Annonce
Danmark

Hvad er nu det for en lyd?

Peter Rasmussen, chefredaktør på avisen Danmark

Så er vi i gang. Avisen Danmark har fået sin egen podcastredaktion, der hver dag sætter lyd til en af de historier, som har været under behandling i avisen.

Og ja, det er helt i orden at spørge: ”Hvad er det nu lige en podcast er?” 71 procent af den danske befolkning stiller samme spørgsmål, viser en rundspørge, som analyseinstituttet Nochmal lavede i 2018.

Helt kort, så er en podcast et stykke lyd – et radioprogram, en fortælling eller en reportage – som du kan høre på din telefon eller din computer, når du har lyst til det. Podcasten Danmark får du gratis med oven i handlen, når du køber et abonnement på en af de aviser, som Danmark udkommer sammen med.

Annonce

I en uge har vi nu kunnet tilbyde en daglig podcast. Statsminister Mette Frederiksen har for eksempel været på programmet. Det samme har romkuglemesteren fra Nr. Aaby på Fyn og den skandaleramte omskæringslæge Said El-Batran fra Vollsmose med klinik i Aarhus.

Så vi spænder vidt, og modtagelsen har været overvældende. Tæt på 20.000 lyttere har allerede nu været inde på podcasten Danmark. Flere af vores udsendelser har oven i købet placeret sig på det eftertragtede Dansk Podcast Index over de 100 mest lyttede danske podcasts. En mildt sagt flyvende start.

Men vi har også vinden i ryggen. For eksempel er antallet af danskere, der lytter til podcast fordoblet siden 2015, og 37 procent af danskerne forventer, at deres forbrug af podcast vil stige markant, viser en undersøgelse fra anlyseinstituttet Radius. Oven i det angiver lytterne, at de synes, at det er en god måde at blive klogere på – oven i købet samtidig med, at man får ordnet opvasken eller køre bil eller får slået græsset.

Men undersøgelsen fra Radius viser også, hvorfor der ikke er endnu flere, der lytter til podcast. 40 procent af danskerne siger, at de ikke ved, hvordan man finder podcast eller hvordan man lytter til den.

Og det skal vi selvfølgelig have gjort noget ved.

Som abonnent på den her avis, er det nu ikke så svært. Du skal bare gå ind på din lokalavis' hjemmeside og trykke på Danmark-ikonet, så er du i gang. Du kan også hente app'en Nyhedskiosken på din telefon og få overblikket de podcasts, der ligger der. I dag får du for eksempel historien om Morten Underbjerg, der har levet et hæsblæsende liv som international tøjdesigner, men som efter et møde med Meryl Streep har valgt at leve et bæredygtigt liv med strik i centrum.

God fornøjelse.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Børnevelfærd. 365 dages øjenåbner

Synspunkt: Jeg har set et andet Odense de sidste 365 dage. Var jeg blevet spurgt i januar sidste år, om jeg kendte Odense, så havde jeg nok svaret: Ja. Jeg havde nok ikke svaret, at jeg vidste alt om den, men jeg havde sagt, at jeg havde et ret godt indblik i vores kommune. Efter at have boet og arbejdet i byen i mange år, følte jeg, at jeg kendte min by – i hvert fald nogenlunde godt. At jeg så alligevel kan starte første sætning med, at jeg har lært et nyt Odense at kende, så er det fordi, at jeg i disse dage har været formand i Red Barnet Odense i netop 365 dage. Jeg vidste godt, at der var børn, som ikke havde så meget som andre. Jeg vidste godt, at alle børn ikke er så privilegerede, som f.eks. de børn, som jeg er i familie med. Jeg havde set børnehjemmene her i byen, og mødt nogle af deres børn. Jeg må alligevel sige, at jeg vidste ingenting om den del af virkeligheden – den virkelig, som også er en stor del af vores by. Og af din og min hverdag. Var du klar over – og her er det ingen skam at sige nej, da jeg heller ikke vidste det før, at der er børn i f.eks. Bolbro, som i en evaluering efter at have været på sommerlejr med Red Barnet skriver, at de er glade for, at de have fået mad i fem dage – og smagt mad, som også smagte af noget? Eller at de skriver, at de er så glade for, at der faktisk er voksne, som har tid til dem? En anden oplevelse, som gik i hjertet på mig, var i sommers, da jeg spiste madpakker med nogle af vores børn. Én havde fødselsdag i den kommende uge, og hun ønskede sig sådan, at hun også kunne invitere sine kammerater fra 6. klasse hjem – hun ville jo bare så gerne gøre, som de andre piger i klassen. Det kunne hun ikke. Eller da jeg hørte historien, om vi ikke laver så mange aktiviteter udenfor i vinterhalvåret, da vores børn ikke altid har vanter og huer. Det går da lige i hjertet – i hvert fald på mig. Jeg glemmer heller ikke, da jeg hørte historien fra en frivillig om, at de havde været ved Stige Ø. Her havde nogle børn set vand for første gang, og fundet muslinger. Da en frivillig så havde fortalt dem, at der havde levet et dyr i de skaller, så var børnene sikre på, at det var en joke. I efteråret mødte jeg også en kvinde, hvis barn var med i et af vores projekter. Vi faldt i snak, og det viste sig hurtigt, at vi faktisk var samme generation. Hun fik en datter, som 20-årig. Hendes udfordringer med at skrive og læse gjorde, at hun aldrig havde fået gennemført folkeskolen. Hendes mor havde den samme historie, og nu håber hun jo bare, at hendes datter ikke også gentager mønsteret. Det møde gav mig indblik i, hvor kæmpe forskelle der er for et barns opvækst, i forhold til hvor de bliver født. Forskellen mellem hende og mig blev jo allerede grundlagt i 1987, hvor mine forældre begge havde uddannelser og masser af hjælp til lektier, når jeg havde brug for det. Den mulighed havde hun ikke – hendes mor kunne heller ikke læse eller skrive. Jeg var så heldig at blive født på den side af hækken. Så tak for det. Heldigvis er der masser af mennesker, som hjælper nogle af vores bys mest udsatte børn. Næsten 200 frivillige, og masser af opbakning fra erhvervslivet og kommunen. Uden jer var det ikke muligt. Så jeg er helt sikker på, at vi får givet de her børn nogle gode timer sammen med frivillige mennesker, som bare gerne vil dem. Jeg ved i hvert fald, at jeg det sidste år har fået meget større perspektiv på mit liv og på vores by. Det er jeg så glad for.

Kerteminde

Fynsk golfklub udvider banen

Annonce