Annonce
Kerteminde

Hvad gør vi, når vandene stiger? Det ser seniorerne nærmere på

Seniorhøjskolen har i 25 år budt på spændende foredrag og udflugter, I år kan de 70 deltagere, der er plads til i højskolen, blandt andte høre om klimatruslen og hvordan vi kan gardere os imod den. Atkivfoto: Helle Nordström
Kerteminde Seniorhøjskole fejrer 25 års jubilæum med et semester om vand som ressource og udfordring. Seniorhøjskolen har i alle 25 år trukket fulde huse - og gør det stadig.

Kerteminde: Hvad gør vi, når der kommer flere og flere stormfloder? Ja, sluse blev det ikke til i Kerteminde, men hvad kan man så stille op?

Det kan man høre mere om, når Seniorhøjskolen i Kerteminde i dette efterårssemester stiller skarpt på vand. Men man skal altså være fyldt 50 og have tid til at møde op tirsdag formiddag den 1. oktober, for at høre en forsker fra Danmarks Tekniske Universitet fortælle om emnet.

Seniorhøjskolens efterårssemester har overskriften "Vand: Ressource og udfordring", og det er højskolens semester nummer 50. Jubilæet fejres af deltagerne blandt andet med en bustur rundt langs Kertemindes kyster.

Annonce

Ventelister de første 23 år

Seniorhøjskolen blev "opfundet" af Svend Feldberg for 25 år siden, Han sad i Aktivhusets brugerråd, og foreslog en ugentlig højskoledag som alternativ til de rigtige højskolers kurser.

Ideen blev grebet, og man lagde ud med at anskaffe 30 sangbøger og 30 stole. Det blev dog hurtigt nødvendigt at udvide til 45 pladser - til sidst 48, men flere var der heller ikke plads til. Derfor var der hvert eneste år en lang venteliste. Der blev indført lodtrækninger blandt de tilmeldte til hvert enkelt semester - ikke blot om at få en plads eller ej, men også om rækkefølgen på ventelisten.

Først i 2017 blev problemet med evige ventelister afskaffet. Da flyttede seniorhøjskolen ind i Kulturhus Fjorden, hvor der kan klemmes 70 deltagere ind.

Formand for Seniorhøjskolen er Helen Lund, der glæder sig over Seniorhøjskolens store popularitet.

- Godt nok er vi i en alder, hvor vi er stoppet på arbejdsmarkedet, men vi er ikke færdige med at have lyst til at blive opdateret og få ny viden, understreger hun.

- Vi har fortsat lyst til at udvide vores horisont og lære nye ting, og så er det jo så dejligt uforpligtende, at vi ikke skal yde, men bare nyde.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Leder: Har vi et ansvar overfor den dræbte kvindes døtre?

Der er nogle ting, der er så barske, at du ikke kan læse om dem i avisen. Billederne af en ung syrisk kvinde fra Langeskov og hendes ni-årige søn, der blev dræbt og efterladt i en skov i Syrien. Dem kan du ikke se i Fyens Stiftstidende. Vi fortæller heller ikke, hvordan det præcist foregik, da deres liv endte i et middelalderligt ritual angiveligt udført af deres egen mand og far. Det er så forsimplet, uhyggeligt og afstumpet, at det ikke er til at forstå. Hvis du har lyst til at læse og se, hvad der skete natten til en søndag i februar i det nordlige Syrien tæt på grænsen til Tyrkiet, så kan du finde det i andre danske medier. Men vi bliver nødt til at tage en snak om, hvorfor en flygtningefamilie fra Langeskov vælger at rejse tilbage til det land, der er flygtet fra. Hvorefter familiens overhoved efter beskrivelser fra lokale medier og bekendte vælger at begå et sharia-inspireret mord på sin kone og søn. Den unge kvinde, der kom til Danmark for fire år siden, var efter alle beskrivelser særdeles velintegreret. Hun har taget kørekort og var netop ved at afslutte en uddannelse som frisør. Hendes ældste barn gik i 1. kasse i en dansk skole og havde danske venner. Paradoksalt nok var det netop derfor, kvinden endte med at dø, ifølge hendes venner i Danmark. Hun var blevet for dansk til sin ægtemand, der er gammel nok til at være hendes far. Rejsen til Syrien er efter alt at dømme sket i hemmelighed. Blev kvinden presset til at tage af sted? Har hun vidst, der var fare på færde? Det er ikke sikkert, vi nogen sinde får svar på de spørgsmål. Hendes mand meldte sig efter drabene til de lokale myndigheder, og lad os da håbe, de beholder ham et godt stykke tid, så han ikke kommer til Danmark igen. Lige nu og her er det mest presserende spørgsmål, hvad der skal ske med kvindens to yngste børn. To piger, der begge er født i Danmark, og som nu opholder sig hos familie i Syrien. Har vi i Danmark et ansvar over for dem? Eller skal vi lade dem sejle deres egen sø, og så må de klare sig, som de kan hos familien i Syrien?

Odense

Til trods for myndighedernes anbefalinger: Fjernvarme Fyn aflyser arrangement på grund af coronavirus

Annonce