre Odense til en røgfri by om blot 10 år, skal man stoppe med at sniksnakke og i stedet handle. For man er nødt til at tage langt mere omfattende initiativer end blot at foreslå et banalt rygeforbud på en boldbane. Og man er nødt til at opgive den vattede holdning, som de tre store partier i byrådet har lagt for dagen i denne sag. Sagen er, at Odense ikke bliver røgfri af sig selv. Og derfor må politikerne udvise mere mod, end de tre store partier i Odenses økonomiudvalg har gjort.

Fyn

'Groft uforsvarligt': Entreprenør-ægtepar fra kemisagen på vej mod konkurskarantæne

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];