Annonce
Fyn

Husker du Manden i den røde bil?: Nu står centrale vidner frem på tv

Michael Enevold Pedersen var som indsatsleder hos Odense Brandvæsen den første der gik ind i den lejlighed, hvor Nis Bekker-Hansen eksperimenterede med sprængstoffer. Siden viste manden i lejligheden sig også at være Manden i den røde bil. Onsdag aften fortæller indsatslederen og flere centrale vidner om sagen på Kanal 5. Foto: Discovery Networks Denmark
I programserien "Forbrydelser der rystede Danmark" tager Kanal 5 onsdag aften fat i sagen om manden i den røde bil. Her står blandt andet en autoforhandler og en indsatsleder frem for første gang.

Det er snart fem år siden, Nis Bekker-Hansen - kendt som manden i den røde bil - blev idømt forvaring. Men sagen om den midaldrende odenseanske mand, der forsøgte at voldtage en engelsk sygeplejestuderende i Odense, bortførte og misbrugte to mindreårige piger på Sydfyn og Østfyn og eksperimenterede med sprængstoffer hjemme i sin lejlighed på Skippervænget i Skibhusene, er ikke gået i glemmebogen.

I en programserie på Kanal 5, der i løbet af foråret har taget fat på sager som rystede Danmark, er sagen med manden i den røde bil onsdag aften omdrejningspunktet.

I det timelange program står flere centrale vidner frem og fortæller. Indsatsleder ved det daværende Odense Brandvæsen, Michael Enevold Pedersen, var blandt de første brandfolk, der rykkede ud, da der en julidag i 2013 udbrød en mindre brand i Bekker-Hansens førstesals lejlighed i Odense.

- Da vi kom op, står han på trappen og siger, at branden er slukket, og at vi godt kan gå igen. Da vi stadig kunne se røg inde i lejligheden, ville vi gerne ind, fortæller Michael Enevold Pedersen.

Da de første to betjente på stedet fik skubbet manden til side, kunne Envoldsen og kollegerne komme ind i lejligheden.

Annonce

Manden i den røde bil

I oktober og november 2012 bortfører og misbruger odenseanske Nis Bekker-Hansen to piger på henholdsvis 10 og 11 i sin røde Opel Astra stationcar på Sydfyn og Østfyn. En uges tid inden det første overgreb har han forsøgt at voldtage en engelsk sygeplejestuderende i Odense. Først den 1. juli 2013 bliver han afsløret, da der går ild i hans lejlighed på Skippervænget i Odense, hvor han eksperimenterer med at lave hjemmelavede sprængstoffer. Få dage senere afslører et dna-match, at han er Manden i den røde bil.

19. november 2014 idømmes han lovens strengeste straf - en forvaringsstraf, der er på ubestemt tid. Han har taget navneforandring til Claus Jensen op til retssagen. Først når han ikke vurderes farlig længere, vil han kunne løslades.

I programserien "Forbrydelser der rystede Danmark" omtales sagen om Manden i den røde bil onsdag aften klokken 21. Programmet kan ses på Kanal 5 eller streames via Dplay.

Lignede et narkolaboratorium

- Da vi kom ind, kunne vi se et vindue, der var flækket på grund af varmepåvirkning og en gryde, der var brændt hul i. Der var ingen møbler i stuen, kun papkasser, hvor der ligesom var lavet gange imellem. På et gelænder lå der en pistol og ude i køkkenet stod der kolber, og der var pulver flere steder. Min første tanke var, at han lavede stoffer, siger Michael Enevold Pedersen i programmet.

Det var hjemmelavede sprængstoffer, Nis Bekker-Hansen eksperimenterede med. Noget, som naboen Kurt Nielsen, blev meget chokeret over, da hele kvarteret blev lukket ned for at give plads til ammunitionsryddere fra Forsvaret.

- Vi kender stort set hinanden alle sammen her i kvarteret, men vi kendte ikke manden på førstesalen. Senere fik jeg at vide af en brandmand, at hvis alt det, han havde, var eksploderet, ville mit hus ikke have eksisteret i dag, siger Kurt Nielsen i programmet.

