Annonce
forside

Hva’ f.... er meningen med at kalde numsen for møllen?

Fynboer har eneret på ordet mølle i betydningen numse. Men hvor stammer udtrykket fra?

Du er til familiemiddag i København. Din lille purk på halvandet år falder på numsen.

- Gør det ondt i møllen, spørger du.

Straks undrer resten af selskabet sig højlydt over brugen af ordet mølle.

Men der er jo ikke noget at undre sig over, for møllen er selvsagt det samme som numsen. Det ved alle da. Eller gør de?

Jørgen Nørby Jensen, informationsmedarbejder ved Dansk Sprognævn, hva’ f.... er meningen med at fynboer kalder bagdelen for møllen?

- Jeg ved det ikke, men jeg kan selv huske udtrykket fra min barndom på Fyn. Møllen ér jo bare det samme som bagdelen. Hvor udtrykket stammer fra fortaber sig lidt i det uvisse.

- Den store gamle ordbog nævner ordet mølle i betydningen bagdel eller numse. Ordet mølle som bagdel stammer muligvis fra udtrykket vende mølle, som er en leg, hvor man laver et sidelæns sving med kroppen.

- Når man vendte mølle stod man på en måde, så møllen, numsen, bagdelen vendte lige i vejret. Vendemølle findes også i det fynske ordforråd som koldbøtte.

Annonce

Møllen er pænere end røven

Er møllen forbeholdt fynboerne?

- Ja, det er den nok. Man bruger ikke ordet mølle i betydningen numse eller bagdel andre steder i landet nu om dage. I dag ved alle fynboer jo også, at man ikke skal sige mølle andre steder end på Fyn, hvis man vil forstås.

- I ordbogen står der dog ikke noget om, at brugen af ordet mølle er begrænset til Fyn. Samtidig skal det siges, at dialektforskere kun har notater med mølle i den her betydning fra Fyn, Langeland og Ærø.

Er det pænere at sige mølle end røv, numse eller bagdel?

- Det er i hvert fald pænere at sige mølle end røv. Det er tit noget, man siger til børn eller om børn, så derfor skal udtrykket helst ikke være for stærkt.

En mølle på numsen

Okay. Andre gode anekdoter, som knytter sig til ordet mølle?

- Nu sagde jeg godt nok, at ordets oprindelse fortaber sig lidt i det uvisse, men der er selvfølgelig nogle fynboer som har spekuleret over, hvor udtrykket kommer fra.

- Og der er nogle, der mener, at udtrykket stammer fra gamle dage, hvor man fik mel i lærredssække. Når fattige folk kom hjem med sækken, syede de den om til et par bukser, og så stod der mølle på bagdelen. Dialektforskere afviser dog den forklaring.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Odense

Tyve brød gennem mur til Matas

Læserbrev

Sammenlægning. 700 udsatte børn på én skole?

Synspunkt: Kære Susanne, det er ikke børnenes tarv at sammenlægge Vollsmose-skolerne. Hvordan skulle det gavne det enkelte barn i Vollsmose at samle over 700 udsatte børn på én skole? I mange år har politikerne i Odense snakket om, at vi skal have flere blandede skoler i Odense. Derfor er det meget svært at forstå, at de nu vil skabe en stor skole og samle alle børnene i Vollsmose på Abildgaardskolen. Det er hverken fagligt forsvarligt eller integrationsfremmende. Derudover er det svært at forstå, hvorfor politikerne ikke kan vente med at sammenlægge skolerne, indtil ombygningen er overstået, for at undgå at børnene bliver udsat for flere skoleskift og stress. I perioden, hvor ombygningen står på og nogle af familierne skal flyttes væk fra området og andre flytter ind, har børnene brug for ro omkring deres skolegang. De har brug for deres vante omgivelser, tryghed og deres lærere, som de har kendt i mange år. Politikernes argumentation om, at der bliver færre børn i området, holder ikke i vand. Der skal opføres nye boliger i området, når nogle af de nuværende boliger blev revet ned, hvilket betyder at der flytter nye familier og deres børn til området. Hvor skal de nye børn i området så gå i skole? Derudover er der omkring 1500 mennesker, som flytter til Odense hvert år. I det hele taget bliver der flere børn og ældre i Odense i fremtiden. Derfor er det en omgang tom snak at påstå, at sammenlægningen skyldes faldende børnetal i området. Dertil savner jeg, at I politikere svarer på, hvor tanken om at skabe flere blandede skoler i Odense er blevet af? Og hvorfor skulle de nye tilflyttere i Vollsmose vælge en skole med over 700 tosprogede børn? Der er overhovedet ikke noget sammenhæng mellem det, I politikere siger, og det I gør. Der er ingen, der siger, at vi skal have to skoler i området, hvis der ikke er behov for det i fremtiden. Det giver bare ikke mening at samle alle områdets børn på en skole midt i en periode, hvor der foregår ombygning og renovering i området. Jeg håber inderligt, at I politikere tænker jer om og ikke svigter de mest udsatte børn i vores by. I det mindste fortjener børnene ro omkring deres skolegang, indtil ombygningen er færdig. Vollsmose-børns faglige udvikling, tryghed og trivsel er mindst lige så vigtig, som det er tilfældet for resten af byens skolebørn. Hvorfor skal byens måske mest udsatte børn stilles ringere end andre børn?

Fyn For abonnenter

Sørens gård køres over af jernbanen: Gid staten bare ville opkøbe mig

Fyn

Parti går i folketingssalen for at få bygget ny jernbane to år tidligere

Annonce