Annonce
Sydfyn

Husejer frygter for trafikken: Tre uheld ved samme ejendom i Tullebølle

Sådan så det ud efter uheldet. Politiet sørgede siden for at dreje bilen 90 grader, så den ikke ragede ud fra cykelstriben på kørebanen. Foto: Suzie Michella Jensen
Ejer af ejendom i Tullebølle er sammen med ægtepar på samme gade i gang med at samle underskrifter for at få gjort noget ved farten

TULLEBØLLE: Christian Stenberg, der ejer ejendommen Bygaden 85 i Tullebølle, troede om fredagen, den 10. januar, at han for en gangs skyld kunne få en god nats søvn. Sådan kom det ikke til at gå.

Det skyldtes, at der for tredje gang skete en ulykke ved hans ejendom. En bil, som kom kørende mod syd, påkørte postkassen og hækken hos naboen i nummer 87 og ramte straks efter en betonkant ved Christian Stenbergs ejendom. Der skete skader i forhaven, og bilen røg om på taget med fronten ind mod huset. Politiet blev tilkaldt og fik drejet den forulykkede bil 90 grader, så andre kunne passere stedet, uden at bilen ragede ud.

- Jeg er godt træt af det her og frygter, at det vil ske igen. Første gang var i maj 2008. Her kørte bilisten nordpå, men kørte galt og ødelagde facaden, et elskab, et smedejernshegn og vinduer på huset. Facaden var trykket 10 cm ind. Hvor meget skaderne løb op i, husker jeg ikke, men det hele var først udbedret i december, hvor jeg fik varme på ejendommen igen, husker Christian Stenberg, der lejer huset ud.

For et par år siden ramte en bilist betonkanten. Hun kørte også mod nord og fortsatte ind i gavlen til nummer 87.

Christian Stenberg er gået sammen med ægteparret Annette og Jørn Meinertsen, Bygaden 51, om en underskriftsindsamling for at få gjort noget ved hastigheden gennem denne landevej i Tullebølle. Det foregår både på internettet og via papirlister, der er lagt frem både i brugsen og hos bageren i Tullebølle.

Da avisen talte med de tre i mandags, vurderede de, at de havde godt 250 underskrifter i hus. Indsamlingen fortsætter til 15. februar, og så vil de gerne overrække dem til borgmester Tonni Hansen (SF).

Annonce
Christian Stenberg lejer huset Bygaden 85 ud. Efter seneste uheld er betonkanten nu fjernet, men han frygter stadig, at der vil ske flere ulykker på stedet. Foto: Michael Lorenzen

Bump giver ballade

Det er dog ikke alle, der bakker op om deres initiativ.

- Vi har nævnt, at vi kunne tænke os for eksempel vejbump eller chikaner. Navnlig ordet vejbump kan hidse folk op. Nogle skriver, at det vil være synd for beboere nordpå, for så vil udrykningskøretøjer blive kraftigt forsinket. Men chikaner vil også være fint med os, fortæller de tre beboere.

Annette og Jørn Meinertsen har en søn, der er ambulancefører. Og han giver netop udtryk for, at det er bedst med chikaner.

- Vi fravalgte bevidst ordene fartdæmpende foranstaltninger, for det er for tungt et udtryk. Så står folk af. Og vi har også aftalt, at vi ikke kommenterer vrede indlæg på Facebook og lignende, selv om det kan være svært at lade være, tilføjer Annette og Jørn Meinertsen samt Christian Stenberg.

Allerbedst vil det være, hvis der kommer de såkaldte "stærekasser" op, mener de. Altså fastmonterede kameraer.

- Det vil være noget, som får stor virkning, og som kan skabe tryghed. Her er alt for farligt, og vi er blandt andet bange for børn og de ældre mennesker, som bor her i landsbyen, fastslår de.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Vildt uheld på E20: Tidligst om en måned har politiet et svar

Odense

Hundeejer: Barfoed-skilte er idioti

Leder For abonnenter

I Sherwood-skoven

Udligningsordningen er et fantastisk værktøj, der gør Danmark til et mere lige samfund, for den mellemkommunale udligning betyder i al enkelthed, at de kommuner, der har mange penge, giver en lille del af deres velstand til de kommuner, der har færre eller få penge. Udligningsordningen er derfor en ægte Robin Hood-løsning, som de fleste danskere bør kunne være enige om. Det betyder selvsagt ikke, at danskerne - både politikerne og folk, som vi er flest - er enige om, hvordan udligningsordningen skal strikkes sammen. Man kan, som det fremgår af stort set samtlige medier i denne tid, skændes om økonomiske nøgletal og detaljer i en sådan udligningsordning i én uendelighed. For ordningen skiller selvfølgelig vandene. De, der har udsigt til at få flere penge i kassen i kraft af en ny udligningsordning, er som regel fulde af ros til og argumenter for, hvorfor ordningen er velfungerende. Omvendt er de, der kan se frem til at få færre penge i kommunekassen, kritiske over for ændringerne. Sagen er, at alle politikere, uanset landsdel og politisk syns- og standpunkt, allerhelst bare vil have flere penge til deres egen kommune. Social- og indenrigsministeren blev i sidste uge kritiseret for at manipulere eller hemmeligholde en række af de tal, der ligger til grund for beregningerne i regeringens forslag til en ny udligningsreform. Det har ministeren undskyldt - og samtidig korrekt pointeret, at man kan gøre tallene op på flere forskellige måder. Og det er sandt. Udligningsordninger er svært stof for de fleste, inklusive mange økonomer og politikere. De enkelte parametre, der ligger til grund for både den gamle udligningsordning og regeringens forslag til en ny udligningsordning, kan diskuteres og endevendes i én uendelighed. Derfor er kritikken af og debatten om ordningen både relevant og nødvendig. Det ændrer blot ikke på, at vi alle, fattige som rige, socialister som liberale, jyder som fynboer, bør glæde os over, at udligningsreformen gør Danmark mere lige. På ægte Robin Hood-manér. Ligesom i Sherwood-skoven.

Annonce