Annonce
Danmark

Hvad drømme er gjort af: Museum om Riis' fantastiske liv klar til åbning

Jacob A. Riis' stormende forelskelse i rigmandsdatteren Elisabeth er en central del af det nye Jacob A. Riis Museum, der i denne uge slår dørene op i Sortebrødregade i Ribe. Foto: André Thorup
Fotografen og journalisten Jacob A. Riis' liv er som taget ud af en spillefilm, og når Ribes måske mest berømte borger i denne uge får sit mindesmærke i hjembyen i form af Jacob A. Riis Museum, er det en effektfuld hyldest til en historiens største, danske personligheder.

Kunst: Sjældent har en dansk personlighed fortjent sit eget museum så meget, som tilfældet er med fotografen, journalisten, ripenseren og den sociale reformator Jacob A. Riis.

Det får manden - der kaldes Danmarks mest betydningsfulde udvandrer, og som var tætte venner med præsident Roosevelt - nu i Ribe, hvor Jacob A. Riis Museum lørdag 29. juni åbner for offentligheden i Riis' barndomshjem i Sortebrødregade.

Riis selv har kaldt huset for forgiftet, hvilket er forståeligt, når 12 af forældrenes 14 børn døde her som små. Nu er det afgiftet, og har man igennem de seneste år har fulgt processen fra slidt interiør, lave døre og forskelle i gulvhøjder på op til 30 cm i samme rum, er det imponerende at opleve, hvordan huset med stram tidsplan og 18 millioner kroner i fondsmidler er blevet omdannet til museum med trylletrapper for handicappede og ovenikøbet deler indgang, billettering og butik med et lignende, storstilet projekt, når et nyt heksemuseum åbner i samme karré i sommeren 2020.

Annonce

Om museet

Den officielle indvielse af Jacob A. Riis Museum med deltagelse af både Riis-slægtninge og prinsesse Benedikte finder sted torsdag 27. juni.

Fredag 28. juni inviteres museets samarbejdspartnere med flere til et åbningsarrangement, og museet åbner for offentligheden fra lørdag 29. juni.

Jacob A. Riis Museum

Sortebrødregade 3, 6760 Ribe.

Åbningstider

Kl. 10-16 fra 1. sept. til 31. maj.

Kl. 10-17 fra 1. juni til 31. aug. samt efterårsferien, vinterferien og i påskeugen.

Mandag er museet lukket, og det samme er det 24. dec., 25. dec. og 1. jan.

Banebrydende

Gæster bliver langsomt guidet ind i Riis' univers i museets første rum, hvor effekter med usynligt blæk, fotografier og skiftende lyssætning giver en kort introduktion til Jacob A. Riis.

Det er direktør hos Sydvestjyske Museer Flemming Just og projektleder og museumsinspektør ved Sydvestjyske Museer Mette Slyngborg, der har styringen med projektet, hvor håndværkere i disse dage stadig stopper de sidste ledninger i væggen og gemmer museets store mængde elektronik væk bag bindingsværk, skabe og døre.

Der er tænkt over indretningen. Det skulle ikke være et interiørmuseum eller en mindestue. I stedet har man taget udgangspunkt i Riis' to mest kendte bøger, hvoraf den ene - "How The Other Half Lives" - var banebrydende i USA og stadig i dag ligger i topfem over de mest samfundsforandrende bøger i USA gennem tiden.

Igennem et verdensomspændende detektivarbejde er det lykkedes af skaffe denne samt andre titler til museet i originaludgaver, og museets stueetage er dedikeret til Jacob A. Riis' virke som journalist og fotograf, hvor man også kan dykke ned i de 105 fotografier, som Sydvestjyske Museer har købt rettighederne til, og som ved hjælp af digitale effekter giver besøgende mulighed for at zoome helt ind i de detaljerige billeder.

Et stort vægfotografi viser den indvirkning, Jacob A. Riis' fotografier fra New Yorks slum havde på amerikanerne, idet man ser Riis tryllebinde en forsamling på 2000 gæster med sine talegaver under et af de foredrag, der ramte store dele af USA med lige dele overraskelse og forfærdelse.

Usynlig hånd

En usynlig hånd gengiver digitalt Riis' sirlige håndskrift i et dokument på væggen lige over Riis' originale skrivebord, og stueetagen giver et fornemt billede af, hvordan Riis ved hjælp af især en helt ny fototeknik og primitiv magnesiumblitz når frem til at blive den sociale reformator, han er anerkendt som i USA i dag, og man kan kun håbe, at museet giver ham endnu større status end den, han har blandt danskerne i dag.

Museets baggård er på kort tid omdannet fra en faldefærdig rønne til en digital udgave af New Yorks slum, og også her har Flemming Just og Mette Slyngborg gjort sig deres overvejelser, for ville det være være etisk korrekt at lave underholdning ud af at klæde gæster ud som fattige børn? Svaret blev et nej, så i stedet sender tekniske finesser gæster på forsiden af New York Tribune, inden man rammer den smalle trappe til husets førstesal.

