Annonce
Udland

Hundredtusinder mindes i Prag 30-året - vil have ny leder væk

Michal Cizek/Ritzau Scanpix
Kæmpedemonstration i Tjekkiets hovedstad for fløjlsrevolution i 1989 og krav om, at svindelbeskyldt leder går.

Over 200.000 mennesker er lørdag aften samlet i Tjekkiets hovedstad, Prag, for at mindes 30-året for Fløjlsrevolutionen, der betød enden på det kommunistiske regime.

Demonstranterne råber slagord og kræver, at premierministeren og mangemilliardæren Andrej Babic træder tilbage, skriver nyhedsbureauet AFP.

Han beskyldes for omfattende korruption. Mange af Babic' modstandere kræver, at han afhænder sine virksomheder, eller at han dropper posten som premierminister.

Der bliver også råbt slagord mod landets præsident, Milos Zeman, der af kritikere betegnes som en prorussisk antieuropæer.

Demonstranter vifter med flag og bærer bannere med budskaber rettet mod Babic. "Skam dig" og "Træd tilbage" lyder nogle af dem.

Tjekkisk politi skriver på Twitter, at der er "over 200.000 mennesker, mens andre stadig strømmer til" Letna-parken, hvor arrangementet afvikles.

Det var unge studerende og aktivister, der 17. november 1989 med demonstrationer i Prag satte gang i Fløjlsrevolutionen. Men det var først ugen efter, den 24. november, at det kommunistiske styre i det daværende Tjekkoslovakiet brød sammen.

Det skete, efter der samme eftermiddag samlede sig op mod en halv million demonstranter på den meget store Wenceslas-plads i Prag.

På en balkon dukkede to centrale personer, som regimet havde gjort meget for at undertrykke siden sovjetiske og østeuropæiske styrker invaderede Tjekkoslovakiet i 1968 og afsatte den reformkommunistiske ledelse.

Det var Alexander Dubcek, der ledede "foråret i Prag" i 1968, og forfatteren Václav Havel, der kort forinden havde siddet fængslet.

Det var så markant en manifestation - og med truslen om en generalstrejke hængende over hovedet - at kommunistpartiets formand, Milos Jakes, hele politibureauet og samtlige sekretærer i partiets centralkomité i timerne efter trådte tilbage.

Få måneder efter var Dubcek formand for parlamentet i et demokratiske Tjekkoslovakiet, mens Havel blev landets præsident.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Klumme

Mit Sverige in memorian

Min barndoms Sverige var også min mors og min farfars Sverige. Det var familiebesøg i min mors moster Adeles røde hus i skoven i Halland. Stedet, der stadig emmede af sommerferie paradis for min mor og hendes broder, Roland, i en svunden tid. Familien passede gården som generationer havde gjort det før dem. Adele og hendes broder, Henning, sled og slæbte med at passe besætningen og dyrke den stenede jord. Familiens blod og jord gik i et. Adele og Henning Nilsson døde mætte af dage, ikke fattige, heller ikke rige. Gravstenene på kirkegården i Hishult minder om, at de udgjorde grundstammen af etniske svenskere. Hårdt arbejde havde de, men til gengæld ærligt arbejde fra en tid med et fornuftspræget Sverige, hvor rettigheder og pligter fulgtes ad. Min farfars mor ankom til København fra Blekinge omkring forrige århundredeskifte lige som 100.000 andre etniske svenskere. Som et broderfolk gled de ind i en dansk hverdag på alle niveauer af samfundet. Kun de mange svenske slægtsnavne minder om fortiden. Min oldemor stod på et tidspunkt alene med farfar. Oldemor klarede skærene, og min farfar fandt sin mors fødested i Mørrum, før han gik bort. Ringen blev sluttet. Min længsel mod Sverige er en stærk, ubetinget kærlighed. Det er svenske traditioner, det er Abba, trubadouren Cornelis Wreeswijk, pianisten Jan Johansson, og gensynsglæde med familien i Helsingborg og Skanør. Det er en togtur med Indlandsbanen til Lapland for 40 år siden. Båndene holder trods de mange år, som er gået. Minderne er mange. Jeg sætter en ære i at tale svensk med min familie. Det er velkendt, at Sverige som humanistisk stormagt er ved at blive ført ud over afgrunden. Klinisk renset for fordomme går der en lige linje fra internationalisten og marxisten, Palmes, Rigsdags forslag i 1975 om at gøre Sverige multikulturelt til dagens verdensrekord i antallet af bombesprængninger og voldtægter. Den grænseløse tolerance over for indvandring udvikler sig til en forbrydelse, når det man tolererer er ondskab. Når politikere ved eller bør vide, at indvandring fra 3. verdenslande forøger faren for personfarlig kriminalitet, så mister de deres legitimitet ved ikke at sige fra. I Sverige har den politiske mangfoldigheds utopi udviklet sig til befolkningens modsvarende trøstesløs dystopi i bedste Blade Runner stil med endeløse kampe mellem bevæbnet politi og velorganiserede indvandrerbander. En officiel statsbegravelse kunne være en passende måde, at ære det Sverige politikerne og et flertal af svenskerne selv har lagt i graven; Midnatssolens, de dybe skoves, Pipi Langstrømpes og Emil fra Lönnebergs underfundige Sverige, men også den moderne velfærdsstat funderet på fred fremgang og sikkerhed. Hvil i fred, du blågule, du vil blive savnet, så længe der er nogen, der kan huske dig, du fria, du fjällhōga nord.

Middelfart

Se hele programmet: Navne til Rock Under Broen 2020 afsløret - med populær popduo som genganger

Annonce