Annonce
Odense

Husk kaffen: I dag lægges første skinne til Odenses letbane

Den første skinne til Odenses 14,5 kilometer lange letbane støbes tirsdag eftermiddag fast i beton. De kommende cirka to år bliver skinnerne synlige gennem hele byen, også her ved Albanigade. Arkivfoto: Michael Bager.

Tirsdag klokken 14 støbes den første af de mange tusind skinner, som letbanetogene i Odense skal køre på, fast i beton. Det sker på byggepladsen ved Nyt OUH syd for Syddansk Universitet, og alle interesserede er velkomne.

Men selvom det er en festlig milepæl for letbaneselskabet, bliver gæster hverken budt vådt eller tørt.

- Da vi ikke har nogen anelse om, hvor mange der vil dukke op, har vi ikke planlagt noget traktement. Så tag en termokande kaffe med – og tøj og sko til lejligheden, siger Mogens Hagelskær, administrerende direktør for Odense Letbane.

Letbanen, som bliver 14,5 kilometer lang og får 26 stationer på ruten fra Tarup Center til Hjallese Station, skal stå klar til brug i slutningen af 2020.

På kortet herunder kan du se, hvornår letbaneselskabet forventer at lægge skinner på de forskellige dele af ruten gennem Odense.

Annonce
Letbanen i Odense bliver eldrevet og dermed støjsvag, dog kan gener fra gnidninger mellem tog og skinner ikke undgås. Den nye forbindelse kan transportere op til 35.000 passagerer i døgnet.

Klik på kortet og læs under hvert +, hvornår der laves sporarbejde på de forskellige strækninger af letbanen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Dødsfald i Odense Arrest: Meget beklagelig mørkelægning fra myndighedernes side

Det er beklageligt, at Fyns Politi og Kriminalforsorgen har mørkelagt den tragiske sag om den 27-årige danske mand, der lørdag morgen blev fundet død i Odense Arrest. Beklageligt fordi offentligheden har en legitim interesse i at få årsag og omstændigheder at vide, når en ung mand dør i politiets varetægt. Og beklageligt fordi mørklægningen baner vej for allehånde gætterier, der næppe er politi og myndigheder venligt stemt. Politiet begrunder mørklægningen med at sagen efterforskes, og det er sædvanligvis en begrundelse, som pressen respekterer. Der kan være gode grunde til, at politiet i faser af en efterforskning holder kortene tæt til kroppen. I dette tilfælde forekommer “hensynet til efterforskningen” dog at være en standardafvisning, der er hentet til lejligheden. For det første er det svært at se, at et dødsfald, som tilsyneladende ingen andre mennesker er impliceret i, kan kræve en mørkelagt efterforskning over flere dage. Men selv med accept af mulige faktorer, som lægfolk ikke kender til, er der - for det andet - spørgsmål, som politiet må kunne svare på, efterforskning eller ej. For eksempel spørgsmålet, om den afdøde mand skal obduceres - en oplysning, som politiet i mange andre sager går ud med af egen drift. Senest da en ung mand blev fundet druknet i Munke Mose. Den afdøde 27-årige mand var dansker og mistænkt for at have begået et mord i Sverige. Han blev anholdt af dansk politi fredag aften på den fynske motorvej ved Ejby. Det rejser en række spørgsmål, bl.a. om han fik skader i forbindelse med biljagten, om han var psykisk uligevægtig ved anholdelsen, og om han i løbet af fredag aften eller nat blev tilset af en læge. Relevante spørgsmål, idet man skal huske, at med anholdelse af en person følger også en forpligtelse til at passe på den anholdte. Indtil videre vil politiet end ikke oplyse dødsårsagen, og pressen må derfor nøjes med at give den generelle information, at det ind imellem sker, at indsatte i arresthuse begår selvmord. Disse hændelser forsøger medarbejderne i Kriminalforsorgen at komme i forkøbet, men det lykkes ikke altid, og det har omverdenen forståelse for. Af flere grunde vil det være i Fyns Politis interesse at trække mørklægningsgardinet helt eller delvist fra.

Danmark

Nederlag til styrelse: Skandalelæge må fortsætte med at omskære drengebørn

Annonce