Trinnene akkompagneres af pulserende slag fra et hårdt bankende hjerte, når man stiger ind i den private del af Jacob A. Riis og fortællingerne om Riis-familiens hårde liv og hans vanvittige forelskelse i rigmandsdatteren Elisabeth, der med sin kontante afvisning fik Riis til at søge mod USA. Måske man kan gå så vidt som til at kalde det en besættelse, når han blev forelsket ved et tilfældigt møde som 14-årig og altid bar en tot af Elisabeths hår i en medaljon. Det livslange kærlighedsepos har fået sit eget rum med hjertebarometer og nykomponeret musik, ligesom der er udsigt til Elisabeths barndomshjem, der i dag huser Ribe Kunstmuseum.

Der er lavet en ny spillefilm om Jacob A. Riis, der vises i museets biograf, hvor skuespiller Tomas Villum Jensen spiller rollen som Riis. Han tager museets gæster med helt ind i datidens slumkvarterer i New York, og både film og museum er en fortjent hyldest til en stor dansker. Foto: André Thorup

Dokumentar på DR

To andre rum indeholder skiftende særudstillinger, og hele museets indhold komprimeres i den lille biograf, hvor Saxo Films 22 minutter lange spillefilm om Riis vises på tre forskellige sprog. Eneste problem er, at den er for kort. Det er ikke filmens skyld, for skuespiller Tomas Villum Jensen gør det godt i rollen som Jacob A. Riis, og han tager i en flot blanding af stregtegninger og fotografier seeren med helt ind 1800-tallets underverden i New York, men der er så mange fascinerende aspekter af Riis' liv, man gerne ville dykke længere ned i.

Det kan man så passende gøre til efteråret, hvor DR viser et udvidet dokumentarprogram, der ligesom museumsfilmen er baseret på Tom Buk-Swientys Riis-bog "Den ideelle amerikaner".

Sydvestjyske Museer har gjort, hvad de kunne, for at rumme så mange aspekter af Riis' liv som muligt, hvor man får et overordnet indblik og samtidig zoomer ind med detaljerede beskrivelser på vigtige punkter i Riis' liv. Blandt andet vises, hvordan en strejfende hunds kærlige tilstedeværelse får den forhutlede Riis til at vælge livet frem for bunden af New Yorks slum i hans livs sorteste øjeblik, selv om det lidt klichéagtigt faktisk er her, lykken vender.

Historien er skønt krydret med originale genstande som blomsten fra reverset ved Riis' bryllup med Elisabeth, og mange amerikanere vil nok mene, at Riis' historie er det stof, "dreams are made of." Som drømme er gjort af.

Selv om huset er trangt, venter der prinsesse Benedikte en flot fortælling om et fantastisk levet liv, når hun officielt indvier museet torsdag 27. juni.

Selvom det kan virke makabert, hænges der små kors med navne op på væggen, så man ved selvsyn kan danne sig et indtryk af, hvor mange af Jacob A. Riis' søskende, der mistede livet mens familien boede i huset i Ribe, forklarer museumsinspektør Mette Slyngborg. Foto: André Thorup
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Utroværdig optræden af to Venstre-folk

Hvis man vil være en troværdig politiker, skal man gøre mere end at udstede nogle hastige løfter for at tækkes pressen og vælgerne. Man skal også sikre sig, at de løfter, man udsteder, bliver omsat til faktisk, praktisk virkelighed. Derfor er der grundlag for at se endog ganske kritisk på to Venstre-politikere, Bo Libergren og Herdis Hanghøi, og deres optræden i en konkret sag fra Faaborg-Midtfyn Kommune. Sagen, som er blevet beskrevet i avisen flere gange, senest i mandagsavisen, handler om en ung kvinde, der lider af muskelsvind. Kvinden havde allerede for et halvt år siden et hjælpemiddel, et såkaldt vippeleje, der var så nedslidt, at det kun var delvist funktionsdygtigt, hvilket i længden kan blive invaliderende for kvinden. Imidlertid var kommunen og regionen endt i en strid om, hvem der skulle betale de cirka 30.000 kroner, som et nyt vippeleje koster - selvom loven fastslår, at kvinden burde have haft sit hjælpemiddel uden yderligere diskussion. Det var en pinlig sag for både Faaborg-Midtfyn Kommune og for Region Syddanmark, og derfor lovede både Bo Libergren og Herdis Hanghøi, at de ville sørge for, at den 21-årige Mai-Britt Knudsen fik et nyt vippeleje, så hun også fremover kan træne sine muskler og dermed stå på sine egne ben. Det er imidlertid ikke sket. Og derfor fremstår begge Venstre-folks løfter som utroværdige. Det var godt, at de to Venstre-folk i sin tid var så hurtige til at kræve handling, for det viser, at de to engagerer sig oprigtigt i borgernes problemer. Det er til gengæld virkelig skidt, at Mai-Britt Knudsen ikke har fået sit hjælpemiddel nu, hvor der er gået et halvt år. I Danmark har vi gennemgående dygtige og sanddru politikere, som er langt mere ordholdende, end man kan få indtryk af, når man følger den offentlige debat, ikke mindst debatten på de sociale medier. Derfor vil det være klogt, at Libergren og Hanghøi får løst sagen. Altså: Løst den rigtigt. Og ikke blot løst den ved at afgive endnu et løfte. Alt andet vil være utroværdigt.

Annonce