Fyns Politi har ikke ønsket at medvirke, selv om det var en af deres betjente, der i forbindelse med en ransagning af mandens nye bil fandt den rygsæk, der endte med at fælde ham, fordi den indeholdt plasticstrips af samme type, som de to piger var blevet bundet med. Siden viste en dna-undersøgelse et match, der fik Nis Bekker-Hansen til at tilstå overgrebene.

Autoforhandler husker hans rygsæk

Det er lykkedes journalisterne bag programmet at finde frem til Stefan Haavik, indehaver af A1 Biler i Nørre Aaby. Det var her, Nis Bekker-Hansen efter overgreb på to piger solgte sin røde Opel Astra og købte en Mitsubishi Spacewagon på gule plader.

- Jeg hørte selvfølgelig som alle andre om den røde bil, men vi har så store mængder biler, så en enkelt rød... Der var ingen klokker der ringede, fortæller Stefan Haavik, der heller ikke fandt noget ved manden mistænkelig.

- Da jeg skulle vise ham ud til hans nye bil, havde en rygsæk på. Det er der ikke så mange kunder, der går rundt med, så det var lidt usædvanligt. Han smed rygsækken ind og så kørte han væk.

I sidste endte blev gerningsmanden, der nu var skiftet fra en rød til en sort bil, fældet af tilfældigheder.

- Hvis genboen ikke havde set, at det brændte fra lejligheden, havde han slukket ilden og var måske aldrig blevet fundet, som indsatsleder Michael Enevold Pedersen siger i programmet.

Men det gjorde han. Nis Bekker-Hansen, der under straffesagen tog navneforandring til Claus Jensen, blev idømt forvaring.

Stefan Haavik fra A1 Biler i Nørre Aaby købte den røde bil af Nis Bekker-Hansen, en uges tid efter at Bekker-Hansen havde forgrebet sig på pige nummer to. Han husker at manden havde en stor rygsæk med sig. Foto: Discovery Networks Denmark
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Regler må stoppe elløbehjul-rod

’Elløbehjul roder i bybilledet’. ’Elløbehjul kører for hurtigt der, hvor der er mange mennesker’. Sådan lød det i min radio i anledning af, at transportminister Benny Engelbrecht mandag holdt møde med de kommuner – deriblandt Odense - hvor det i dag er lovligt at køre på elløbehjul, og hvor elløbehjulene i dag fylder alt for meget i bybilledet på den kedelige måde. Både når de er i brug, og når de ikke er. Men radioværten kunne næsten ikke sige det mere forkert. Hvis et elløbehjul – som oftest ligger og – flyder et sted på gaden, så er det, fordi den person, der senest har brugt det, bare har smidt det. Uden så mange andre hensyn end at det lige passede mig bedst der. Og hvis der er for meget fart på elløbehjulet, så skyldes det udelukkende den, der styrer tempoet. For selvom elløbehjul er smarte, sjove og et godt alternativ til flere biler på vejene, så kan de hverken flytte sig fra et sted fra et andet eller sætte farten uden hjælp fra et menneske. Ansvaret for det rod, som er opstået i kølvandet på lovliggørelsen af elløbehjulene, ligger kun ét sted: Hos dem, der bruger dem. Det er derfor, der er opstået et behov for regler. Fordi tankeløsheden og fraværet af hensyntagen lever for godt hos nogle af dem, der bruger elløbehjulene. Vi skal alle sammen være her og kunne færdes sikkert i trafikken. Så det er mit ansvar, at jeg kigger mig for, inden jeg går over en vej – at jeg ikke bare træder ud i forventning om, at de hjulede trafikanter standser. Det er mit ansvar, at jeg sætter min cykel i et stativ eller i det mindste parkerer den, så den fylder mindst muligt på et fortov, fordi jeg lige skal hente et par bukser, en fløderand eller fire tallerkener. Og det er mit ansvar, at jeg ikke parkerer min bil foran en ud- eller indkørsel, så jeg spærrer vejen for andre. Men nogle brugerne af elløbehjul er ikke det ansvar voksent eller bevidst, og så må der regler til. Og sanktioner til dem, der ikke kan finde ud af at følge dem. Selvom det ville været meget nemmere, hvis vi bare ryddede op efter os selv og tog hensyn til andre.

Annonce