Annonce
Sport

Hurtigløber kræver undskyldning for aflyst dopingsag

Michal Cizek/Ritzau Scanpix
Christian Coleman langer ud efter Usada, som måtte droppe dopingsagen mod ham på grund af en teknikalitet.

Sprinteren Christian Coleman forlanger at få en undskyldning fra Det Amerikanske Antidopingagentur (Usada), efter at sagen om hans tre missede dopingtest er blevet droppet.

I en video på YouTube siger Coleman, at sagen har skadet hans omdømme som en ren udøver og kostet ham 150.000 dollar (en million danske kroner) i mistede indtægter, fordi han var nødt til at melde afbud til to stævner.

Den amerikanske hurtigløber fastslår, at han kæmper kampen på vegne af mindre profilerede kolleger, der kan havne i et lignende morads.

- Jeg har råd til en advokat og har de bedste folk til at forsvare mig, men mange tjener ikke mange penge, og hvis du er et mindre navn, kan du blive kørt over af Usada, siger Coleman.

Sprinteren, der med 9,81 sekunder har løbet den hurtigste tid på 100 meter i 2019, blev tre gange inden for et år taget i at have oplyst forkerte opholdssteder, de såkaldte "whereabouts".

Det betød, at han ikke var på det opgivne sted, når dopingkontrollanterne kom uanmeldt forbi.

Den slags sidestilles normalt med en positiv dopingprøve, og Coleman stod dermed til en karantæne på to år.

Men en teknikalitet i reglerne gjorde, at Coleman slap for en dopingsag og kan stille til start ved VM i Qatar, der begynder senere på måneden.

- Folk aner ikke, hvor let det er at forpasse en test. Nogle gange glemmer man at opdatere sin app (med whereabouts, red.), men det har ikke noget at gøre med, at man forsøger at snyde.

- Mange misforstår, hvordan systemet fungerer. Jeg bliver testet 30-40 gange om året. Det er et vanvittigt antal. Jeg er et menneske. Nogle gange glemmer jeg, forklarer Coleman.

/ritzau/

Annonce
https://www.youtube.com/watch?v=P129CyLKy40
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

En livsingrediens, du ikke må f**** med

Det var blevet mørkt, da de to ladvogne endelig kørte afsted - fyldt med alskens indbo. Stumtjeneren, skænken, lænestolen og alt det andet habbengut, der vidnede om, at et liv engang var blevet levet med tingene. Huset, som tingene kom fra, var lige så mørk som aftenen. Jeg har set husets to gamle beboere mange gange. Sludret med dem om campingvognen, ferien sydpå og julefrokosten i pensionistklubben. Om længslen efter besøgene, der pludselig stoppede – og sorgen over det. ”Hvorfor?”, hang altid tungt i luften. En dag var kvinden væk. Demensen havde taget hende, sagde nogle. Længe efter konen forsvandt, så jeg manden gå alene frem og tilbage på vejen. Han så fortabt og trist ud. Ensom. I stedet for at tage kontakt til den gamle mand, begyndte jeg at ”gemme” mig, når jeg så ham. Bag min telefon, mit pandehår eller mælken, der i raketfart skulle på køl. For jeg har jo virkelig travlt, ikk’? Åbenbart alt for meget om ørerne til at give den gamle mand fem minutter af min tid (for hvad nu, hvis han, ligesom Fakta, gerne ville have, at jeg blev lidt længere?). Dét var der altså ikke tid tid. Nu er manden også væk. Det har han været et godt stykke tid. Jeg har taget mig selv i at hold øje med, om han kom forbi min vindue. Det gjorde han ikke. Mon han er død lige som livet i huset? Er han kommet på plejehjem? Er der overhovedet andre end mig, der har bemærket, at han er væk? Jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. At jeg havde taget hovedet ud af r**** og talt med min næsten nabo, som jeg gjorde for år tilbage. For hvad er egentlig mere vigtigt end, at vi ser hinanden og tager os tid til hinanden? Relationer er det vigtigste i verden. Det er dem, der er med til at holde ensomheden fra døren. Relationer får os til at føle os i live. Studier viser faktisk, at det skærer år af vores levetid, hvis vi ikke er en del af relationer. Det tomme hus og møblerne på vognenes lad fik mig for alvor til at vende blikket mod en af mine relationer, hvor mørket er ved at falde på. Det fik mit til at tænke på, hvordan tid er en livsingrediens, vi ikke må f**** med. En dag har vi ikke mere tid at give af. Vi skal sænke farten og lade være med at spilde tiden på at brokke os over vejret eller lørdagens genudsendelser på tv. Tidsspilde er det også at bære nag, være vrede over fortiden, at kæmpe for at få ret eller for at ændre andre. Vi skal give hinanden vores (nu)tid. Være sammen med de mennesker, vi holder af. Tale med hinanden – naboen, forældre, kassedamen, ens børn, taxichaufføren, venner. Give hinanden kys, kram og komplimenter. Hver dag. Dét er en god måde at bruge tiden på.

Fyn

Folketingspolitikere støtter flere tog på Vestfyn: Uld i mund om regningen

Fyn

Hjertestop-ordning har klaret sig over al forventning: Nu overvejer regionen at skrotte den

Annonce