Annonce
Faaborg-Midtfyn

Hvad skal der i madpakken? Fem gode råd til børnenes frokost

Ernæringsekspert fra Fødevarestyrelsen Trine Enevold Grønlund giver dig frem gode råd til madpakken. Foto: Christian Nordholt.
I en travl hverdag kan det gå hurtigt med at få smurt madpakken, og det er ikke altid, at man lige kan huske, hvad der er godt til frokost, når man står midt i supermarkedet. Her er Fødevarestyrelsens fem gode huskeregler til madpakken.

Du kommer hjem efter en lang dag på arbejde, og som dagens sidste opgave skal du lave en madpakke, som dit barn kan mætte sig på i spisepausen på skolen dagen efter. Men hvad skal du putte i den?

Når hverdagen går hurtigt, så kan det være svært at finde frem til svaret, og så bliver nødløsningen ofte en klapsammenmad med leverpostej og et par cherrytomater.

Ernæringsekspert hos Fødevarestyrelsen Trine Enevold Grønlund giver dig her fem gode råd til, hvordan du får bikset en madpakke sammen, som er både sund og lækker.

Annonce

1) Brød

En af klassens eneste madpakker med fisk i. Foto: Christian Nordholt

- Det er godt at huske noget groft brød. Vi ser, at mange børn jo gerne vil have noget lettere brød med som en hvid bolle eller franskbrød, og det er også okay ind i mellem. Hvis man husker at kigge efter brød med fuldkornslogoet, så sikrer man sig, at man får noget fuldkorn med, siger Trine Enevold Grønlund.

2) Grønt

- Man skal gerne huske nogle grøntsager. Hvis man gerne vil udfordre sine børn lidt, så kan man jo give dem forskellige grøntsager med, så der er noget variation. Nogle dage kan man få gulerod med, andre dage kan det være agurk eller en rest fra aftensmaden, siger Trine Enevold Grønlund.

3) Pålæg

- Det er en god ide at skære ned på mængden af kødpålæg. Der er en sammenhæng mellem et stort indtag af forarbejdet kødpålæg og visse former for kræft. Det man i stedet kan gøre, er, at man kan putte nogle andre ting på brødet som æg, grøntsagspostej, mager ost, peanutbutter en fiskefrikadelle eller kød fra aftenen før, siger Trine Enevold Grønlund.

4) Fisk

- Fisk er en udfordring i madpakken, fordi den lugter. En makrelmad kan godt blive en ubehagelig sag – ikke kun for en selv, men også for ens sidemakker. Man kan i stedet spise en fiskefrikadelle eller man måske pakke fisken ind i en bøtte, så det ikke vælter rundt i madpakken. Fuldkornspandekager med laks eller tundip til grove grissini-stænger er også en god løsning, siger Trine Enevold Grønlund.

5) Frugt

- Det er typisk det søde og friske pust til en madpakke. Forældre er generelt set gode til at give børn frugt med i madpakken – også fordi, at det typisk er noget, som børnene godt kan lide, siger Trine Enevold Grønlund.

Hvad er 'Gi madpakken en hånd'

'Gi madpakken en hånd' er Fødevarestyrelsens råd til, hvordan forældre og skoler kan være med til at skabe sunde og varierende måltider i skolen.

Ideen bygger på, at der er en kategori til hver finger: brød, grønt, pålæg, fisk og frugt.

Folderen er skabt på baggrund af de officielle kostråd.

Du kan finde information om Gi madpakken en hånd på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Lynfrosten giver nye muligheder

Klumme

Hvad er målet med udligning?

Temaet i rigtig mange samtaler i denne tid er den kommunale udligning. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til et møde, uden at det har været bragt op. Sidst til et møde med plejefamilierne i Assens Kommune i mandags, hvor den manglende udligning nævnes af flere som en årsag til den besparelse, som kommunen har valgt at lægge på plejefamilierne. Til det skal jeg dog også sige som kommunalpolitiker i Assens, at det også er et spørgsmål om prioritering, og hvis viljen havde været der i byrådet, kunne der have været prioriteret anderledes. Men det er et faktum, at der er stor forskel mellem kommuner i forhold til kommunernes mulighed for at opretholde en god service. Foreningen Bedre Balance har opgjort, at kommunerne i hovedstadsområdet kan bruge 186 kroner for hver gang, kommunerne i resten af landet kan bruge 100 kr. pr. sårbart barn. Skal vi acceptere det? Sundhedsministeren har sagt: “Vi skal knække den ulighed, der betyder, at et barn, der i dag fødes i Gentofte Kommune. i gennemsnit kan regne med at blive 83,4 år, mens det barn, der fødes i Lolland, bliver 77,7 år. Alene på grund af postnummeret.” Ja selvfølgelig skal vi knække uligheden, siger alle. Men er forudsætningen så ikke, at vi må starte med at sikre alle kommuner samme mulighed for service - samme mulighed for at sikre de svage børn et godt liv. Da man oprettede regionerne, var man enige om, at der ikke måtte være forskel på kvaliteten af behandlingen på sygehusene. Derfor bliver pengene til regionerne fordelt med den målsætning, at det er muligt. Når det så handler om kommunerne, så burde vi starte med diskussionen af om vi - som på sygehusområdet - mener, at der bør være samme kvalitet i alle kommuner. Når Mette Frederiksen udråber sig som børnenes minister, så ville jeg forvente, at vi var enige om, at der ikke må være forskel på støtten til det svage barn alene på grund af hvilken kommune, barnet er født i. Derfor vil jeg foreslå, at vi tager hul på en diskussion om, hvorvidt vi vil acceptere ulighed på tværs af landets kommuner. Mit og DF's udgangspunkt er, at vi ønsker et lige Danmark. Et Danmark, hvor det, at man bor i det ene eller andet postnummer, ikke er afgørende for et barns chancer for et godt liv eller kvaliteten af ældreplejen. Jeg vil gå til forhandlingerne med troen på, at vi kan blive enige om en politisk målsætning for udligningsreformen. Og kan vi det, så tror jeg på, at der er håb for et mere lige Danmark.

Annonce