Annonce
forside

Hus solgt: Købmandsplan i Troense er kuldsejlet

Troense Beboerforening forsøgte at købe den gamle købmandsbutik, der har været lukket i 32 år og senest fungeret som galleri.

Troense Beboerforenings drøm om at åbne en købmandsbutik i "Storms Hjørne" bliver ikke til noget.

Troense: Der bliver ikke åbnet en købmandsbutik i Troense i denne omgang. Troense Beboerforenings forsøg på at købe huset "Storms Hjørne" på Slotsalleen mislykkedes.

- Det er gået i vasken. Jeg har lige netop konstateret, at huset er solgt til anden side, fortæller Knud Helles.

I en uges tid har beboerforeningen vidst, at der var rift om huset.

- Vi prøvede at byde lidt over. Den sidste uge har været en rigtig pinagtig periode, siger Knud Helles.

Over 100 beboere havde givet forhåndstilsagn om køb af anparter til 5000 kroner stykket. Således rådede foreningen over 500.000 kroner. Da der samtidig var folk, som havde lovet at kautionere for et lån, havde Troense Beboerforening på rekordtid skrabet tilstrækkelig mange penge sammen til at købe "Storms Hjørne".

"Storms Hjørne" husede indtil 1983 en købmand og blev derfor anset for at være et meget velegnet sted at starte en foreningsdrevet købmandsbutik.

Der er ingen indkøbsmuligheder i Troense, som det er i dag. Det er 12 år siden, sidste købmandsforretning lukkede.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Nyborg

Fem riddere om det runde bord

Leder For abonnenter

Overvågning. Et nødvendigt onde

Avisen bragte i går en god nyhed fra Korsløkkeparken, der er et boligområde i Odense på den såkaldte ghettoliste. Efter opsætning af i alt 460 kameraer er området blevet markant fredeligere. Tidligere var Korsløkkeparken plaget af omfattende hashhandel, hærværk og anden kriminalitet, der gjorde bebeboerne utrygge. Men nu kan tillidsfolk for beboerne fortælle, at kameraerne har lagt en dæmper på de urolige elementer, som typisk er helt unge mennesker. De nye kameraer i Korsløkkeparken flugter således fint med regeringens planer om mulighed for mere markant overvågning i det offentlige rum. Dette forslag vil regeringen sandsynligvis komme igennem med, takket være støtte fra de blå partier, og det vil ikke mindst langt størsteparten af beboerne i større almene bebyggelser være glade for. Med god grund. Fredelige borgeres efterspørgsel af en tryg hverdag, hvor man ikke møder hashpushere i nedgangen til kælderen eller skal frygte hærværk mod sin parkerede bil, er forståelig og legitim. Men samtidig må man ikke se bort fra, at mere overvågning også indskrænker den frihed og ret til privatliv, som er grundlæggende for et åbent, demokratisk samfund. Folks behov for tryghed stritter altså imod nogle vigtige værdier, og dermed kan sammenstødet overføres til modsætninger mellem på den ene side almindelige danskere, der tager afsæt i deres hverdag, og på den anden side organisationer, der henviser til undersøgelser og statistikker. Mens hr. og fru menigmand tager overvågningen ret afslappet, er for eksempel Advokatrådet og Det Kriminalpræventive Råd betænkelige. De efterlyser dokumentation for, at øget overvågning gør det nemmere for politiet at opklare alvorlige forbrydelser. Skeptikerne påpeger også, at regeringens lovforslag, om det bliver vedtaget, vil indskrænke borgernes ret til privatliv mere, end man forestiller sig. Det kan meget vel være rigtigt, at kameraovervågning kun har begrænset betydning, når det drejer sig om alvorlig kriminalitet. Men skønt gamle begreber som ro og orden ikke i dag er på mode blandt fagpersoner, har de alligevel fylde i befolkningen. Derfor er øget overvågning et nødvendigt onde. I hvert fald indtil forældre og SSP-folk har lært de unge uromagere reglerne for almindelig god opførsel. Det vil desværre nok tage en rum tid.

Fyn

23-årig fodgænger dræbt på motorvejen: Han havde været til fastelavnsfest

Odense

Ny hanløve er ankommet til Odense Zoo

Annonce