Annonce
Mad og drikke

Hvad skal du købe?: Guldglimt fra de tyske vinmarker

Det ekstreme vejr sidste år gav nogle tyske vinbønder en ”drømmeårgang”. Flere af de bedste tørre rieslinger smager godt allerede nu - andre må du vente på.

Vin: I efteråret rammer de første vine fra de tyske vinbønder, der er medlem af VDP og som sådan repræsenterer en stor del af de bedste tyske vinmarker, det danske marked. Det er de hvide grosses gewächs-vine fra 2018, der bliver frigivet, og en del af dem er værd at investere i.

Det gælder for eksempel vinene fra marken Goldtröpfchen i Piesport ved Mosel. Her har både Grans-Fassian, Nik Weis - St. Urbans-Hof og Schloss Lieser fået usædvanligt drikkeklare vine ud af den voldsomt varme årgang. De sprænger ikke syreskalaen, men de gør sig til med lækker, moden abrikos- og limefrugt, en salt mineralitet og smag af knust klippe (ja, det er det altså).

I Pünderich har Clemens Busch fået overbevisende vine ud af den hede årgang - det samme gælder Dr. Loosens vine fra Erden og Ürzig. Og i Winningen, længere mod nord, er Knebel og Heymann-Löwenstein (igen) sikre kort.

Annonce

Vinene blev udfordret – høsten var smuk

2018 var et usædvanligt år - om 20-30 år vil vi måske konstatere, at det blot var et af mange varmere år - med intens og langvarig varme, mange solskinstimer og ikke så meget regn. Druerne udviklede meget sukker (og derfor høj potentiel alkoholstyrke) og mindre syre end i køligere år, og den manglende regn var sammen med varmen og den megen sol en udfordring for vinplanterne.

Opmærksomhed på løvhanget, syreindholdet og pH-værdien var ikke mindre vigtigt sidste år. Ekstreme vejrforhold er sjældent garant for gode vine, men der var alligevel optimisme at spore hos de tyske vinbønder, da druerne var kommet i hus.

- Vi havde korte bukser på under hele høsten. Det var en drømmehøst som i Sydfrankrig, sagde Daniel Wagner fra Wagner-Stempel i Rheinhessen.

I Nahe kalder Schlossgut Diel 2018 "en drømmeårgang, der ikke lader nogen ønsker tilbage”, og hos kollegaen Emrich-Schönleber nød man også høsten af riesling. Varmen toppede i slutningen af juli og begyndelsen af august med 36 grader, men tordenbyger bragte også tiltrængt vand til vinplanterne. Her begyndte høsten 20. september og varede til 15. oktober.

”En smukkere høst har vi endnu ikke oplevet”, lyder det fra vingården i Nahe.

Vine der kan nydes nu

De allerede drikkeklare vine fra Mosel er nok ikke kandidater til at toppe om 10 eller 20 år. Men det er der tidligere årgange, der vil gøre, og mens vi venter på dem, er der ikke noget galt i at nyde en ung vin, der smager godt nu.

Som omtalt i disse spalter i sidste uge forekom vinene fra Rheinhessen mere tilknappede. Der var tydeligt tale om massive vine, som har brug for tid, før de leverer samme umiddelbare drikkeglæde, som Mosel-vinene allerede har.

De bedste fra Nahe viste sig på samme niveau. Især Dönnhoff og Emrich-Schönleber har fået lækre vine ud af anstrengelserne i varmen.

Grosses gewächs-vinene må sælges fra 1. september, men det er ikke alle producenter, der mener, de er klar til salg endnu, så det eneste sikre er, at vinene vil lande hos forhandlerne i løbet af de kommende måneder (enkelte bliver formentlig først frigivet næste år). Vi har samlet en halv snes anbefalinger, og så gælder det ellers om at holde øje med, hvornår vinene kommer til salg (eller bede din vinhandler om at give dig besked).

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Tal højt om psykisk sygdom

Der bliver malet sådan et billede af os psykisk syge som nogle vildt farlige kriminelle, der går og stikker folk ned. Men langt størstedelen af os har bare nogle andre udfordringer end andre, og det går værst ud over os selv", sagde 41-årige Michael Hansen til avisen tidligere på ugen. Deri har Michael Hansen ret: Psykisk sygdom er først og fremmest en belastning for den syge, ikke for omgivelserne. Alligevel bliver mennesker med psykiske sygdomme ofte betragtet med mistænksomhed eller direkte frygt af andre mennesker. For de fleste af os har lettere ved at forholde os til et brækket ben end et brækket sind. Sådan behøver det imidlertid ikke være. Hvis vi hver især lærer mere om psykiske sygdomme, kan vi få lagt noget af den unødvendige frygt bag os. Derfor er det godt og nødvendigt, at Michael Hansen og andre som han taler højt om deres sygdom og diagnoser, så vi kan få nuanceret vores syn på psykiatriske sygdomme. Michael Hansen lider af såkaldt paranoid skizofreni, en af de sværeste psykiske lidelser, der findes; en lidelse, som kun ganske få promille af danskerne lider af, og derfor en lidelse som kun ganske få af os kommer til at stifte bekendtskab med i vores liv. Selv om sygdommen er udstyret med et mystisk, endda et nærmest ildevarslende navn, er Michael Hansen imidlertid hverken mere eller mindre farlig for sine omgivelser end dig og mig. Michael Hansen er kort sagt et menneske som os. Og han skal betragtes som sådan; han skal ikke betragtes som potentiel morder. Statistikken er smerteligt tydelig: Langt hovedparten af landets psykisk syge bliver mødt med fordomme, når de taler om deres sygdom. Derfor har fire ud af fem psykisk syge undveget kontakt med andre mennesker, og tre ud af fem har afholdt sig fra at søge uddannelser eller lignende. Det er deprimerende tal. Derfor er der brug for, at Michael Hansen og endnu flere psykisk syge med ham får modet til at tale højt om deres sygdom og til at forklare, hvad den går ud på. Samtidig er der brug for, at vi, der ikke har en psykiatrisk diagnose, har modet til at lytte og forstå. Så tal højt. Det hjælper.

Annonce